[Løst] Har vi et folke- demokrati i Norge, i så fall- hvorfor skjer ikke folkets vilje?

[BmOnline]

Hvorfor er simpelt flertall folkets vilje? Hva med de som er i undertall, er de plutselig ikke "folket"?

Dere som stadig påberoper dere demokrati, dvs flertallet avjør. Ergo bingo. Det er det ikke jeg som har funnet opp den vitsen . Jeg ønsker adolf og nazi eu dit peppern gror- skal jeg si deg. Det har jeg funnet opp.

 

BmOnline

Endret 6. november 2012 av BmOnline

[Rampage]

Dere som stadig påberoper dere demokrati, dvs flertallet avjør. Ergo bingo. Det er det ikke jeg som har funnet opp. Jeg ønsker adolf og nazi eu dit peppern gror- skal jeg si deg.

 

BmOnline

 

Hvem påberoper demokrati? Demokrati er ikke bare simpel majoritet, jeg liker ikke flertallstyranni. Så jeg er ikke så bekymret for at demokratiet er svakt, hvis du anser flertallstyranni som demokrati.

 

Ingenting nazi med EU, men enkelte av disse holdningene til innvandrere og frykten for mennesker som ikke er norske lukter det ganske nazi av.

[BmOnline]

Hvem påberoper demokrati? Demokrati er ikke bare simpel majoritet, jeg liker ikke flertallstyranni. Så jeg er ikke så bekymret for at demokratiet er svakt, hvis du anser flertallstyranni som demokrati.

 

Ingenting nazi med EU, men enkelte av disse holdningene til innvandrere og frykten for mennesker som ikke er norske lukter det ganske nazi av.

Jasså- du skjønner ikke at de som har flest maskingevær og atombomber vinner krigen. Ja du er tungenem.

 

Og det er ingenting galt med innvandrere og andre skytegale folk, det er bare det at du ikke vil innrømme at globalistene har satt det hele i scene for å lettere lykkes med babelsk forvirring ll.

 

Vent og se- nazistene de flyr med jetfly fra Norge for å drepe uskyldige mennesker i andre land. Helt grusomt, spør du meg. Kjøp deg nye "kolabunner", skal se at det ordner seg.

 

BmOnline

[Rampage]

Det var jo en solid dose med usammenhengende vissvass.

 

Jeg liker referansene til bibelen, du er ikke tilfeldigvis religiøs? Og hvorfor er nasjonalstaten så viktig for deg?

Endret 6. november 2012 av Rampage

[Tollari]

Vi kan faktisk være glad over at folkeviljen ikke alltid blir gjennomført, ellers ville Norge endt opp som et totalisolert høyrefascistisk diktatur.

[Skatteflyktning]

Vel, forå være "positiv" med TS, så skal jeg si meg enig i:

 

1. Norge er intet demokrati (dog, klart det avhenger av din personlige definisjon av ordet, min er da den opprinnelige greske styringsformen, og derved har vi ikke demokrati)

 

2. Direkte Demokrati (slik TS beskriver det) ville innebære en marginal bedring over dagens situasjon

[Rampage]

Vel, forå være "positiv" med TS, så skal jeg si meg enig i:

 

1. Norge er intet demokrati (dog, klart det avhenger av din personlige definisjon av ordet, min er da den opprinnelige greske styringsformen, og derved har vi ikke demokrati)

 

Dvs. slaver ikke har muligheten til å delta i den politiske prosessen og det utelukkende er de med ressurser som har råd til å ta seg fri fra arbeid som har muligheten til å ta avgjørelser for samfunnet?

[Rosario]

"Folkeviljen" i historisk lys: Vi trenger et "folk". Folket har et språk, en kultur, en historie og en offentlig debatt. Så dukker det opp talere som klarer å formulere stemningene i folket - og som folk identifiserer seg med. Det blir gjerne veldig "nasjonalt" (som Kennedy, Lumumba, Bush ... og tusenvis av andre ledere)

Endret 6. november 2012 av Rosario

[Magical Mystery Tour Guide]

Vi kan faktisk være glad over at folkeviljen ikke alltid blir gjennomført, ellers ville Norge endt opp som et totalisolert høyrefascistisk diktatur.

Så du er for mindretallstyranni?

