Jens Stoltenberg er blitt generalsekretær i NATO

[Mr.M]

Kanskje jensemann egentlig er en ulv i fåreklær?

 

[Delvis]

Den tanken streifet faktisk meg og. Noe er litt rart her

[Mr.M]

Sett det nye arbeidsantrekket hans? Vi kan kanskje vente oss litt av hvert

 

[Gothminister]

Bare å gratulere Jens. Kjempeflott at Norge har fått en god mann i toppen i NATO. Tror Jens vil gjøre en kjempe jobb. Han har god erfaring og han har en far av internasjonal klasse, han har og kan lære mye av han.

[Gjest Slettet-376f9]

Jens Stoltenberg er den mest betydningsfulle nordmannen i NATO på tredve år. Den forrige var jeg, jeg gikk med posten der i 1984-85.

[Ostepopporose]

Må si Putin hadde passa bedre til jobben! En mer handlekraftig mann skal du lete lenge etter i dagens samfunn!!!

[G]

Jeg synes det på en måte strider litt i mot Norges grunnlov å plassere en norsk politiker i en så aggressiv posisjon.

§ 1.[/size]
Kongeriget Norge er et frit, selvstændigt, udeleligt og uafhændeligt Rige. Dets Regjeringsform er indskrænket og arvelig monarkisk.

§ 13.[/size]
Under Kongens Reiser inden Riget kan han overdrage Rigets Bestyrelse til Statsraadet. Dette skal føre Regjeringen i Kongens Navn og paa hans Vegne. Det skal ubrødelig efterleve, saavel denne Grundlovs Bestemmelser, som de særskilte dermed overensstemmende Forskrifter, som Kongen i Instruktion meddeler.
Forretningerne afgjøres ved Stemmegivning, hvorved, i Tilfælde at Stemmerne ere lige, Statsministeren eller, i dennes Fraværelse, det første af de tilstedeværende Medlemmer af Statsraadet har tvende Stemmer.
Om de Sager, som Statsraadet saaledes afgjør, har det at give Indberetning til Kongen.

§ 17.
Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaa Handel, Told, Næringsveie og Politi; dog maa de ikke stride mot Konstitutionen og de (saaledes som efterfølgende §§ 76, 77, 78 og 79 bestemme) af Storthinget givne Love. De gjælde provisorisk til næste Storthing.

§ 21.[/size]
Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle civile og militære Embedsmænd. Disse skulle, før Beskikkelse finder Sted, sværge eller, hvis de ved Lov ere fritagne for Edsaflæggelse, høitideligen tilsige Konstitutionen og Kongen Lydighed og Troskab; dog kunne de Embedsmænd der ei ere norske Borgere, ved Lov fritages for denne Pligt. De kongelige Prinser maa ei beklæde civile Embeder.

§ 22.[/size]
Statsministeren og de øvrige Statsraadets Medlemmer samt Statssekretærene kunne, uden foregaaende Dom, afskediges af Kongen, efterat han derom har hørt Statsraadets Betænkning. Det samme gjælder for de Embedsmænd, som ere ansatte ved Statsraadets Kontorer eller ved Diplomatiet eller Konsulatvæsenet, civile Overøvrigheds-Personer, Regimenters og andre militære Korpsers Chefer, Kommandanter i Fæstninger og Høistbefalende paa Krigsskibe. Hvorvidt Pension bør tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsmænd, afgjøres af det næste Storthing. Imidlertid nyde de to Trediedele af deres forhen havte Gage.
Andre Embedsmænd kunne ikkun suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maa ei, uden efter Dom, afsættes, ei heller, mod deres Vilje, forflyttes.
Alle Embedsmænd kunne, uden foregaaende Dom, afskediges, naar de have naaet en ved Lov fastsat Aldersgrænse. Det kan bestemmes ved Lov at visse Embedsmænd, der ei ere Dommere, kunne udnævnes paa Aaremaal.

§ 25.

Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Sømagt. Den maa ikke forøges eller formindskes, uden Storthingets Samtykke. Den maa ikke overlades i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Magters Krigsfolk, undtagen Hjælpetropper imod fiendtligt Overfald, maa inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.

Landeværnet og de øvrige Tropper, som ikke til Linjetropper kunne henregnes, maa aldrig, uden Storthingets Samtykke, bruges udenfor Rigets Grænser.

§ 26.

Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig til Landets Forsvar og slutte Fred, indgaa og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.

