Mørkt Stof, - En gang vitenskabelig Sjusk ?

[Bjarne77]

Er Relativistisk Modstand mod Bevægelse Misforstået?

Vi ved det kræves stadig mere energitilførsel for at fastholde en konstant acceleration.

Ingen videnskabelig metode har nogensinde bevist at denne relativistiske modstand mod bevægelse kun skulle gælde ved acceleration.

Denne teori vil vise at Relativistisk Modstand mod Bevægelse også gælder ved konstant hastighed.

Vi vil i det følgende bruge forkortelsen RMB.

Som en konsekvens kan man sige at en absolut acceleration og bevægelses referenceramme eksisterer, (hvilket ikke er det samme som en absolut hastigheds reference ramme).

RMB vil naturligvis have gennemgribende konsekvenser for hele vores verdensbillede, og dermed i virkeligheden det der kunne være startskuddet for næsten automatisk at løse en lang række kinetiske bane og kredsløbs anomalier og mysterier..

 

Nogle af disse er listet nedenfor...

• Mørkt stof
• Allais Effekten.
• Flyby Anomalierne.
• Stjerner der fortsætter med at drags ind mod galaksernes sorte huller. . [1]
• Milankovitch cyklus problemerne. Fx 100,000 års istids problemet [3]
• Hvordan Sedna (dværg planet) kom I kredsløb[5]
• Problems på kanten af Solsystemet[24]
• NGC76 mysteriet [6]
• Årsagen til Ring-galakser
• Årsagen til galaksearme skabes og vedligeholdes. [4]
• Og meget mere

 

Teoriens Grundlag

Øgning af et objekts hastighed, øger også dets masse. Dermed øges krumningen af rummet omkring objektet.

Rummet modsætter sig deformering / krumning. Et eksempel er en gravitationsbølge.

Der er flere grunde til at tro at Lorentz transformationen (hastighed af et objekt der konvertere til masse og Energi tilvækst) er en reversibel proces.

Rummet må have en form for elastisk struktur, der er ’vævet’ sammen med stof.

Dermed er Lorentz Transformationen også et udtryk for øgningen af rummets deformations-spænding som et hurtigt bevægende objekt er årsag til.

Så snart den kraft (der er årsag til acceleration/hastighed) stopper, da vil den hastighedsbetingede deformations-spænding af rummet automatisk reversere.

Så Lorentz transformationen er dermed også en decelerations-faktor. Relativistisk modstand mod bevægelse (RMB) er en reversibel proces og Lorenz transformations ligningen afspejler dermed også styrken af RMB og dermed på samme tid også styrken at den mulige deceleration.

 

 

Denne artikel hævder derfor at “(y-1)” i Lorentz ligningen[γ = 1/√(1 - v²/c²)] på den ens side er en faktor ansvarlig for hvor meget deformations-spænding som et hurtigt bevægende objekt udøver på rummet (pga. ’M’ og ’E’ øgningen), og på den anden side samtidig en faktor der afspejler RMB. Det kræver kun en lille modificering af den kendte ligning for at få dette aspekt frem matematisk. Bemærk at decelerationen ikke er lineær.

 

Så snart energien/kraften (der tvinger et objekt fremad) ophører, vil objektet decelerere. Dette er en universel lov så alle objekter er omfattet.

 

Vi har fornyligt opdaget flere rumsonde - accelerations / decelerations - anomalier.

Det største mysterium har været hvorfor kun sonderne var påvirket og tilsyneladende ikke solsystemets bestanddele.. Svaret er at alt påvirkes, men forskelligt afhængig af kredsløbenes eller banernes retning relativ til en absolut accelerations retning.

 

Teorien forudsætter at opdagelse af Dark Flow er et faktum. RMB skal dermed ses i en sådan endnu større absolut referenceramme, for dermed matematisk at kunne forholde sig til påvirkningen. RMB og Dark Flow samlet set har en lang række markante konsekvenser. Dersom disse kan verificeres og genkendes i naturen må teorien anses som sand.

 

Dark Flow er i sig selv i konflikt med vores nuværende paradigme.

Antager man at Dark Flow er et kredsløb om et universelt barycenter, eller acceleration imod et andet univers, eller noget helt tredje, - er det uanset relevant, - teoretisk at forholde sig til hvorvidt Jorden vil accelerere til hastighed c, - relativ til de nævnte størrelse ..

Jorden måtte fra en central eller udenforstående observatør dermed opnå uendelig energi, hvilket i sig selv er en utopisk tanke, hvorved også en smule omtanke på dette område retfærdiggør at der er en bremsende effekt ved høje hastighed. Som så også af den grund rent intuitivt støtter tanken om RMB.

 

Dark Flow Accelerationen (DFA) vil når en bestemt hastighed er opnået udligne med RMB.

På grundlag af den nævnte ligning kan man således beregne Dark Flow Accelerationen, blot man kender Dark Flow hastigheden (som noget tyder på at vi gør).

 

Mulighederne for at påvise at der findes et ukendt stof, som har unddraget sig det periodiske system systematik, eller anden form for ukendt stof er ved at være udtømte. Det ligger i tiden at man er ved at komme til denne erkendelse. Det hører derfor med at spørge, - hvordan ville et Dark Flow påvirke universets bestanddele dersom dette virkelig sker lige nu.

 

Et Dark Flow rejser som det første naturligt spørgsmålet om Dark Flow Acceleration kan ske uhindret. Uanset vil et sådan have bemærkelsesværdige effekter som påvirker alt i Universet. Det burde derfor være en lang række parametre hvorpå man ret hurtigt burde kunne afgøre om der findes en rød tråd overalt i naturen, som et Dark Flow må efterlade. Denne artikel vil vise at denne røde tråd virkelig er til stede.

 

Lad os starte her på Jorden.

For bare 3 millioner år siden var der ingen istider. Derefter tog en cyklus bare 41.000 år, og selv de seneste 100.000 års perioder er utilstrækkelig forstået. Der mangler noget. Det vil vi se nærmere på.

 

På den store skala, galakser og galaksehobe er den også gal. Kredsløbene opfører sig ikke som de ’skal’ i henhold til de middelalderlige konklusioner. Relativitets teorien har heller ikke kunne rydde op på dette område. Her har vores manglende forståelse så uheldigvis fået betegnelse ’Mørkt stof’, - som kun har haft den konsekvens at forskningen er fastholdt i en ret ensporet og ganske fatal retning.

 

 

Galaksehobe & Galakse Dynamik.

Dark Flow Retningen (DFR) er så nært beslægtet med den Acceleration der må være knyttet til Dark Flow, og forkortes derfor til DFA

 

 

Halvdelen af et galakseshobskredsløb trækkes galakserne mere eller mindre direkte med DFD illustreret med rød ned pil.

I denne proces forhindrer RMB en kontinuerlig acceleration, hvorved kun en bestemt og begrænset hastighed kan opnås.

 

F.eks. Dersom en galakse bevæger sig med 300km/s mod DFD, - kan RMB beregnes til 5×10-^7m/s².

Dette viser indirekte at DFA må være af samme styrke.

Årsagen er at DFA og den absolutte RMB altid i sidste ende vil udligne hinanden, (så snart en bestemt hastiged er opnået).

