Første potensielle jobb med reisevirksomhet

[Gjest a8070...4e8]

Hei,

Jeg har søkt et par nye stillinger, og kommet videre i en prosess der jeg muntlig har fått et jobbtilbud. Men dette er min første jobb med reisevirksomhet, og tenkte egentlig å få fullstendig informasjon over hva som er "vanlig" ved reiser og i stillinger med reisevirksomhet. 

Lønna jeg har fått tilbudt er 700 000 kr, men her har jeg ønske om å be om 750 000 kr. Utenom det er det firmabil med fri bil inkludert, og jobben innebærer en del reising (to overnattinger i uka med tre reisedøgn første året, deretter en overnatting i uka med to reisedøgn). Reisevirksomheten er kun innenlands med bil eller fly.

Så til mine spørsmål:

1) Hvordan er det med skatt på firmabil? Er det riktig beregnet at om jeg har en firmabil til 500 00, så blir inntektstillegget for fri bruk av firmabil 133 880 kr som da skattlegges med skattesatsen min - hvor jeg vil bli trukket 58 104 ila året i skatt? Altså at arbeidsgiver trekker ca 5500 kr fra lønnen min hver måned som skatt for fri bruk av firmabil, and thats it? 

2) Hvilke goder er vanlig å ha utover firmabil og fast lønn? Jeg tenker mtp hyppigheten av reisene, og at det fast hver uke er reise i bildet. Det jeg har tenkt på er dekket treningsavtale, samt dekket mobil og mobilabonnement. Noe annet som vil være naturlig å evt forespørre? 

3) Hvordan er det med mat og overnattingskostnader? Er det slik at arbeidsgiver dekker mat + overnattingskostnader, eller varierer det fra hvor til hvor man jobber? Hvordan er det med skatt på dette?

4) Er det normalt å spørre om arbeidsgiver har årlige lønnsforhandlinger ift fremtidig lønn? 

Dette er en stilling jeg har tenkt å bli i flere år om jeg takker, og er grunnen til at jeg går så grundig til verks. Tar gjerne tilbakemelding om lønnsnivå evt også. 

Takker på forhånd for alle svar

Anonymous poster hash: a8070...4e8

[ITtraktor]

All den tid du ikke skriver noe som helst om hva jobben faktisk går ut på, blir det veldig vanskelig å skulle mene noe fornuftig om lønnsnivået. Men 700k er absolutt en fin lønn det da! 

[Salvesen.]

Jeg har reist mye i min karriere. Dog stort sett med fly. Men det som er normalt er:

Diett etter statens satser. https://www.altinn.no/starte-og-drive/arbeidsforhold/lonn/reise-og-diett/

Reise tillegg. Her har jeg blandet erfaring, noen har ikke dette i det hele tatt. Noen har en % sats mens andre følger staten sine satser. 

[The Avatar]

1. Dersom du har firmabil, altså bil som du også brukar privat så blir 30% av bilens listepris opp til 338 800, og 20% av verdien over dette innrapportert som eit lønnsgode som du då betalar skatt av. 
Så med bil til 500 000 så betyr det som du sjølv har funne ut at du må betale skatt som om du hadde hatt 133 880 kr meir i lønn.
Merk at eit alternativ kan være at du har firmabil, altså at arbeidsgiver kjøper ein bil som du kan bruke i jobbsamanheng men som du ikkje kan bruke privat og som du som hovudregel må parkere på arbeidsplassen ved arbeidsdagens slutt. Har du firmabil så er ikkje dette eit gode og dermed betalar du heller ikkje skatt. Dette er særleg aktuelt om du eigentleg ikkje treng bil privat eller dersom du privat kan klare deg med ein langt billegare bil.
Eit tredje alternativ til firmabil kan være at du stiller med privatbilen din og har ein eigen avtale om kompensasjon for dette. Mange bedrifter følger statens reiseregulativ som betyr at du får kilometergodtgjersle etter faste satsar pluss nokre tusenlappar i året (opp til 15 300 kr i året alt etter køyrelengde) for å stille bilen disponibel. Ulempen med ei slik avtale er at du sjølv er ansvarleg for å stille med bil når det trengs, så det kan bety at ei bilforsikring som inkluderer leigebil ved motorstans og liknande kan være nødvendig.