Traktater angaaende Sager af særlig Vigtighed og i alle Tilfælde Traktater hvis Iværksættelse efter Konstitutionen nødvendiggjør en ny Lov eller Storthingsbeslutning, blive først bindende, naar Storthinget har givet sit Samtykke dertil.

 

 

§ 28.

Forestillinger om Embeders Besættelse og andre Sager af Vigtighed skulle foredrages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med den, i Statsraadet, fattede Beslutning. Dog kunne egentlige militære Kommando-Sager i saadan Udstrækning, som Kongen bestemmer, undtages fra Behandling i Statsraad.

 

 

 

 

 

§ 31.

Alle af Kongen udfærdigede Beslutninger skulle, for at blive gyldige, kontrasigneres. I militære Kommando-Sager kontrasigneres Beslutningerne af den, som har foredraget Sagerne, men ellers af Statsministeren eller, om han ikke har været tilstede, af det første af Statsraadets tilstedeværende Medlemmer.

 

 

 

 

 

§ 32.

De Beslutninger, som tages af Regjeringen under Kongens Fraværelse, udfærdiges i Kongens Navn og undertegnes af Statsraadet.

 

 

 

 

 

§ 62.

De Tjenestemænd, der ere ansatte ved Statsraadets Kontorer, Statssekretærerne og de politiske Raadgivere dog undtagne, kunne ikke vælges til Repræsentanter. Det samme gjælder Høiesterets Medlemmer, og Tjenestemænd, der ere ansatte ved Diplomatiet eller Konsulatvæsenet.

Statsraadets Medlemmer kunne ikke møde paa Storthinget som Repræsentanter, saalænge de have Sæde i Statsraadet. Ei heller kunne Statssekretærerne møde som Repræsentanter, saalænge de beklæde deres Embeder, og de politiske Raadgivere ved Statsraadets Kontorer kunne ikke møde paa Storthinget, saalænge de indehave deres Stillinger.

 

 

 

 

 

§ 75.

Det tilkommer Storthinget:

a. at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ikke gjælde udover 31te December i det næst paafølgende Aar, medmindre de af et nyt Storthing udtrykkelig fornyes; b. at aabne Laan paa Rigets Kredit; c. at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen; d. at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer; e. at bestemme, hvor meget aarlig skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsætte den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaa i faste Eiendomme; f. at lade sig forelægge Statsraadets Protokoller og alle offentlige Indberetninger og Papirer; g. at lade sig meddele de Forbund og Traktater, som Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter; h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagen; dog gjælder denne Undtagelse ikke for de kongelige Prinser, forsaavidt de maatte beklæde Embeder; i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne; k. at udnævne fem Revisorer, der aarligen skulle gjennemse Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extrakter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer inden sex Maaneder efter Udgangen af det Aar, for hvilket Storthingets Bevilgninger ere givne, samt at træffe Bestemmelser angaaende Ordningen af Decisionsmyndigheden overfor Statens Regnskabsbetjente; l. at udnævne en Person, der ikke er Medlem af Storthinget, til, paa en Maade som er nærmere bestemt i Lov, at have Indseende med den offentlige Forvaltning og alle som virke i dens Tjeneste, for at søge at sikre at der ikke øves Uret mod den enkelte Borger; m. at naturalisere Fremmede.

 

 

 

 

 

§ 81.

Alle Love (de i § 79 undtagne) udfærdiges i Kongens Navn, under Norges Riges Segl, og i følgende Udtryk: «Vi N.N. gjøre vitterligt: at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning, af Dato saalydende: (her følger Beslutningen). Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte samme som Lov, under Vor Haand og Rigets Segl.»

 

 

 

 

 

§ 85.

Den der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderi mod Fædrenelandet.

 

 

 

 

 

§ 93.

For at sikre den internationale Fred og Sikkerhed eller fremme international Retsorden og Samarbeide kan Storthinget med tre Fjerdedeles Flertal samtykke i, at en international Sammenslutning som Norge er tilsluttet eller slutter sig til, paa et saglig begrænset Omraade, skal kunne udøve Beføielser der efter denne Grundlov ellers tilligge Statens Myndigheder, dog ikke Beføielse til at forandre denne Grundlov. Naar Storthinget skal give sit Samtykke, bør, som ved Behandling af Grundlovsforslag, mindst to Trediedele af dets Medlemmer være tilstede.