 

Til trods for den stærke DFA vil galaksehopens egen tyndeacceleration uanset afbøje en galakse og dermed skabe galaksehobenes kredsløb, alt imedens galaksehobene drages mod en ukendt destination ad DFA .

Herudover skal nævnes at RMB gælder i alle retninger. Hvorimod DFR er speciel da denne retning også er kendetegnet ved en mulig og meget speciel reversering af den relativistisk tilbagetrukne kinetiske energi. Hertil kommer jeg tilbage.

 

Det samme princip gælder for en galakses stjerner.

 

Dersom et kredsløbs inklination er 90° relativ til DFA, vil dets bestanddele være i samme referenceramme relativ til DFA /DFR og ingen anomali vil opstå. Med andre ord vil kredsløbet ikke periodevis være påvirket af hverken DFA eller absolut RMB anomalier.

 

En galakse er i stand til at bevare den kenetiske energi den har opnået som følge af DFA påvirkningen.

Dvs. at en galakse som periodevis er upåvirket at DFA, vil til trods for at den kan udsættes for en ret kraftig RMB, ikke miste den kenetisk energi igen.

 

 

Årsagen til dette er at når en galakses bestanddele befinder sig i et vinkelret kredsløb relativ til DFA, så vil RMB forsat gøre sig gældende. Man skulle derfor tro at en sådan galakse hurtigt ville kollapse, men fordi at energien der akkumuleres i mødet med RMB, er reversibel, - så vil den decelererende effekt (grundet RMB) i en bestemt retning staks udlignes / ophæves at det modsatte også er tilfældet, - nemlig. - Frigørelse af Tilbagetrukket Potentiel Kinetisk Energi) FTPKE.

 

Dersom inklinationen er mellem 45° og 90° (relativ til DFA) påvirkes et kredsløb fortsat af både af DFA and RMB.

DFA påvirker i disse perioder også et kredsløbs inklination.

 

Fuld forståelse af dette nye natur aspekt kan sikkert bidrage til at kaste nyt lys over Halton C. Arp opdagelser fx NGC7603 NGC4310NGC1232 , ringgalaksers mysterium og meget mere.

 

Fem Kræfter Påvirker en Galakse / Galaksehob

• CK (Centripetal Kraften)
• CFK (Centrifugal Kraften) (hovedansvarlig for galaksearme).
• DFA (Dark Flow Acceleration)
• RMB (Relativistisk Modstand Mod Bevægelse)
• FTPKE (Frigørelse af Tilbagetrukket Potentiel Kinetisk Energi)

 

I langt de fleste tilfælde forstyrrer DFA en galakses rotation. DFA er også kraften der tilfører galakser og galaksehobe langt størstedelen af den kinetiske energi.

Halvdelen af kredsløbstiden trækker DFA en galakses stjerner trukket mod galakses centrum og den anden halvdel af tiden væk fra centrum.

 

Centrifugalkraften vil tvinge indre stjerner ud mod periferien hurtigere end de ydre stjerner, dette samt at ydre stjerner er længere tid disponeret for DFA (end de indre) er den primære årsag til galaksearmene.

 

DFA’s styrke er selvfølgelig betinget af en galakse’s (og alle andre kredsløb) inklination, - relativ til DFA, men også hvorvidt et system bevæger sig bort fra eller mod DFA har betydning for DFA’s styrke.

 

Absolut Bevægelse - Absolut Acceleration, - og Relativistisk Modstand Mod Bevægelse [23]

Princip 1.

Så længe der ikke er acceleration bort fra DFD, da vil DFA og RMB modvirke hinanden.

Disse to kræfter modvirker hinanden så snart den maksimalt mulige hastighed som DFA er årsag til er opnået

 

Princip 2

RMB’s styrke (set fra en absolut reference ramme) afhænger altid af den absolutte bevægelses hastighed.

Når Dark Flow fx er 300 km/s og en galakse bevæger sig modsat med 200 km/s er den absolutte bevægelseshastighed reduceret til 100 km/s .

RMB reduceres dermed til 5,6 ×10-8m/s som er 9 gange mindre, selvom hastigheden kun er reduceret 9 gange.

 

 

Princip 3

RMB er en reversible proces, som betyder at så snart kraften der tvinger et objekt fremad, ophører, - da vil objektet decelerere.

 

Princip 4

Når RMB og DFA modvirker hinanden (i henhold til princip 1) forhindrer DFA deceleration. Der kræves således kun en stabil kraft for at undgå deceleration, og ikke ekstra energitilførsel. Dette er selvfølgelig også gældende for en partikel i et LHC kredsløb.

 

Princip 5

Acceleration af et objekt bort fra DFD kan helt eller delvis modvirke DFA, hvorved et sådant objekt også må accelerere i henhold til princip 3. Forklaringen er at ensartet acceleration modsat DFA efterlader den akkumulerede RMB som en frigjort faktor, som derved decelererer. Vi skal her se på Newtons anden lov for at forstå konsekvensen. ”Den resulterende kraft er summen af alle kræfter der virker på legemet”.

 

Princip 6

Set fra et lokalt perspektiv er hurtig bevægelse (relativ til Jorden) mod DFD uafhængig af absolut hastighed. Konsekvensen kan lokal beregnes på grundlag af lokal tid og lokal afstands-definition. Men set fra et absolut perspektiv er hverken tid eller afstand sammenlignelige med de lokalle enheder. Derfor kan konsekvenserne beregnes forskelligt af forskellige observatører, uden at der er noget krav til at de skal være sammenlignelige ens.

 

En Absolut Acceleration Referenceramme, - og RMB.

I henhold til princip 3 and 5, eksisterer der en absolut acceleration ramme. Dette har flere konsekvenser.

Overfor er der vist at bevægelse bort fra DFD har konsekvenser, men acceleration bort fra DFD har en helt anden konsekvens.

RMB kan sammenlignes med en tilbagetrukket pil. Alt der er behov for at den tilbagetrukne potentielle kinetiske energi som påvirker pilen frigøres.

På same måde, alt der kræves for frigørelse af den kenetiske potentielle energi som RMB er årsag til, er at kraften der er ansvarlig udlignes

 

Princip 7

Det betyder at så snart acceleration mod DFR udlignes pga. af en modsatrettet kraft eller acceleration, (herunder Jordens tyngdekraft) skal der forventes at en ’mystisk’ acceleration frigøres, - som til forveksling ligner helt almindelig acceleration, men som er forskellig fordi årsagen er forskellig .

 

Inklination og Apsis Anomalier af Astronomiske Himmellegemer..

Dersom et kredsløb er vinkelret på DFR skal der ikke forventes nogen anomalier.

Dette fordi at bevægelse relativ til DFR her er i samme bevægelse og accelerations referenceramme.

 

 

Den absolutte bevægelses hastighed spiller således en rolle på kredsløbsændringer.

Ved Gravity Assist har det vist sig at anomalier kun optræder når sonderes bane sker asymmetrisk relativ til Jordens ækvator plan, hvorimod solsystemets bestanddele ikke påvirkes.