2. Godene varierer svært mykje. Det som eg vil kommentere er at dersom du får fast lønn i betydninga av at du ikkje får betalt for arbeidstida du legg ned så må du være særleg merksam på at du fort ender opp med å investere fleire timar enn du får lønn for. Det er ikkje alle som praktiserer at reisetid er lønna arbeidstid, så du kan ende opp i situasjonar der du er forventa å både bruke mange timar på å reise og deretter jobbe 8 timar. Jobbar du jamt over 12 timars arbeidsdagar inkludert reisetida så vil ikkje 700 000 kr i året være særleg godt betalt lengre.
I ein slik reisejobb vil det være heilt naturleg at arbeidsgivar dekker mobiltelefon og abonnement sidan det nok er behov for å få tak i deg når du ikkje er på kontoret. Merk at her er det også nokre skattereglar for ekom-tenester, reglane er heldigvis enkle så for dei fleste så betalar ein 366 kr i ekstra skatt per månad uavhengig av kva telefon/abonnement du har når du også kan bruke mobiltelefonen privat. Også her bør du merke deg at det kan være aktuelt for deg å kreve å få ha ein rein jobbtelefon som du brukar i jobbsamanheng. Då vil du ikkje måtte skatte ekstra men du må sjølvsagt ha privat mobiltelefon i tillegg.
Eventuelle andre frynsegoder vil variere alt etter som, det er ikkje lenger veldig vanleg med masse frynsegoder, så det meste vil nok være diverse småting som ikkje er spesielt avgjerande. Det vanlegaste frynsegodet er kanskje gratis kaffe på kontoret. I tillegg vil du nok tene deg opp litt bonuspoeng på reiser og hotellovernatting, merk at også dette er ein skattepliktig fordel som du må oppgi til skatteetaten.

3. Også når det gjeld mat og overnatting er det ulike løysingar, men det definitivt vanlegaste er at du bestiller hotellovernatting og fakturer arbeidsgivar, enten direkte eller ved å levere reiseregning med kvittering på at du har lagt ut for overnattinga. Enkelte har også ei avtale der du får ein fast sum pr overnatting slik at det blir opp til deg om du tek inn på hotell, ein billeg campingplass, eller at du søv på sofaen til venner/famile.
Når det gjeld mat så følgjer dei aller fleste statsens diettsatsar på reiserekninga sidan dette er både enkelt og summane blir jamleg oppdatert. Det er også mogleg å ete på rekning, altså at du kjøper/bestiller mat og legger ved kvittering slik at du får igjen det maten kosta deg.
Skattedirektoratet har eigne satsar for skattefrie satsar, du kan f.eks. få refundert opp til 634 kr per døgn for hotellovernatting eller 400 kr for dagdiett over 12 timar, kr 3,50 per køyrte km, osv. Følger du statens reiseregulativ så vil ein stort sett få utbetalt litt større summar, då er det overskytande beløpet skattepliktig.
Etter statens reiseregulativ så er til dømes kilometergodtgjersla 4,48 kr pr km, med fråtrekk på 3,50 kr som er skattefri så betyr det at om du følgjer ei slik avtale så må du skatte for dei 98 øre pr km som du får over det skattefrie beløpet.

4. Det er i alle fall vanleg at ein har ordningar for framtidig lønnsregulering. Helst bør det være eit forholdsvis fast tidspunkt på året der du får forhandle enten individuelt eller via ei fagforeining slik at du får argumentere med kvifor du skal ha meir lønn, men det er nok også ein del stadar der sjefen med ujamne mellomrom berre annonserer at no har du fått ei lønnsregulering.
Eg tenkjer at det uansett er heilt innafor å snakke med sjefen om kva du kan rekne med om du takkar ja til jobben, svaret du får vil også seie svært mykje om kor profesjonelt og strukturert arbeidsgivaren jobbar med lønn og arbeidsforhold. Særleg med den prisstiginga som vi har og nok kjem til å fortsette å ha i samfunnet forøvrig så vil det nok være heilt uholdbart om du risikerer å gå fleire år utan å få lønnsjustering.

[Salvesen.]