Bestemmelserne i denne Paragraf gjælde ikke ved Deltagelse i en international Sammenslutning, hvis Beslutninger har alene rent folkeretslig Virkning for Norge.

 

 

 

 

 

§ 100.

Ytringsfrihed bør finde Sted.

Ingen kan holdes retslig ansvarlig for at have meddelt eller modtaget Oplysninger, Ideer eller Budskab, medmindre det lader sig forsvare holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelse i Sandhedssøgen, Demokrati og Individets frie Meningsdannelse. Det retslige Ansvar bør være foreskrevet i Lov.

Frimodige Ytringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte. Der kan kun sættes slige klarlig definerede Grænser for denne Ret, hvor særlig tungtveiende Hensyn gjøre det forsvarligt holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelser.

Forhaandscensur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ikke benyttes, medmindre det er nødvendigt for at beskytte Børn og Unge imod skadelig Paavirkning fra levende Billeder. Brevcensur kan ei sættes i Værk uden i Anstalter.

Enhver har Ret til Indsyn i Statens og Kommunernes Akter og til at følge Forhandlingerne i Retsmøder og folkevalgte Organer. Det kan i Lov fastsættes Begrænsninger i denne Ret ud fra Hensyn til Personvern og af andre tungtveiende Grunde.

Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for en aaben og oplyst offentlig Samtale.

 

 

 

 

 

§ 110 c.

Det paaligger Statens Myndigheder at respektere og sikre Menneskerettighederne.

Nærmere Bestemmelser om Gjennemførelsen af Traktater herom fastsættes ved Lov.

 

 

 

[G]

Se på paragraf 62 i grunnloven. Er denne stilling i Nato å anse som en diplomatisk posisjon?

 

Hvis så, så tolker jeg at Jens Stoltenberg må forlate Stortinget. Gi opp sitt sete der. Blir sete tomt da, eller må det alltid være 169 fulle seter til en hver tid? Hvem erstatter så et sete som blir tomt? Venter man til neste valg, eller finner man en erstatter for sete?

 

Eller er jeg på bærtur, med hvordan jeg har lest paragrafen?

 

http://lovdata.no/dokument/NL/lov/1814-05-17#KAPITTEL_1-1

Endret 5. april 2014 av G

[Skatteflyktning]

Grunnloven blir stort sett forbigått i stillhet, den er ikke lenger bindende for den politiske klasse, kun for undersåttene.

Endret 5. april 2014 av Skatteflyktning

[nebrewfoz]

Eller er jeg på bærtur, med hvordan jeg har lest paragrafen?

Du er på bærtur i og med at du ikke tar hensyn til at "statsforfatningen" har endret seg siden 1814. Du finner ikke et ord om parlamentarismen i grunnloven selv om det er dette prinsippet for regjeringsdannelse som har blitt fulgt i 150+ år.

 

Når en person trer ut av det valgte Stortinget - f.eks. for å bli statsminister - så stepper det en varaperson inn; gjerne 'nestemann på listen' fra samme fylket som (i dette tilfellet) statsministeren kommer fra (tror jeg).

Om Stoltenberg får permisjon eller må søke avskjed fra Stortinget aner jeg ikke, men en eller annen tar plassen hans slik at det igjen er 169 representanter (hvis de gidder å møte opp i salen).

[Gjest Slettet-376f9]

Hvis Jens' engasjement i NATO hadde vært lovstridig, så hadde vi hørt det fra kompetent hold. Lista over norske nordmenn fra Norge med internasjonale verv har vokst seg lang uten at noen har reagert på det. Men på den annen side er det et åpent spørsmål om det er forsvarlig å slippe Torbjørn Jagland løs på uskyldige utlendinger.

[G]

Det blir spennende å se.

Endret 7. april 2014 av G

[1245112654122755325882462]

Grunnloven blir stort sett forbigått i stillhet, den er ikke lenger bindende for den politiske klasse, kun for undersåttene.

 

Politikere er også undersåtter. Det er bare kongen som er hevet over loven.

[arthon]

Jeg synes det på en måte strider litt i mot Norges grunnlov å plassere en norsk politiker i en så aggressiv posisjon.

LOL....ganske bortkastet å sitere så mye av grunnloven...........du kunne bare sjekket om Stoltenberg ville forsette på Stortinget.

 

Noe han garanter ikke vil gjøre (eller kan gjøre, for den sagt skyld).

 

 

Se på paragraf 62 i grunnloven. Er denne stilling i Nato å anse som en diplomatisk posisjon?