 

Dette kunne meget vel være et fingerpeg i retning af at solsystemet bevæger sig omtrent vinkelret i forhold til RMB og DFD, - hvorved Jorden i dens kredsløb påvirkes enesartet af DFA og RMB og derfor ikke viser tegn på kredsløbsanomali, - hvorimod anomalier i asymmetrisk sondekredsløb i flere tilfælde er påvist, og således tegn på ’karambolage’ med en absolut acceleration / hastigheds referenceramme.

 

Selvom fly-by anomalier styrke er omtrent ubetydelig, kan såkaldt mørkt stof til trods være tegn på at den akkurat samme naturlov er ansvarlig for begge fænomener, - og dermed ikke længere tale om små vink, men derimod vink med en vognstang. Fordi at anomalierne er hastighedsbetinget vil en galakses kredsløb kunne påvirkes med en kraft der er mange tusinde gange stærkere end den der fra et lokalt perspektiv påvirker sonder planeter og måner.

 

Årsagen til de Uløste Istids Mysterier.

I den udstrækning Jorden bane er (mere eller mindre) lineær med DFD vil Jordens absolutte hastighed konstant ændres og dermed periodevis være uensartet påvirket af RMB .

 

 

 

Allais Effekten , Nøglen til at Bevise et Overset aspekt af Nature

For fuldstændig at klarligge årsagen til alle rapporterede Allais Effekter, er det nødvendigt primært først at tune sig ind på nøjagtig hvilken retning Dark Flow sker. Megen forskning kan tyde på at DFD sker mod en meget sydlig retning.

 

Det triangulære område ”Dark Flow Retningen” viser hvorhen ‘Dark-Flow’ bevæger sig. Dette er DFD og DFA retningen

 

Et meget markant fænomen er ansvarligt for Allias Effekten.

Fælles for de fleste er pludselig acceleration.

Så snart Jord Måne og Sol begynder at ligge på linje, vil ved solformørkelse, vil Jorden ret pludselig begynde at accelerere.

Den maksimale accelerations kan beregnes til omkring 3.2×10-^5m/s² ved maksimum.

´

 

Lad os forestille os Jordens kredsløb relative til DFR som vist overfor. (Denne illustration er kun midlertidig).

Frigørelse af RMB sker som følge af at Jorden helt eller delvis bevæger sig modsat DFR.

 

Men et testlegeme der falder ned mod Jorden og dermed udsættes endnu en kraft faktor, (Jordens tyngdekraft), vil påvirkes af en proces som modvirke den allerede igangværende frigørelse af RMB . Derfor vil dette test legeme's acceleration (medens det frie fald foregår) reduceres med den styrke som RMB er udtryk for. Dette vil værende gældende for testlegemet indbygget i et absolut frifalds gravimeter

 

Bevis for Teorien ved Gravitations-Målinger på den Nordlige Hermesfære.

Når Månen ved solformørkelse er årsag til at Jordens acceleration (i større eller mindre grad) væk fra DFA, vil en del af Jorden acceleration skyldes FTPKE.

Det er vigtigt at bemærke at særlig øget pludselig acceleration af Jorden sker som følge af at Jord, Måne og Sol begynder at ligge på linje, først når, sker, er der en særlig øget acceleration (i henhold til Newtons anden lov). Det er under denne omstændighed at Allais Effekterne er observeret.

 

Et testlegeme på Jorden påvirket at Jordens tyngdeacceleration (ADG) i en retning (mere eller mindre) mod DFD og dermed (mere eller mindre) modsat FTPKE vil på grund af den modsatrettede gravitations-kraftpåvirkning udligne FTPKE således at denne kun gælder for Jorden og ikke testlegemet.

Det vil sige at et testlegeme der falder mod Jorden og samtidig i retningen mod DFD (og FTPKE), vil accelerere upåvirket at RRPKE mod Jorden, hvorimod jorden vil være påvirket at RRPKE og accelerere hurtigere end forventet mod testlegemet.

Med andre ord, så skal et absolut (frifalds) gravimeter på den (rigtige placering) på den nordlige hermesfære kunne måle en positiv anomali ved solformørkelse.

Hvorimod et fjederophængt testlegeme (og dermed et relativt gravimeter) på samme sted på Jorden som det absolutte gravimeter befinder sig, ikke vil påvirkes på samme måde..

Det absolutte frifalds gravimeter vil med andre ord være i stand til at måle FTPKE, i den udstrækning at placering af gravimeteret er optimalt.

 

 

Selv den pludselig forstyrrelse af et Torsion pendul kan nu nemt forklares..

 

Som følgende;

1. Jorden begynder ved solformørkelse pludselig at accelerere modsat DFR.).
2. FTPKE (Frigørelse af Tilbagetrukket Potentiel Kinetisk Energi)
3. Jorden accelerer nu en smule mere end forventet
4. Et torsion pendul på den nordlige hermesfære påvirkes af Jordens tyngdeacceleration.
5. Denne påvirkning sker modsat DFR.
6. Det betyder at Jorden og et torsion pendul ikke vil være I den samme Accelerations-referenceramme.
7. Så snart Jorden pga. af FTPKE at accelerere hurtige bort fra DFR vil et torsion Pendul ikke gøre det samme, hvilket vil sige at Jorden ganske enkelt accelerere imod torsion pendulets test legeme.
8. Den relativ hurtigere Jord acceleration betyder at snoren der forbinder Jorden med testlegemet påvirkes, dette bringer et torsion pendul ud af balance.
9. Hertil kommer at FTPKE sker direkte modsat DFD, hvorimod Jordens accelerator der udløser FTPKE ikke nødvendigvis gør det samme, hvilket så resultere i et drejningsmoment på torsion pendulet.

 

 

 

Referencer

[1] http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=da&tl=en&u=http://www.dr.dk/Videnskab/Videnskab/2006/06/27105328.htm

[2] http://arxiv.org/PS_cache/arxiv/pdf/1102/1102.0212v3.pdf

[3] http://en.wikipedia.org/wiki/Milankovitch_cycles

[4] http://esciencenews.com/articles/2011/10/17/dark.matter.mystery.deepens

[5] http://science.nasa.gov/science-news/science-at-nasa/2004/16mar_sedna/

[6] http://www.youtube.com/watch?v=98QoBf8Z_ms

[7] http://ing.dk/artikel/123338-kosmisk-model-under-pres-efter-ny-viden-om-moerkt-stof

[8] http://natgeo.dk/videnskab/rummet/maelkevejen-kaempemaessig-struktur-kredser-om-maelkevejen

[9] http://www.youtube.com/watch?v=KKURkavlG6E

[10] http://www.allais.info/panarep/colowork.htm

[11] http://www.youtube.com/watch?v=1yTfRy0LTD0

[12] http://en.wikipedia.org/wiki/Allais_effect

[13] http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10569-004-0633-z

[14] http://www.ras.org.uk/news-and-press/157-news2010/1788-mystery-object-in-starburst-galaxy-m82-possible-micro-quasar

[15] http://arxiv.org/abs/0808.1081v2

[16] http://www.abc.net.au/science/articles/2009/11/06/2734995.htm?site=science&topic=space

[17] http://universer.dk/perlmutter.htm

[18] http://www.zimbio.com/Viewing+Galaxies/articles/gpqHqBZNfbR/New+keys+mystery+superdense+elliptical+galaxies

[19] http://www.dailygalaxy.com/my_weblog/2011/05/mystery-of-high-speed-turbo-galaxies-11-billion-light-years-distant.html