[Rosario]

Ingenting nazi med EU,

 

Formuleringen er interessant. Jeg er usikker på hvem som konstruerte Roma-traktaten på tegnebordet. Har hørt at det skjedde i Madrid under krigen - av en koloni tysk elite der. Ikke nødvendigvis "nazi" selv om uniformene ville gi det inntrykket. Formål med arbeidet var - dersom Tyskland tapte krigen, hvordan da fremme tyske interesser? (jeg går ikke god for at EU er styrt av "tyskere", men mulig det var slik det startet)

Endret 6. november 2012 av Rosario

[Antatra]

Saken er slik at ROMERSKE regler aldri skal få makten i Norge. Du viser tydelig at du er meget begeistret for at så skjer. Og årsaken til at det skjer er jo IKKE folkets vilje. Men det skjønner du ikke.

God tur hjem til Italia!

 

BmOnline

 

Dette har INGENTING med folks vilje å gjøre. De har valgt representanter og disse tar beslutningene. Hvis folkets vilje var motsatt, så hadde jo folket tatt ansvar og valgt folk som kunne endret dette?

 

Så hvorfor legge hele diskusjonen rundt et begrep ingen av dere klarer å definere? Ta heller utgangspunkt i slik det faktisk er. Det er nok med simpelt flertall for å velge representanter til Stortinget, det må kvalifisert flertall for å vedta EØS (2/3). Alt dette er fulgt i vedtagelsen av EØS.

 

Når dere senere kommer og syter over at EØS er drit, så kommer du ingen vei med det uten støtte fra minst 50% av folket, uansett deres vilje.

[BmOnline]

Det var jo en solid dose med usammenhengende vissvass.

 

Jeg liker referansene til bibelen, du er ikke tilfeldigvis religiøs? Og hvorfor er nasjonalstaten så viktig for deg?

Veldig enkelt, det er mitt hjemland. Tror alle har et hjemland de tilhører. Menneskerettighetene skal gjelde nordmenn også, synes du ikke?

 

BmOnline

[Rampage]

Veldig enkelt, det er mitt hjemland. Tror alle har et hjemland de tilhører. Menneskerettighetene skal gjelde nordmenn også, synes du ikke?

 

BmOnline

 

Hjemland ja, hvor stor andel av dette "hjemlandet" har du noe tilhørighet til? Dvs. hvor stor andel av den norske befolkning kjenner du og hvor stor andel av arealet har du vært på? Tror ikke du har stort større tilhørighet enn den lokale og regionale. Nasjonalismen er et fint konstruert virkemiddel, trenger jeg å minne deg på at nasjoner blir samlet med makt?

 

Menneskerettigheter gjelder for individer, ikke for grupper. Og demokratiet er kanskje en av de mest legitime måten å frata noen rettigheter på.

[Rosario]

det må kvalifisert flertall for å vedta EØS (2/3).

 

2/3 flertall?

 

Rampage

"... trenger jeg å minne deg på at nasjoner blir samlet med makt?"

 

Ja, norsk selvstendighet ble til med anti-svenske og anti-danske holdninger (Norge for nordmenn), og de strømningene fikk hegemoni. Vekk med utlendinger i rådhus og styre og stell.

Endret 6. november 2012 av Rosario

[Skatteflyktning]

Dvs. slaver ikke har muligheten til å delta i den politiske prosessen og det utelukkende er de med ressurser som har råd til å ta seg fri fra arbeid som har muligheten til å ta avgjørelser for samfunnet?

Akkurat DET er ett av likhetstrekkene med dagens versjon

[G]

Paragraf 83. Den som retsstridig søger at bevirke eller at medvirke til, at Norge eller nogen Del af Riget bringes under fremmed Herredømme eller indlemmes i anden Stat, eller at nogen Del af Riget løsrives, straffes med Hefte i mindst 8 Aar eller med Fængsel fra 8 Aar indtil 21 år.

 

Men dette har politikerne selv fjernet i Grunnloven, uten folkets samtykke.

De har endret Grunnloven på en slik måte at vi ikke lenger kan stemme på individer. Ca.1920. Om du tenker deg om, så er det partipisken som bestemmer og ikke folket. Det er med andre ord "frimurer-malurt" i begeret inne på Stortinget.