The Avatar skrev (44 minutter siden):

1. Dersom du har firmabil, altså bil som du også brukar privat så blir 30% av bilens listepris opp til 338 800, og 20% av verdien over dette innrapportert som eit lønnsgode som du då betalar skatt av. 
Så med bil til 500 000 så betyr det som du sjølv har funne ut at du må betale skatt som om du hadde hatt 133 880 kr meir i lønn.
Merk at eit alternativ kan være at du har firmabil, altså at arbeidsgiver kjøper ein bil som du kan bruke i jobbsamanheng men som du ikkje kan bruke privat og som du som hovudregel må parkere på arbeidsplassen ved arbeidsdagens slutt. Har du firmabil så er ikkje dette eit gode og dermed betalar du heller ikkje skatt. Dette er særleg aktuelt om du eigentleg ikkje treng bil privat eller dersom du privat kan klare deg med ein langt billegare bil.
Eit tredje alternativ til firmabil kan være at du stiller med privatbilen din og har ein eigen avtale om kompensasjon for dette. Mange bedrifter følger statens reiseregulativ som betyr at du får kilometergodtgjersle etter faste satsar pluss nokre tusenlappar i året (opp til 15 300 kr i året alt etter køyrelengde) for å stille bilen disponibel. Ulempen med ei slik avtale er at du sjølv er ansvarleg for å stille med bil når det trengs, så det kan bety at ei bilforsikring som inkluderer leigebil ved motorstans og liknande kan være nødvendig.

2. Godene varierer svært mykje. Det som eg vil kommentere er at dersom du får fast lønn i betydninga av at du ikkje får betalt for arbeidstida du legg ned så må du være særleg merksam på at du fort ender opp med å investere fleire timar enn du får lønn for. Det er ikkje alle som praktiserer at reisetid er lønna arbeidstid, så du kan ende opp i situasjonar der du er forventa å både bruke mange timar på å reise og deretter jobbe 8 timar. Jobbar du jamt over 12 timars arbeidsdagar inkludert reisetida så vil ikkje 700 000 kr i året være særleg godt betalt lengre.
I ein slik reisejobb vil det være heilt naturleg at arbeidsgivar dekker mobiltelefon og abonnement sidan det nok er behov for å få tak i deg når du ikkje er på kontoret. Merk at her er det også nokre skattereglar for ekom-tenester, reglane er heldigvis enkle så for dei fleste så betalar ein 366 kr i ekstra skatt per månad uavhengig av kva telefon/abonnement du har når du også kan bruke mobiltelefonen privat. Også her bør du merke deg at det kan være aktuelt for deg å kreve å få ha ein rein jobbtelefon som du brukar i jobbsamanheng. Då vil du ikkje måtte skatte ekstra men du må sjølvsagt ha privat mobiltelefon i tillegg.
Eventuelle andre frynsegoder vil variere alt etter som, det er ikkje lenger veldig vanleg med masse frynsegoder, så det meste vil nok være diverse småting som ikkje er spesielt avgjerande. Det vanlegaste frynsegodet er kanskje gratis kaffe på kontoret. I tillegg vil du nok tene deg opp litt bonuspoeng på reiser og hotellovernatting, merk at også dette er ein skattepliktig fordel som du må oppgi til skatteetaten.

3. Også når det gjeld mat og overnatting er det ulike løysingar, men det definitivt vanlegaste er at du bestiller hotellovernatting og fakturer arbeidsgivar, enten direkte eller ved å levere reiseregning med kvittering på at du har lagt ut for overnattinga. Enkelte har også ei avtale der du får ein fast sum pr overnatting slik at det blir opp til deg om du tek inn på hotell, ein billeg campingplass, eller at du søv på sofaen til venner/famile.
Når det gjeld mat så følgjer dei aller fleste statsens diettsatsar på reiserekninga sidan dette er både enkelt og summane blir jamleg oppdatert. Det er også mogleg å ete på rekning, altså at du kjøper/bestiller mat og legger ved kvittering slik at du får igjen det maten kosta deg.
Skattedirektoratet har eigne satsar for skattefrie satsar, du kan f.eks. få refundert opp til 634 kr per døgn for hotellovernatting eller 400 kr for dagdiett over 12 timar, kr 3,50 per køyrte km, osv. Følger du statens reiseregulativ så vil ein stort sett få utbetalt litt større summar, då er det overskytande beløpet skattepliktig.
Etter statens reiseregulativ så er til dømes kilometergodtgjersla 4,48 kr pr km, med fråtrekk på 3,50 kr som er skattefri så betyr det at om du følgjer ei slik avtale så må du skatte for dei 98 øre pr km som du får over det skattefrie beløpet.