[20] http://www.eso.org/sci/publications/messenger/archive/no.16-mar79/messenger-no16-21-22.pdf

[21] http://www.dailygalaxy.com/my_weblog/2012/04/the-mystery-of-omega-centauri-why-were-the-early-galaxies-dense-with-stars-.html

[22] http://www.space.com/18165-galaxy-evolution-surprising-discovery.html

[23] http://www.science-frontiers.com/sf009/sf009p04.htm

[24] http://www.science-frontiers.com/sf019/sf019p04.htm

[25] http://www.science-frontiers.com/sf022/sf022p06.htm

 

og

 

• Anomalous Asteroid Orbits
• Unexpected Cometary Perturbations
• Sudden Perturbations of Orbital Elements
• Slow Changes in Satellite Inclination
• Cyclic Disturbances of Jupiter's Orbit
• Perturbation of Artificial Lunar Satellites
• The Anomalous Acceleration of Phobos
• The Large Residual in Neptune's Orbit
• Anomalous Precession of Eclipsing Binaries
Source http://www.science-frontiers.com/cat-astr.htm

 

 

 

 

[Vizla]

Dette forumet mangler alvorlig et popcorn-spisende smilefjes!

[Aleks855]

[Datasmurf]

[Bjarne77]

Når nu i er færdige med popcorn en er det tilladt an angribe teorien, og derefter, - efter at kunne se at disse angreb elegant afvises, - så angribe Mørkt Stof kulten

 

https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcSGwKanxEbPVbbqXv7AlQziRgboXypkRo-ohbu-GZqmnfJJoc9TiQ

[-trygve]

Jeg skal innrømme at jeg ikke har lest hele utgreiingen - blant annet fordi jeg finner store problemer allerede i første ligning. Slik denne ligningen er skrevet er den fullstendig meningsløs siden enhetene ikke går opp. En deselerasjon skal ha samme dimensjon som akselerasjon, altså m/s². Første ledd i hakeparantesen har dimensjon som fart (m/s), mens det andre leddet er dimensjonsløst. Dermed er denne ligningen slik den står nå fullstendig ubrukelig i en fysisk teori. Dette kan selvfølgelig være skrivefeil, men at ligningen er meningsløs hindrer meg i å vurdere teorien.

 

Hvis uttrykket for deselerasjon korrigeres er det første jeg vil regne ut hvor stor deselerasjonen til et høyenergetisk myon er. Måten ATLAS-detektoren er konstruert på gjør at bevegelsesmengden til myoner måles med stor presisjon både innerst og ytterst i detektoren, så dette kan gi mulighet for en kvantitativ sjekk av teorien (hvis den forutsagte deselerasjonen er stor nok).

 

Et annet problem jeg ser med en gang er at beskrivelsen kun ser ut til å bruke matematikken fra spesiell relativitet, mens mye av argumentasjonen baserer seg på generell relativitet.

[Twinflower]

Andre interessante "artikler" fra trådstarter:

 

https://www.diskusjon.no/index.php?showtopic=1007199&hl=

http://www.world-mysteries.com/newgw/sci_27.htm

http://www.science27.com/

[Bjarne77]

Jeg skal innrømme at jeg ikke har lest hele utgreiingen - blant annet fordi jeg finner store problemer allerede i første ligning. Slik denne ligningen er skrevet er den fullstendig meningsløs siden enhetene ikke går opp. En deselerasjon skal ha samme dimensjon som akselerasjon, altså m/s². Første ledd i hakeparantesen har dimensjon som fart (m/s), mens det andre leddet er dimensjonsløst. Dermed er denne ligningen slik den står nå fullstendig ubrukelig i en fysisk teori. Dette kan selvfølgelig være skrivefeil, men at ligningen er meningsløs hindrer meg i å vurdere teorien.

 

Hvis uttrykket for deselerasjon korrigeres er det første jeg vil regne ut hvor stor deselerasjonen til et høyenergetisk myon er. Måten ATLAS-detektoren er konstruert på gjør at bevegelsesmengden til myoner måles med stor presisjon både innerst og ytterst i detektoren, så dette kan gi mulighet for en kvantitativ sjekk av teorien (hvis den forutsagte deselerasjonen er stor nok).

 

Et annet problem jeg ser med en gang er at beskrivelsen kun ser ut til å bruke matematikken fra spesiell relativitet, mens mye av argumentasjonen baserer seg på generell relativitet.

 

1.

Du skal ikke forvente en decideret deceleration.

Som du ser er "decelerationen" ikke lineær

Du kan kun beregne hvad der sker det første sekund.

Derefter skal du begynde forfra, denne gang med en lidt mindre hastighed.

 

2.

Du kan ikke bruge teorien på masseløse partikler, - fotoner osv eller på partikler der ikke øger deres masse ved høje hastigheder. Hertil kommer at bevægelse i kredsløb er meget specielle, det vil du se dersom du læser teorien.

 

3.

Teorien gør op med forestillingen om at relativistiske bevægelse i rummet kan ske uhindret, og påstår at Newtons første lov på dette område er forkert.

Endret 18. november 2013 av Bjarne77

[-trygve]

1.

Du skal ikke forvente en decideret deceleration.

Som du ser er "decelerationen" ikke lineær

Du kan kun beregne hvad der sker det første sekund.

Derefter skal du begynde forfra, denne gang med en lidt mindre hastighed.

Det svarer ikke på kritikken min om at de ulike termene i ligningen har ulik dimensjon.

Jeg ser heller ingen grunn til å diskretisere problemet slik du gjør her. Og hvis du faktisk diskretiserer: hvorfor akkurat ett sekund? Jeg har ikke sett noe som tyder på at sekundet er et naturgitt kvantum av tid.

 

2.

Du kan ikke bruge teorien på masseløse partikler, - fotoner osv eller på partikler der ikke øger deres masse ved høje hastigheder. Hertil kommer at bevægelse i kredsløb er meget specielle, det vil du se dersom du læser teorien.

Men jeg ville jo nettopp bruke massive partikler, nemlig myoner siden de har hastiget lavere enn lyshastigheten.

 

3.

Teorien gør op med forestillingen om at relativistiske bevægelse i rummet kan ske uhindret, og påstår at Newtons første lov på dette område er forkert.

Ja, jeg forstår at du bestrider Newtons første lov. Men det forklarer likevel ikke hvorfor du kun bruker ligninger fra den spesielle relativitetsteori (som ikke har noen referanse til gravitasjon) for å beskrive fenomener som avhenger av rom-tidens krumning.

[Bjarne77]

Det svarer ikke på kritikken min om at de ulike termene i ligningen har ulik dimensjon.

Jeg ser heller ingen grunn til å diskretisere problemet slik du gjør her. Og hvis du faktisk diskretiserer: hvorfor akkurat ett sekund? Jeg har ikke sett noe som tyder på at sekundet er et naturgitt kvantum av tid.

 

Men jeg ville jo nettopp bruke massive partikler, nemlig myoner siden de har hastiget lavere enn lyshastigheten.

 

Ja, jeg forstår at du bestrider Newtons første lov. Men det forklarer likevel ikke hvorfor du kun bruker ligninger fra den spesielle relativitetsteori (som ikke har noen referanse til gravitasjon) for å beskrive fenomener som avhenger av rom-tidens krumning.