 

 

Vi har en ganske bra grunnlov. Men, et lovverk kan vel aldri bli bra nok?

 

Grunnloven sier at Stortinget kan endre lover. Jeg er enig med deg i at vi ikke har ordentlig demokrati. Men, det ville vel krevd mer av systemet å hatt et også. Vi har folkevalgte som vi som folk velger.

 

 

§ 49.

Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget.

 

§ 71.

Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i fire paa hinanden følgende Aar.

Grlbest. 24 apr 1869, 5 apr 1938 kunngjort 22 apr 1938 og 29 mai 1990 kunngjort ved res. 13 juli 1990 nr. 550.

 

§ 93.

For at sikre den internationale Fred og Sikkerhed eller fremme international Retsorden og Samarbeide kan Storthinget med tre Fjerdedeles Flertal samtykke i, at en international Sammenslutning som Norge er tilsluttet eller slutter sig til, paa et saglig begrænset Omraade, skal kunne udøve Beføielser der efter denne Grundlov ellers tilligge Statens Myndigheder, dog ikke Beføielse til at forandre denne Grundlov. Naar Storthinget skal give sit Samtykke, bør, som ved Behandling af Grundlovsforslag, mindst to Trediedele af dets Medlemmer være tilstede.

Bestemmelserne i denne Paragraf gjælde ikke ved Deltagelse i en international Sammenslutning, hvis Beslutninger har alene rent folkeretslig Virkning for Norge.

Opphevet ved beslutn. 18 nov 1905, tilføyd ved grlbest. 8 mars 1962 kunngjort 23 mars 1962, endret ved grlbest. 2 feb 2006 kunngjort ved res. 3 mars 2006 nr. 270.

 

§ 97.

Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.

 

§ 100.

Ytringsfrihed bør finde Sted.

Ingen kan holdes retslig ansvarlig for at have meddelt eller modtaget Oplysninger, Ideer eller Budskab, medmindre det lader sig forsvare holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelse i Sandhedssøgen, Demokrati og Individets frie Meningsdannelse. Det retslige Ansvar bør være foreskrevet i Lov.

Frimodige Ytringer om Statsstyrelsen og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte. Der kan kun sættes slige klarlig definerede Grænser for denne Ret, hvor særlig tungtveiende Hensyn gjøre det forsvarligt holdt op imod Ytringsfrihedens Begrundelser.

Forhaandscensur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ikke benyttes, medmindre det er nødvendigt for at beskytte Børn og Unge imod skadelig Paavirkning fra levende Billeder. Brevcensur kan ei sættes i Værk uden i Anstalter.

Enhver har Ret til Indsyn i Statens og Kommunernes Akter og til at følge Forhandlingerne i Retsmøder og folkevalgte Organer. Det kan i Lov fastsættes Begrænsninger i denne Ret ud fra Hensyn til Personvern og af andre tungtveiende Grunde.

Det paaligger Statens Myndigheder at lægge Forholdene til Rette for en aaben og oplyst offentlig Samtale.

Endret ved grlbest. 30 sep 2004 kunngjort ved res. 29 okt 2004 nr. 1402, 2 feb 2006 kunngjort ved res. 3 mars 2006 nr. 271, 27 mai 2010 kunngjort ved res. 18 juni 2010 nr. 825.

 

§ 110c.

Det paaligger Statens Myndigheder at respektere og sikre Menneskerettighederne.

Nærmere Bestemmelser om Gjennemførelsen af Traktater herom fastsættes ved Lov.

Tilføyd ved grlbest. 15 juni 1994 kunngjort ved res. 15 juli 1994 nr. 675.

 

§ 112.

Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes paa første, andet eller tredie Storthing efter et nyt Valg og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det første, andet eller tredie Storthing efter næste Valg at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men alene angaa Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være enige i saadan Forandring.

En saaledes vedtagen Grundlovsbestemmelse underskrives af Storthingets Præsident og Sekretær og sendes Kongen til Kundgjørelse ved Trykken som gjældende Bestemmelse i Kongeriget Norges Grundlov.

Grlbest. 24 apr 1869, 9 okt 1905, 16 juli 1907, 11 juni 1913 kunngjort 7 juli 1913, 24 juni 1946 kunngjort 5 juli 1946 og 29 mai 1990 kunngjort ved res. 13 juli 1990 nr. 550.