4. Det er i alle fall vanleg at ein har ordningar for framtidig lønnsregulering. Helst bør det være eit forholdsvis fast tidspunkt på året der du får forhandle enten individuelt eller via ei fagforeining slik at du får argumentere med kvifor du skal ha meir lønn, men det er nok også ein del stadar der sjefen med ujamne mellomrom berre annonserer at no har du fått ei lønnsregulering.
Eg tenkjer at det uansett er heilt innafor å snakke med sjefen om kva du kan rekne med om du takkar ja til jobben, svaret du får vil også seie svært mykje om kor profesjonelt og strukturert arbeidsgivaren jobbar med lønn og arbeidsforhold. Særleg med den prisstiginga som vi har og nok kjem til å fortsette å ha i samfunnet forøvrig så vil det nok være heilt uholdbart om du risikerer å gå fleire år utan å få lønnsjustering.

Skatte av bonuspoeng er vell lagt over på arbeidsgiver. Slik at en ikke fører dette opp selv lengre. Og på grunn av dette nektes ansatte somoftes å bruke poengene privat.

[Mato]

The Avatar skrev (8 timer siden):

1. Dersom du har firmabil, altså bil som du også brukar privat så blir 30% av bilens listepris opp til 338 800, og 20% av verdien over dette innrapportert som eit lønnsgode som du då betalar skatt av. 
Så med bil til 500 000 så betyr det som du sjølv har funne ut at du må betale skatt som om du hadde hatt 133 880 kr meir i lønn.
Merk at eit alternativ kan være at du har firmabil, altså at arbeidsgiver kjøper ein bil som du kan bruke i jobbsamanheng men som du ikkje kan bruke privat og som du som hovudregel må parkere på arbeidsplassen ved arbeidsdagens slutt. Har du firmabil så er ikkje dette eit gode og dermed betalar du heller ikkje skatt. Dette er særleg aktuelt om du eigentleg ikkje treng bil privat eller dersom du privat kan klare deg med ein langt billegare bil.
Eit tredje alternativ til firmabil kan være at du stiller med privatbilen din og har ein eigen avtale om kompensasjon for dette. Mange bedrifter følger statens reiseregulativ som betyr at du får kilometergodtgjersle etter faste satsar pluss nokre tusenlappar i året (opp til 15 300 kr i året alt etter køyrelengde) for å stille bilen disponibel. Ulempen med ei slik avtale er at du sjølv er ansvarleg for å stille med bil når det trengs, så det kan bety at ei bilforsikring som inkluderer leigebil ved motorstans og liknande kan være nødvendig.

2. Godene varierer svært mykje. Det som eg vil kommentere er at dersom du får fast lønn i betydninga av at du ikkje får betalt for arbeidstida du legg ned så må du være særleg merksam på at du fort ender opp med å investere fleire timar enn du får lønn for. Det er ikkje alle som praktiserer at reisetid er lønna arbeidstid, så du kan ende opp i situasjonar der du er forventa å både bruke mange timar på å reise og deretter jobbe 8 timar. Jobbar du jamt over 12 timars arbeidsdagar inkludert reisetida så vil ikkje 700 000 kr i året være særleg godt betalt lengre.
I ein slik reisejobb vil det være heilt naturleg at arbeidsgivar dekker mobiltelefon og abonnement sidan det nok er behov for å få tak i deg når du ikkje er på kontoret. Merk at her er det også nokre skattereglar for ekom-tenester, reglane er heldigvis enkle så for dei fleste så betalar ein 366 kr i ekstra skatt per månad uavhengig av kva telefon/abonnement du har når du også kan bruke mobiltelefonen privat. Også her bør du merke deg at det kan være aktuelt for deg å kreve å få ha ein rein jobbtelefon som du brukar i jobbsamanheng. Då vil du ikkje måtte skatte ekstra men du må sjølvsagt ha privat mobiltelefon i tillegg.
Eventuelle andre frynsegoder vil variere alt etter som, det er ikkje lenger veldig vanleg med masse frynsegoder, så det meste vil nok være diverse småting som ikkje er spesielt avgjerande. Det vanlegaste frynsegodet er kanskje gratis kaffe på kontoret. I tillegg vil du nok tene deg opp litt bonuspoeng på reiser og hotellovernatting, merk at også dette er ein skattepliktig fordel som du må oppgi til skatteetaten.