 

1.

Det er muligt at ligningen skal skrives på anden måde, jeg ser dog ikke lige et problem, i og med at du skal kun forvente at få en "negativ hastighed" som resultat og ikke en egentlig deceleration (som nævnt før) . dermed er enhederne de samme. Sagen er at vi ved eller burde vide at en konstant acceleration kræver stadig større energitilførsel. Rent matematisk må dette være et udtryk for modstand. Denne må være bestemt af den samme transformation faktor som udledes af Lorentz ligningen. Er der nogen der har andre forslag til hvordan dette 'skrives' så er jeg åben for forslag. Som jeg ser det er der højt tale om en "bagatel".

 

2.

Jeg kommer ind på en del der vedrører både astronomiske objekter samt masse partikler i kredsløb. Der vil være en anomali i LHC, men kun dersom et forsøg sker i (mere eller mindre ) i DFA retningen. Da anomalien er meget svag og kun har et halvt kredsløb til at udvikle sig, og dermed kun et splitsekund, vil den ikke have nogen betydning og heller ikke være målbar. Den udligner sig selv efter det efterfølgende halve kredsløb. Jeg har regnet på det for længe siden.

 

3.

Teorien beskæftige sig ikke i denne forbindelse med den generelle relativitets teori, men kun meget kort sagt, med en hidtil uset bremsende virkning (forkortet til RMB) ved gennemrejse af rummet. - Ud over dette kobles dette fænomen op med at en lang række observationer der tyder på et Dark Flow, - som så blot betyder at RMB skal ses i en meget stor sammenhæng, hvor meget ser ud til at gå op i en højere enhed.

 

Alle er velkomne til at forbedre teorien, også matematisk, eller vise hvor der kunne være konklift med kendt fysisk.

[-trygve]

1.

Det er muligt at ligningen skal skrives på anden måde, jeg ser dog ikke lige et problem, i og med at du skal kun forvente at få en "negativ hastighed" som resultat og ikke en egentlig deceleration (som nævnt før) . dermed er enhederne de samme. Sagen er at vi ved eller burde vide at en konstant acceleration kræver stadig større energitilførsel. Rent matematisk må dette være et udtryk for modstand. Denne må være bestemt af den samme transformation faktor som udledes af Lorentz ligningen. Er der nogen der har andre forslag til hvordan dette 'skrives' så er jeg åben for forslag. Som jeg ser det er der højt tale om en "bagatel".

Det er ikke en bagatell - ligningen du har skrevet ned er omtrent like meningsfull som akjewiq: den består av tall og symboler som kan brukes til å uttrykke en mening, men slik de er satt sammen nå formidler de ikke noe meningsfullt. La meg gjenta: Du tar en hastighet og trekker fra et dimensjonsløst tall. Det har ingen fysisk mening.

 

2.

Jeg kommer ind på en del der vedrører både astronomiske objekter samt masse partikler i kredsløb. Der vil være en anomali i LHC, men kun dersom et forsøg sker i (mere eller mindre ) i DFA retningen. Da anomalien er meget svag og kun har et halvt kredsløb til at udvikle sig, og dermed kun et splitsekund, vil den ikke have nogen betydning og heller ikke være målbar. Den udligner sig selv efter det efterfølgende halve kredsløb. Jeg har regnet på det for længe siden.

Der falt jeg av... Var dette en referanse til det jeg skrev om ATLAS? Det var for å forsøke å vise hvordan en målbar forutsigelse kan gjøres og testes.

 

3.

Teorien beskæftige sig ikke i denne forbindelse med den generelle relativitets teori, men kun meget kort sagt, med en hidtil uset bremsende virkning (forkortet til RMB) ved gennemrejse af rummet. - Ud over dette kobles dette fænomen op med at en lang række observationer der tyder på et Dark Flow, - som så blot betyder at RMB skal ses i en meget stor sammenhæng, hvor meget ser ud til at gå op i en højere enhed.

Når du nevnte rommets krumning var det naturlig å anta at det var generell relativitet du hentydet til. Spesiell relativitet har ingen referanse til krumt rom.

 

Alle er velkomne til at forbedre teorien, også matematisk, eller vise hvor der kunne være konklift med kendt fysisk.

Det var noe i den retningen jeg prøvde, men om jeg skal kunne vise hvordan den er i konflikt med noe fysisk kjent må jeg først ha en meningsfullt formulert teori å jobbe med.

[Reeve]

Endelig! Jeg må innrømme at jeg har ventet på å se en profesjonell fysiker plukke fra hverandre tullepåstandene til Bjarne77!

[Battaman]

Bjarne, du kan ikke forvente at noen tar deg serriøst når du ikke greier å på plass benevneler på utrykkene dine. Det er noe man lærer på ungdomskolen. Som min fysikklærer å si; "Her har vi 100 m/s og trekker fra ett svensk kongehus"

[Bjarne77]

Krumt rum

udtrykket blev kun nævnt for at sandsynliggøre en stof / rum sammenkobling / sammenvævning og at der deraf opstår modstand mod bevægelse. Det er jo ikke ukendt at der er et samspil.

 

Det matematiske (rolig folkens, rolig)

Trygve har en pointe her, men det er ikke teoriens undergang, - så her er lige et forslag til løsning på ”bagatellen” .

 

Først vil jeg lige nævne

Som jeg ser det er Lorentz transformationsligningens oprindelige opgave kun at beregne en ”transformationsfaktor”.

 

Denne faktor transformerer

• Tid
• Masse
• Energi

Transformationsfaktoren er i virkeligheden et forholdstal, som udtrykker proportionale relativistiske forskelle mellem hvilemasse og en transformation som skyldes en bestemt relativ hastighed.

 

Løsninger på det påpegende problem er at slette m/s i ligningen, og derefter også bruge transformationsfaktoren på afstande, fx på 1 meter, helt præcis som den også bruges på både masse og energi.

1 meter er tilfældig, det kunne lige så godt være 7 eller 21meter osv.

Hensigten er ar beregne den lokale deformation spænding i rummet relativ til deformationsspændingen i relativ hvile.

 

Selvom denne virkning er størst lokal og tæt på det hurtige objekt, så skyldes den relativ hastighed.

Rummet vil modsætte sig øget deformationsspænding, og derfor indirekte hastigheden.

 

Når kraften der driver et objekt fremad stopper eller hastigheden ændrer sig vil den retningsbestemte spænding på rummet ganske rigtigt ikke ske som en deceleration (per s^2) (som jeg skrev), men derimod med lyset hastighed.

 

Dette skal ikke misforstås da det selvfølgelig ikke er tale om en reel bevægelse, men blot rummets deformation-spændring som ændrer sig proportionalt med at fx hastigheden ændrer sig.

 

Alt det her med relativitet er kanske til tider svært at forholde sig til.

Men husk i dette spørgsmål har vi kun 2 valg, - disse er vigtige.