 

 

 

 

 

§ 67.

De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges Storthing.

 

§ 75.

Det tilkommer Storthinget:

a. at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ikke gjælde udover 31te December i det næst paafølgende Aar, medmindre de af et nyt Storthing udtrykkelig fornyes;

b. at aabne Laan paa Rigets Kredit;

c. at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen;

d. at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer;

e. at bestemme, hvor meget aarlig skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsætte den kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaa i faste Eiendomme;

f. at lade sig forelægge Statsraadets Protokoller og alle offentlige Indberetninger og Papirer;

g. at lade sig meddele de Forbund og Traktater, som Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter;

h. at kunne fordre Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagen; dog gjælder denne Undtagelse ikke for de kongelige Prinser, forsaavidt de maatte beklæde Embeder;

i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister og deri gjøre de Forandringer, det finder fornødne;

k. at udnævne fem Revisorer, der aarligen skulle gjennemse Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extrakter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer inden sex Maaneder efter Udgangen af det Aar, for hvilket Storthingets Bevilgninger ere givne, samt at træffe Bestemmelser angaaende Ordningen af Decisionsmyndigheden overfor Statens Regnskabsbetjente;

l. at udnævne en Person, der ikke er Medlem af Storthinget, til, paa en Maade som er nærmere bestemt i Lov, at have Indseende med den offentlige Forvaltning og alle som virke i dens Tjeneste, for at søge at sikre at der ikke øves Uret mod den enkelte Borger;

m. at naturalisere Fremmede.

Grlbest. 13 aug 1857, 24 apr 1869, 22 juni 1880, 30 juni 1891, 11 juni 1898, beslutn. 18 nov 1905, grlbest. 8 juni 1907, 24 mars 1911, 8 apr 1916 kunngjort 28 apr 1916, 7 des 1917 kunngjort 14 des 1917, 10 feb 1959 kunngjort 27 feb 1967, 9 feb 1967 kunngjort 23 feb 1967, 29 mai 1990 kunngjort ved res. 13 juli 1990 nr. 550, 7 juni 1995 kunngjort ved res. 23 juni 1995 nr. 567, 2 feb 2006 kunngjort ved res. 3 mars 2006 nr. 270.

 

§ 76.

Enhver Lov skal først foreslaaes paa Storthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad.

Efter at Forslaget der er antaget, skal ny Deliberation finde Sted i Storthinget, som enten bifalder eller forkaster det. I sidste Tilfælde skal Forslaget, med de af Storthinget tilføiede Anmerkninger, på ny tages i Overveielse af Storthinget, som enten henlægger Forslaget eller antager det med de nævnte Anmerkninger.

Imellem enhver saadan Deliberation maa, i det mindste, tre Dage hengaa.

Grlbest. 20 feb 2007 kunngjort ved res. 30 mars 2007 nr. 365 (ikr. 1 okt 2009).

 

§ 77.

Naar en Lovbeslutning to paa hinanden følgende Gange er bifaldt af Storthinget, sendes den til Kongen med Anmodning om at erholde hans Sanktion.

Grlbest. 30 juni 1891, 6 juli 1891, beslutn. 18 nov 1905, grlbest. 25 juni 1913 kunngjort 7 juli 1913 og 20 feb 2007 kunngjort ved res. 30 mars 2007 nr. 365 (ikr. 1 okt 2009).

 

§ 78.

Billiger Kongen Lovbeslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov.

Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Storthinget med den Erklæring, at han ikke for Tiden finder det tjenligt at sanktionere den. Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da samlede Storthing forelægges Kongen.

Grlbest. 24 apr 1869, 25 juni 1913 kunngjort 7 juli 1913 og 20 feb 2007 kunngjort ved res. 30 mars 2007 nr. 365 (ikr. 1 okt 2009).

 

§ 79.