 

Hvis så, så tolker jeg at Jens Stoltenberg må forlate Stortinget. Gi opp sitt sete der. Blir sete tomt da, eller må det alltid være 169 fulle seter til en hver tid? Hvem erstatter så et sete som blir tomt? Venter man til neste valg, eller finner man en erstatter for sete?

 

Eller er jeg på bærtur, med hvordan jeg har lest paragrafen?

 

http://lovdata.no/dokument/NL/lov/1814-05-17#KAPITTEL_1-1

Ja du er på bærtur.

Utskiftninger på Stortinget skjer nå og da - dette har de rutiner på.

 

Stoltenberg vil ikke ha politiske verv i Norge så lenge han er Generalsekretær i NATO.

[arthon]

Men på den annen side er det et åpent spørsmål om det er forsvarlig å slippe Torbjørn Jagland løs på uskyldige utlendinger.

Hvor mye skade har han klart å gjøre som leder av Europarådet i flere år?

 

Er det derfor det er tegn på at EU i nåværende form er i ferd med å rakne?

 

Kanskje han bare anses som nyttig idiot av de uskyldige utlendingene?

 

Er engelsken hans blitt bedre?

[G]

Så da er det ikke å anse for å være av diplomatiet, denne stillingen i NATO (generalsekretær) ?

 

Utskiftningene på Stortinger er ikke noe jeg kjenner særlig inngående, så det var derfor jeg spurte. Og du kommenterte på det som var lettest å kommentere på. At de har rutiner på det, ja det vil jeg også tro at det finnes vedrørende utskiftninger på Stortinget. Men, du forteller ingenting om hvordan disse fungerer i praksis. Virker jo mest som om du gjetter deg fram arthon.

 

Skulle jeg lagt loven i en spoiler?

 

Nå er det vel også første gang Norge har en generalsekretær. Er det i det hele tatt godkjent, at Stoltenberg kan tiltre fra norske myndigheters hold? For om man leser Grunnloven, så ser det vitterlig ut til at Kongen har en del han skulle ha sagt i slike saker.

Endret 8. april 2014 av G

[Andeith]

Mange som har en mening om hva Stoltenberg kommer til å gjøre eller ikke gjøre i denne jobben... Uten å vite hva det innebærer å være generalsekretær i NATO så klart..

[G]

Det partiet som "loggre, loggre Stoltenberg" ("pes, pes, Obama se på meg, jeg er en rar nordmann, pes, pes. Jeg vil gjerne spise bløtkake med deg, pes, pes").

 

Partiet Ap har jo undergravd kongen før, så om de har minimal respekt for selve Grunnloven, det overrasker meg ikke særlig.

Endret 9. april 2014 av G

[nebrewfoz]

Partiet Ap har jo undergravd kongen før,

Hva tenker du på her?

[G]

Rettelse, og jeg beklager at jeg husket feil parti!

 

Historisk sett så måtte jo kongen i all hemmelighet fortelle sin prins (sønn) at (unnskyld) VENSTRE forsøkte å ta livet av monarkiet. Det er mest den saken jeg tenker på. (gammel sak)

 

Ellers har man jo det PR-kåte mennesket Jens Stoltenberg som i krigsveteranenes glans kuppet medaljeutdelingsseremonien fra Kongen, friskt i minnet.

 

 

http://no.wikipedia.org/wiki/Jens_Stoltenberg

 

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/stoltenberg-regjeringen/statsministeren-snur-dette-ble-helt-feil/a/10093502/

 

 

 

Medaljeutdeling på Veterandagen

Den 8. mai 2011, da veteranene Trond André Bolle, oberst Eirik Johan Kristoffersen og kaptein Jørg Lian ble tildelt Krigskorset, den først tildeling av denne medaljen siden andre verdenskrig, var det overraskende Jens Stoltenberg som stod for medaljeutdelingen og ikke kong Harald V. Dette ble reist kritikk og både Stoltenberg og Kongen beklaget «misforståelsen», og forsikret at det var enighet mellom kongehuset og Stortinget om hvordan seremonien skulle foregå. Videre utelukket ikke Stortinget at det er Kongen som skal dele ut Krigskorset i fremtiden.^[95] Flere kommentatorer og forskere trakk frem at Stoltenberg ikke så det politiske sprengstoffet i symbolsaker, eller at han fikk dårlige råd av folk rundt seg

Endret 9. april 2014 av G