 

Denne ene valg

Dersom du acceptere at rejse gennem rummet kan ske uhindret, sådan som den herskende tro er, da har du et langt større problem, (end det matematiske som jeg er sikkert på kan løses)

 

Dette fordi dersom vi nu antager et Dark Flow er et faktum og at et en sten accelererede uhindret i milliarder af år, da ville den ganske enkelt i henhold til gældende tro (fysisk) nå hastigheden ”c”

 

Lad os sige Dark Flow skyldes 2 universet på kollisionskurs, - disse vil have en begrænset energi, fordi deres masse ville være begrænset.

 

Men stenen der "måtte" nå ”c” ville dermed opnå uendelig energi.

Hvor ville den energi komme fra?

 

Stenen ville også nå en tilstand hvor hverken tid eller afstande eksisterede, den ville med andre ord være overalt på samme tid, eller ingens steder på ingen tid (set fra dens eget rumstids perspektiv).

Dette er ikke tul men en konsekvens dersom den herskende tro er korrekt.

Hvem tror på det ?

 

Intuitivt burde der være noget der sagde, NEJ dette er utopi, stenen ville IKKE nå ”c” noget måtte bremse den forinden, - noget må være galt.

 

Det andet valg er at mene, tro og tænke at der må være noget, fx relativistisk modstand mod bevægelse, så spørgsmålet er nok bare, hvilken kamel glider lettest ned ?'

 

Kanske skal det jeg skrive have en tur mere med grovfilen, men uhindret acceleration er og bliver utopi.

[-trygve]

Først vil jeg lige nævne Som jeg ser det er Lorentz transformationsligningens oprindelige opgave kun at beregne en ”transformationsfaktor”.

 

Denne faktor transformerer

• Tid
• Masse
• Energi

Transformationsfaktoren er i virkeligheden et forholdstal, som udtrykker proportionale relativistiske forskelle mellem hvilemasse og en transformation som skyldes en bestemt relativ hastighed.

 

Ja, Lorentztransformasjoner er nettopp transformasjoner fra et referansesystem til et annet. Ikke noe mer mystisk enn det. Tid og energi er av de tingene som transformerer. Når det gjelder masse må man sørge for å være litt mer presis i formuleringen: Hvilemassen transformerer ikke¹, men den effektive massen transformerer. Både hastigheter og akselerasjoner transformeres også - bortsett fra lyshastigheten som er invariant.

 

Løsninger på det påpegende problem er at slette m/s i ligningen, og derefter også bruge transformationsfaktoren på afstande, fx på 1 meter, helt præcis som den også bruges på både masse og energi.

Hvis du fjerner m/s begynner det å nærme seg meningsfullt. Det er fremdeles ikke en deselerasjon, men høyresiden er i hvertfall selvkonsistent. Akkurat hva som søkes å formidle er jeg usikker på, men sett som en funksjon av v varierer den i hvertfall kontinuerlig og monotont fra 0 til uendelig når v går fra 0 til c.

 

Når kraften der driver et objekt fremad stopper eller hastigheden ændrer sig vil den retningsbestemte spænding på rummet ganske rigtigt ikke ske som en deceleration (per s^2) (som jeg skrev), men derimod med lyset hastighed.

Er det her snakk om kraften som driver akselerasjonen eller kraften som opprettholder farten? Jeg forstår det nemlig slik at du forfekter at det er behov for en kraft som opprettholder fart. Dette er i såfall noe du bør argumentere godt for, siden det er en idé som ble forkastet av de fleste allerede kort etter Galileo.

 

Dette fordi dersom vi nu antager et Dark Flow er et faktum og at et en sten accelererede uhindret i milliarder af år, da ville den ganske enkelt i henhold til gældende tro (fysisk) nå hastigheden ”c”

Det er mulig at dette er et problem i din hypotese, men innen den spesielle relativitetsteorien vil ingen kraft kunne akselerere et massivt objekt opp til lyshastigeheten. Jeg kan derfor ikke se at ditt argument lager problemer for den spesielle relativitetsteorien.

 

Kanske skal det jeg skrive have en tur mere med grovfilen, men uhindret acceleration er og bliver utopi.

Men den spesielle relativitetsteorien sier jo nettopp at akselerasjonen vil avta når hastigheten nærmer seg lyshastigheten. For å være presis går akselerasjonen asymptotisk mot 0 som beskrevet av Lorentztransformasjonen.

 

¹For å være helt presis: Hvilemassen transformerer på en triviell måte slik at den har samme verdi i alle referansesystemer.

[Bjarne77]

Jeg kan se at jeg ikke er så velbevandret i matematik og relativitetsteori som du er. (Det må jeg se at få gjort noget ved.)

 

På den anden side vil jeg også gerne have teorien perfektioneret så godt som muligt og så hurtigt som muligt. Og helst, dersom det er muligt overhovedet ikke i konflikt med kendt viden. Derfor er jeg da villig til at betale en matematiker, til at gå den efter med grovfilen, dersom det kan komme noget godt d af det.

 

Sagen er som du kan se at jeg er indædt modtander af troen på at såkaldt Mørkt Stof er ukendt stof.

 

Før man går så langt ud i ekstremerne som jeg synes det herskende paradigme på dette område er udtryk for, da synes jeg bestemt at man burde starte med at undersøge om der er nogen som helst chance for at kendt fysisk kan forklare årsagen til mørkt stof mysteriet, - på en jordnær mode.

 

Et vigtigt spørgsmål er derfor at begynde med Dark Flow (opdaget af Nasa), og tjekke, hvordan ville universet se ud, dersom dette var et faktum?

 

Dark Flow Acceleration i en bestemt retning,- må selvfølgelig være af en bestemt styrke, (jeg vil mene meget groft regnet omkring 5 microgal), - dette alene kan forklare galakser og galaksehobes store kinetiske kredsløbs-energi.

 

Det kan også teoretisk forklare en del andre mysterier, såsom Allais effekten. ( Jeg har læst en del om det og sat det her op for at holde lidt styr på det hele http://www.science27.com/allais

 

Det første sted teorien får et ”problem” er så at man kan nemt beregne at Dark Flow Accelerationen skal være af relativ stor styrke, (som nævnt) og dermed så stor at Dark Flow Hastigheden (som må antages er foregået gennem milliarder af år) - efter så lang tid har nået en hastighed højere end den relative ’lave’ hastighed 600 km/s (som Nasa har målt den til ).

 

Der er altså her behov for en hastighedsbetinget bremsende effekt.

 

På samme vis er der behov for en hastighedsbetinget bremsende effekt der skal forhindre at stjerner (eller galakser) at forlade deres kredsløb (pga. centripetalkraften).

 

Mere skal der faktisk ikke til, og en verden af mysterier kan siges at være opklaret. Det er efter mit skøn, en lille pris at betale. Bemærk gravitationsmålinger skal i sidste kunne bekræfte det alt sammen. Det kommer jeg ind på overfor.

 

Nu er du (Trygve) selv inde på relativistisk modstand mod acceleration, men dette er i sig som jeg umiddelbart forstår det ikke tilstrækkeligt, - der skal mere til, - nemlig at relativistisk modstand også må gælde for konstant hastighed.

 

Men lige at udtænke en smuk matematisk beskrivelse af netop dette, kræver nok at man er født matematikker, heldig, eller meget godt uddannet. Det er ikke lige min stærke side.

 

Når du nævner Galileo ved jeg ikke hvad du lige hentyder til, det er nok heller ikke så vigtigt. Newtons første lov er så klart en lov der kun er baseret på observation af solsystemet. Der er sket en del siden dengang.