3. Også når det gjeld mat og overnatting er det ulike løysingar, men det definitivt vanlegaste er at du bestiller hotellovernatting og fakturer arbeidsgivar, enten direkte eller ved å levere reiseregning med kvittering på at du har lagt ut for overnattinga. Enkelte har også ei avtale der du får ein fast sum pr overnatting slik at det blir opp til deg om du tek inn på hotell, ein billeg campingplass, eller at du søv på sofaen til venner/famile.
Når det gjeld mat så følgjer dei aller fleste statsens diettsatsar på reiserekninga sidan dette er både enkelt og summane blir jamleg oppdatert. Det er også mogleg å ete på rekning, altså at du kjøper/bestiller mat og legger ved kvittering slik at du får igjen det maten kosta deg.
Skattedirektoratet har eigne satsar for skattefrie satsar, du kan f.eks. få refundert opp til 634 kr per døgn for hotellovernatting eller 400 kr for dagdiett over 12 timar, kr 3,50 per køyrte km, osv. Følger du statens reiseregulativ så vil ein stort sett få utbetalt litt større summar, då er det overskytande beløpet skattepliktig.
Etter statens reiseregulativ så er til dømes kilometergodtgjersla 4,48 kr pr km, med fråtrekk på 3,50 kr som er skattefri så betyr det at om du følgjer ei slik avtale så må du skatte for dei 98 øre pr km som du får over det skattefrie beløpet.

4. Det er i alle fall vanleg at ein har ordningar for framtidig lønnsregulering. Helst bør det være eit forholdsvis fast tidspunkt på året der du får forhandle enten individuelt eller via ei fagforeining slik at du får argumentere med kvifor du skal ha meir lønn, men det er nok også ein del stadar der sjefen med ujamne mellomrom berre annonserer at no har du fått ei lønnsregulering.
Eg tenkjer at det uansett er heilt innafor å snakke med sjefen om kva du kan rekne med om du takkar ja til jobben, svaret du får vil også seie svært mykje om kor profesjonelt og strukturert arbeidsgivaren jobbar med lønn og arbeidsforhold. Særleg med den prisstiginga som vi har og nok kjem til å fortsette å ha i samfunnet forøvrig så vil det nok være heilt uholdbart om du risikerer å gå fleire år utan å få lønnsjustering.

det er et 3 alternativ med firma bil, det såkalte handverker bil regelen, hvor du disponerer bil med deg hjem, siden du i de fleste tilfeller skal på jobb ut til kunde hver dag så regnes oppmøte på jobb som hjemme, det vissekrierier til at bilen skal være lite hennsiktsmessig til privat bruk, men de fleste handverker yrkene deler ut biler som smågodt under disse reglene. 


hvordan du kompnseres for reising er veldig varierende fra yrke til yrke , det beste er og sjekke tariffen for det yrke du skal jobbe i for og se hvilke regler som gjelder for deg, det er og vesentlig og få på det klare om reise tid regnes som arbeidstid eller fritid om du skal drive og kjøre norge rundt med bil, det samme er arbeidstid når du er på reise, om du skal være vekke 2-3 dager hver uke og du bare jobber 37,5 timer og reisetiden ikke er med i arbeistiden høres det ut som en dårlig deal. 

i min branse er reisetid semi definert som arbeidstid, hvor det som hoveregel skal reises til site på samme dag som arbeidsdag 1, og hjemme reise er på dag 14 i arbeidstiden, men ofte så ender man med og reise litt før og komme hjem litt etter, men det er mye bedre nå en for få år siden hvor reisetid var før dag 1 og etter dag 14.
vidre når man reiser så jobbes det 14 dager med 12 timers dager ( halv dag første og siste dag til reise) og så avspaseres det i 2-3 uker ( varierer fra prosjekt til prosjekt) da man har jobbet inn disse timene, det gis og et 20% tilleg på lønna for dager når man er og reiser/jobber på prosjekt og ikke kan bo hjemme.