Er en Lovbeslutning bleven uforandret antagen af to Storthing, sammensatte efter to forskjellige paa hinanden følgende Valg og indbyrdes adskilte ved mindst to mellemliggende Storthing, uden at afvigende Lovbeslutning i Mellemtiden fra den første til den sidste Antagelse af noget Storthing er bleven fattet, og den da forelægges Kongen, med Begjæring, at Hans Majestæt ikke vil negte en Lovbeslutning sin Sanktion, som Storthinget efter det modneste Overlæg anser for gavnlig, saa vorder den Lov, om end Kongens Sanktion ikke paafølger inden Storthinget adskilles.

Grlbest. 24 apr 1869, 25 juni 1913 kunngjort 7 juli 1913, 5 apr 1938 kunngjort 22 apr 1938 og 29 mai 1990 kunngjort ved res. 13 juli 1990 nr. 550.

 

§ 80.

Storthinget forbliver samlet saalænge det finder det fornødent og indstiller Forhandlingerne naar det har tilendebragt sine Forretninger.

I Overensstemmelse med Regler i den af Storthinget vedtagne Orden, kan Forhandlingerne gjenoptages, men de ophøre senest sidste Søgnedag i September Maaned.

Inden denne Tid meddeler Kongen sin Resolution paa de ikke allerede forinden afgjorte Lovbeslutninger (jfr. §§ 77-79), ved enten at stadfæste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkeligen antager, ansees som af ham forkastede.

Grlbest. 24 apr 1869, 12 mars 1908, 25 juni 1913 kunngjort 7 juli 1913 og 29 mai 1990 kunngjort ved res. 13 juli 1990 nr. 550.

 

§ 81.

Alle Love (de i § 79 undtagne) udfærdiges i Kongens Navn, under Norges Riges Segl, og i følgende Udtryk: « Vi N.N. gjøre vitterligt: at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning, af Dato saalydende: (her følger Beslutningen). Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage og bekræfte samme som Lov, under Vor Haand og Rigets Segl. »

Grlbest. 27 juni 1908.

 

§ 84.

Storthinget holdes for aabne Døre, og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, undtagen i de Tilfælde, hvor det modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.

 

Endret 6. november 2012 av G

[Antatra]

2/3 flertall?

 

Ja, jfr. Grl. § 93

Endret 6. november 2012 av Antatra

[BmOnline]

Dette har INGENTING med folks vilje å gjøre. De har valgt representanter og disse tar beslutningene. Hvis folkets vilje var motsatt, så hadde jo folket tatt ansvar og valgt folk som kunne endret dette?

 

Så hvorfor legge hele diskusjonen rundt et begrep ingen av dere klarer å definere? Ta heller utgangspunkt i slik det faktisk er. Det er nok med simpelt flertall for å velge representanter til Stortinget, det må kvalifisert flertall for å vedta EØS (2/3). Alt dette er fulgt i vedtagelsen av EØS.

 

Når dere senere kommer og syter over at EØS er drit, så kommer du ingen vei med det uten støtte fra minst 50% av folket, uansett deres vilje.

Det er jo støtte som er folkets vilje, fra sak til sak. Etter at stortinget har redegjort at det vil bli endringer i viktige saker vedrørende nordmenn flest på neste storting- da tror jeg de som er interessert stiller opp ved urnene og gir sin mening.

Men hva om politikerne ved sin politikk doper ned 10% i sprit og 10% på knark, da er politikerne kvitt et problem? Ser du? De får sin vilje, ja nesten som å si at i stedet for 3/4, så er det bare 2/3 av befolkningen som møter ved urnene. Lettere å få sine saker igjennom. Slik har det blitt i dette landet.

 

Meget dårlige tilstander på det vi kaller stortinget, en skam, spør du meg.

 

BmOnline

[Skatteflyktning]

Tror alle har et hjemland de tilhører.

 

Må nesten protestere på det kratigste. Jeg tilhører så absolutt ikke Norge på tross av at den norske Stat utvilsomt mener at den eier meg, dvs at jeg er en eiendel som tilhører dem.

[G]

Jeg er ikke uenig i at man kunne hatt en forandring i styret av Norge, slik at man ble kvitt de korrupte politikerne. De sitter ofte der og meler sin egen kake framfor virkelig å gjøre noe positivt for folket og landet!

 

Korrupsjon er likevel ikke lett å kvitte seg med, og man blir vel aldri helt kvitt det. Det kan også være meget vanskelig å sette fingeren på at korrupsjonen finner sted!

Endret 6. november 2012 av G