 

Da Einstein formulerede loven om relativistisk modstand mod acceleration, hvorfor mente han ikke det samme også gjaldt ved konstant hastighed. ?

 

Er der allerede grundlag for hvorfor den relativistisk modstand (der gælder acceleration) ikke også skulle gælde ved konstant hastighed ? (andet end observation af solsystemet for 300 år siden ?).

 

Einstein havde jo dengang sikkert rigeligt at skulle bevise, så holdt han sig tilbage når det kom til også at sige Newtons første lov imod ?

 

Uanset, - som sagt skal jeg først bruge en masse energi for at sætte mig ordentlig ind i SR, og vil gerne i stedet betale en dygtig matematiker i stedet, - sådan en som Trygve ser ud til at være af rigtig kaliber, - for at foreslå den ligning der måske skal til.

 

Kontakt mig evt gerne på [email protected] eller her på forum.

Endret 19. november 2013 av Bjarne77

[-trygve]

Beklager, men du har ikke klart å overbevise meg om at ideen din er tilstrekkelig god til at jeg skal bruke vesentlig mer tid på den.

 

Det er legitimt å forsøke å finne en annen forklaring på observasjonene som tolkes som bevis for eksistensen av mørk materie, men du skal være klar over at det er en rekke uavhengige observasjoner som alle forklares meget bra ved å anta at det finnes en for oss ukjent partikkeltype som utgjør mesteparten av massen i universet. Disse observasjonene inkluderer:

• Rotasjonshastigheten til galakser
• Hastighetsfordelingen til (antatt) gravitasjonelt bundne galaksehoper
• Massefordelingen i galakser og galaksehoper målt ved hjelp av gravitasjonslinsing (spesielt tilfeller som Bullet Cluster)
• Spekteret til den kosmiske mikrobølgebakgrunnen

Alternativet til mørk materie er å endre på vår beskrivelse av gravitasjonen på stor skala (eller kinematikken slik som du forsøker). Jeg sier ikke at det er utenkelig at det er riktig løsning, men jeg vurderer det som en langt mer radikal løsning, og forsøkene virker mer ad hoc enn å postulere en ny type partikkel.

[Bjarne77]

BEVISET FOR MØRKT STOF

Den gravitationalle linseeffet behøver ikke hænge sammen med Mørkt Stof.

 

Vores viden om sorte huller og deres årsag er meget lille.

Sorte findes ikke kun i galaksernes centre, men meget sandsynligt overalt, og i forskellige størrelser.

Årsagen til disse gigantiske vridninger af rummet, er ikke bevis for Mørkt stof, men kun for at vi langt fra har forstået fænomenet.

 

Bullet cluster er udnævnt til "bevis" for Mørkt Stof..

Man ser her kun på den lokale galaksehobs masse, og ignorerer den viden vi har fra sorte huller i et stort antal galakser.

Her viser det sig at sorte hullers styrke / størrelser er proportionale med galaksernes masse.

Afstande i en galakse er for store til at en galakses ydre masse, eller masse ikke fjernt fra det sorte hul kan være medbestemmende et stort huls styrke.

Men ikke desto mindre er dette et faktum, og dermed et mysterium vi ikke kan forklare.

 

Med andre ord, - kan en (central) galaksehobs centrale deformering af rummet også påvirkes af periferielle galaksehobe længere væk ?

Og dermed opnå langt stærkere deformering af rummet i visse 'centrale' galaksehobe ?

 

Behøver denne centrale uforklarlige deformering udvikle sig til et sort hul, eller kan effekten på rummet spredes ud, - hvorved vi netop skal forvente linse effekt i forskellig udformning. ?

 

Vi har allerede viden der burde holde andre teoretiske muligheder åbne.

Det er derfor lidt letkøbt blot at fylde endnu et hul i vores viden med det sædvanlige Mørkt Stof nonsence.

Det svarer lidt til at vi siger vi har BEVIS for at der er oxygen i luften, - fordi er at himlen er blå,- og fordi oxygen må være blå.

 

Så nemt kan man demontere det såkaldte stærkeste "bevis" for mørkt stof, - hvilket selvfølgelig også gælder alle andre påstande.

 

Noget andet

Kan nogen vise mig Einsteins ligning der viser hvordan hastigheden vil falde som resultatet af jævn relatevistisk acceleration, - da ville jeg blive meget glad.

Endret 20. november 2013 av Bjarne77

[-trygve]

BEVISET FOR MØRKT STOF

Den gravitationalle linseeffet behøver ikke hænge sammen med Mørkt Stof.

Nei, alt gravitasjonell linsing forteller om er hvordan massefordelingen i universet er. Den sier ikke noe om identiteten til massen. Det som gjør gravitasjonell linsing spesielt interessant i forbindelse med mørk materie er at det ser ut til å være betydelig mer masse knyttet til både galakser og galaksehoper enn det vi kan detektere ved hjelp av ulike bølgelengder i det elektromagnetiske spekteret.

 

Vores viden om sorte huller og deres årsag er meget lille.

Sorte findes ikke kun i galaksernes centre, men meget sandsynligt overalt, og i forskellige størrelser.

Årsagen til disse gigantiske vridninger af rummet, er ikke bevis for Mørkt stof, men kun for at vi langt fra har forstået fænomenet.

Svarte hull mener jeg er en avsporing i denne debatten. Det er bred enighet om at svarte hull kun kan utgjøre en liten brøkdel av den massen som det ikke er redegjort for. Svarte hull - i hvertfall de med masse som en stjerne eller tyngre - har rett og slett ikke de riktige egenskapene til å forklare de fenomenene som tolkes som indikasjoner på at det finnes mørk materie. Mikroskopiske svarte hull (masse av størrelsesorden et atom) kunne kanskje vært en brukbar kandidat, men det forutsetter at Hawking tok feil da han forutsa at svarte hull fordamper gjennom Hawkingstråling.

 

Bullet cluster er udnævnt til "bevis" for Mørkt Stof..

Man ser her kun på den lokale galaksehobs masse, og ignorerer den viden vi har fra sorte huller i et stort antal galakser.

Her viser det sig at sorte hullers styrke / størrelser er proportionale med galaksernes masse.

Afstande i en galakse er for store til at en galakses ydre masse, eller masse ikke fjernt fra det sorte hul kan være medbestemmende et stort huls styrke.

Men ikke desto mindre er dette et faktum, og dermed et mysterium vi ikke kan forklare.

Jeg følger ikke argumentasjonen din her.

 

Angående forholdet mellom galaksers masse og størrelsen på det sentrale svarte hullet er jeg enig i at dette ikke er forstått. Men det er nok dynamikken omkring danningen av galakser som skal studeres for å forstå det, ikke mørk materie. James Webb-teleskopet bør kunne bidra med nye observasjoner som bringer denne forstålsen videre.

 

Med andre ord, - kan en (central) galaksehobs centrale deformering af rummet også påvirkes af periferielle galaksehobe længere væk ?

Og dermed opnå langt stærkere deformering af rummet i visse 'centrale' galaksehobe ?

 

Behøver denne centrale uforklarlige deformering udvikle sig til et sort hul, eller kan effekten på rummet spredes ud, - hvorved vi netop skal forvente linse effekt i forskellig udformning. ?

 

Vi har allerede viden der burde holde andre teoretiske muligheder åbne.

Det er derfor lidt letkøbt blot at fylde endnu et hul i vores viden med det sædvanlige Mørkt Stof nonsence.

Igjen klarer jeg ikke å følge argumentasjonen din, men det å avvise mørk materie som nonsense anser jeg som relativt arrogant. Vi har en rekke observasjoner som får en felles forklaring hvis vi kan påvise eksistensen av en hittil ukjent partikkel med de riktige¹ egenskapene. Det er ikke dermed gitt at partikkelhypotesen er riktig, men den er langt ifra like ad hoc som mange ser ut til å få inntrykk av første gang de hører om den.

 

Det svarer lidt til at vi siger vi har BEVIS for at der er oxygen i luften, - fordi er at himlen er blå,- og fordi oxygen må være blå.

Og hva mener du med den analogien? Det eneste fargen på himmelen sier noe om er omtrent hvor store molekylene i luften er sammenlignet med bølgelengden på lys av ulike farger. Hvis du vil ha bevis for at det er oksygen i luften må du bruke helt andre teknikker (tenk kjemi eller spektroskopi).

 

Så nemt kan man demontere det såkaldte stærkeste "bevis" for mørkt stof, - hvilket selvfølgelig også gælder alle andre påstande.

Og nøyaktig hva mener du at du har demonstrert? Dessuten er det et viktig poeng, som jeg også tidligere har poengtert, at mørk materie-hypotesen ikke avhenger av ett bevis, men av mange observasjoner som peker i samme retning.

 

Noget andet

Kan nogen vise mig Einsteins ligning der viser hvordan hastigheden vil falde som resultatet af jævn relatevistisk acceleration, - da ville jeg blive meget glad.

Hvis du med jevn mener konstant er ligningen ekstremt enkel:

der er den konstante akselerasjonen.

 

Hvis du med jevn akselerasjon mener akselerasjonen som følge av en konstant kraft er det litt mer komplisert, men Wikipedia har ligningen du trenger (du må riktignok løse for hastigheten selv).

 

 

¹For å klare å fatte meg i korthet valgte bevisst jeg en så diffus formulering som "de riktige egenskapene". For at partikkelhypotesen skal fungere må partikkelen ikke være for tung og ikke for lett, og dessuten må den ha et passende produksjonstverrsnitt. Hypotesen fungerer fint med et ganske stort spekter av masser og produksjonstverrsnitt, men størrelsen på disse to parametrene henger sammen slik at det tilgjengelige parameterrommet er ikke så veldig stort likevel.

[Bjarne77]

Jeg mener det er arrogant at bruge udtryk som bevis for noget som ikke er bevis, der er at føre unge uvindende studenter bag lyset.

 

Gravitional lensing kan have mange årsager.

 

Lad mig lige uddybe den første mulighed.

 

Det jeg mener med at sammenhæng mellem styrken af sorte hullers proportionalitet med en galakses masse kan bruges til, er ikke netop ikke at påstå at fænomenet i alle tilfælde skal være ens, men kun at meget tyder på at omkringliggende masse kan deformere centralt rum på en måde som vi på ingen måde har forstået noget som helst af.

 

Galakser er meget kompakte i sammenligning med galaksehobe, hvilket kunne retfærdiggøre at den centrale mystiske centrale påvirkning også vil udtrykke sig "kompakt" i galakser, altså som meget centrale deformationer af rummet (sorte huller).

 

Vi har ingen grund til at tro at dette mystiske fænomen ikke skulle gentage sig selv på større skala, og heller ingen grund til at tro at fænomenet i alle tilfælde nødvendigvis behøver være ens, i og med at omstændighederne der synes at være årsag heller ikke er ens.

 

Man har derfor god grund til at tro at dette mysterium , som jo allerede ser ud til at være udtryk for en meget speciel lovmæssighed , naturligvis også må gælde centralt i rummet mellem centralt beliggende galaksehobe.

 

Men da afstande blandt de store systemers og deres fælles barycentre er langt større (end afstande internt i en galakse) , - da kunne man vel fristes til at tro at den mystiske centrale deformation derfor ligeledes bliver helt anderledes og derfor netop afspejler en meget mere udstrakt påvirkning blandt galaksehobe.

 

Sorte hulles styrke er målt op til titals milliarder stjernemasse, jeg ser ikke noget i vejen for at den mystiske indadrettede deformation i mellem galakserhobe, kan blive langt langt større, netop fordi den centrale påvirkning er proportional med den omkringliggende masse, og således være årsag til linseeffekt.

 

I stedet for mørkt stof, kunne man måske spekulere i om relativtetes teorien er fuldt forstået.

Er årsagen fx geometriske kollpas, som den omkringliggende masse skal have skylden for.

 

En anden kandidat

Start med at se denne video, den har 9 dele , det er ingen ringere end NRK der står bag

http://www.youtube.com/watch?v=1yTfRy0LTD0

 

Her bliver det klart at tolkningen af den kosmologiske rødforskydning (herefter KR) ser ud til at være helt forkert

Hele vores paradigme, inkl. BigBang og Mørk Energi er truet

 

Det hører derfor med at spørge hvordan skal i givet fald KR så tolkes. ?

En mulighed helt nede på Jorden er blot at Universet gennemgår forskellige epoker af gravitionelle baggrunds ændringer, af den ene eller anden ukendte årsag.

 

KR skal derfor måske blot tolkes som ganske almindelig gravitationel rødforskydning. Vi ser altså tilbage i tiden vha. KR og ser at baggrundsgravitationen dengang var større.(?)

 

Både dette såvel som Dark Flow kunne lede tankerne hen på at Big Crunch kan være årsagen til BigBang, og at dettte cirkus gentager sig, - men helt andre BB end dem vi er, vandt til at høre om.

 

I et BigCrunh vil massen øges, sker det ekstremt samtidiog med centrale kollaps fx blandt galaksehobe, hvad så ? - Jo så siger det før eller siden BANG mere skal der ikke til.

 

Et BigBang vil så have den modsatte effekt, altså aftagende gravitation (efter en tid).

 

Eftervirkninger at BB og et nyt BigCrundh kan ske samtidigt / parrallelt.

 

Universet kan med andre ord være fuldt med rester af gamle deformations lommer (der ikke helt er udvisket selvom det sker med c) og som skyldes et tidligere univers som var ekstremt deformeret pga. at massen var mere kompakt og BC-bevægelse skete med ekstrem hastighed.

 

Trygve, det jeg mener er kort at got, kun fantasien sætter grænser, der er mange muligheder, vi er alt for små og universet alt for stort til at vi kan låse os fast på ret meget som en dag kan vise sig lige så stupid som at låse sig fast på at det er findes bevis for at oxygen er blå.

 

Vi skal passe på med hvad vi bilder hinanden ind

 

Historien viser hvor ufattelig dumme vi er. Jeg og mange andre har valgt at være helt åbne, jeg tror det er klogt, men også at tænke en smule selv. Så godt jeg / vi nu kan.

 

Denne ligning er måske det jeg spurgte om

 

Endret 20. november 2013 av Bjarne77