Republikk eller monarki?

[Gjest Bruker-95147]

Hadde du støttet et monarki med Torbjørn Jagland som konge? Støtter du monarkiet, så sier du ja. Hvis du ikke støtter monarkiet, sier du nei. Er du derimot rojalist - som betyr at du støtter én enkelt monark, så betyr det ikke at du hadde støttet Torbjørn Jagland.

 

Greit nok - and so what!?

[Quote]

So what? En av grunnene til at jeg er i mot monarkiet, er at vi har ingen mulighet til å styre hvem som skal være i den posisjonen. En dag så opplever vi nok en tulling som er konge. Bare se på kongen i Sverige, ja - det er nok veldig lite som er sant, men hva hvis alt var sant?

[Gjest Bruker-95147]

So what? En av grunnene til at jeg er i mot monarkiet, er at vi har ingen mulighet til å styre hvem som skal være i den posisjonen. En dag så opplever vi nok en tulling som er konge. Bare se på kongen i Sverige, ja - det er nok veldig lite som er sant, men hva hvis alt var sant?

 

Du har demokratiske muligheter/rettigheter - ferdig med det!

[Akidon]

So what? En av grunnene til at jeg er i mot monarkiet, er at vi har ingen mulighet til å styre hvem som skal være i den posisjonen. En dag så opplever vi nok en tulling som er konge. Bare se på kongen i Sverige, ja - det er nok veldig lite som er sant, men hva hvis alt var sant?

 

Det er vel her du bommer. Vi har alle muligheter til å styre hvem som skal være i den posisjonen. Eventuelt fjerne den hvis det ikke gagner norge lenger. Vi har parlamentarisme i norge og gjennom stortinget er det faktisk vi som bestemmer om vi skal ha monarki i norge.

 

Sånne hvis og hva om argumenter burde vært holdt utenom denne diskusjonen.

[mofomofo]

So what? En av grunnene til at jeg er i mot monarkiet, er at vi har ingen mulighet til å styre hvem som skal være i den posisjonen. En dag så opplever vi nok en tulling som er konge. Bare se på kongen i Sverige, ja - det er nok veldig lite som er sant, men hva hvis alt var sant?

 

Enda flere tullinger blant presidenter enn hos kongelige spør du meg. Dette er fordi kongelige må oppføre seg sømmelig (med unntak av svenskekongen som mangler noe, han er forresten inngiftet), kontra presidenter som kan oppføre seg som de vil i praksis.

 

Bare fordi man kan velge president så er det ikke sikkert at den mest skikkede blir det. Eksempel: Flertallet vil tydeligvis at Stoltenberg skal være statsminister.

[LN-GLB]

Uansett hvor monarki-ivrige tyskerne er, så ble ingen ting nevnt om den norske kongelige tilstedeværelsen:

 

http://www.eddice.com/1012035/DIGITAL-LIFE-DESIGN-CONFERENCE "There aren't many conferences in the world where you can run into The New York Times publisher at breakfast, have lunch with a Russian internet multimillionaire, hear the Icelandic president talk at dinner... Add a keynote speech by departing Google CEO Eric Schmidt, stage interviews with James Murdoch and Groupon's Andrew Mason,

 

Süddeutsche Zeitung, en av de viktige i München/Bayern, nevner heller ikke den norske kongelige tilstedeværelsen

http://www.sueddeutsche.de/digital/politik-berater-bei-dld-konferenz-voller-sorgen-und-wuensche-1.1265267

 

Kun kongehuset.no sørger for en kort omtale - litt selvskryt er på sin plass.

 

Jeg ser ikke at denne deltagelsen kan ha styrket norsk eksport og omdømme. Jeg har jo på ingen måte finlest alle bayerischer Zeitungen, er åpen for supplerende info når dere finner.

[Gjest]

Du mener vel det samme om den hvite rase ikke sant?

 

Jeg mener det er viktig å ta vare på den hvite rase ja, men jeg har ikke noe mot at det kommer folk fra andre raser til Norge.

[Giagi]

Monarkier bedst til at gennemføre reformer.

For eller imod kongedømme er en debat der tit og ofte dukker op, og meningsmålinger viser, at kongehusene har relativt stor opslutning.

Alligevel kan man se at opslutningen falder, specielt i de skandinaviske kongehusene.

Nogle mener de kongelige har udspillet sin rolle, og ser ikke nogen særlig værdi i kongehuset i den store sammenhængen, mens andre synes kongehusene bliver svækket pga. valg af livspartnere der ikke er kongelige.

Jeg synes et konstitutionelt monarki fungerer bedre end de fleste andre styreformer. Jeg synes det er vigtig med en politisk uafhængig repræsentant for landet.

En monark møder ledere fra andre nationer uden politiske bagtanker, monarken vil også forene folket på en anden måde end en præsident, der bare har støtte fra deler af befolkningen.

Siden monarken fødes ind i stillingen, vil folket få et nærmere forhold til landets leder, da vi følger ham/hende fra fødselen af.

Debatten for eller imod monarkiet bliver sjældent taget på alvor i Norge. Kongen har 70% støtte i Norge, mens statsministeren har 36% støtte i folket. Ingen præsident i Europa har lige stor støtte i folket som kongen i Norge.

Kongens markedsværdi er i Norge estimeret til, at for hver krone vi bruger på han, får vi 6 kroner tilbage i form af reklame og ”goodwill”.

Kongehuset repræsenterer desuden landets historie og historiske identitet.

Hvis en statsform skal ændres bør den have politiske landvindinger og ændringer, siden kongens opgaver i hovedsag er repræsentative og ceremonielle, ser jeg ikke noget point i at bryde en lang tradition.

I en artikel udgivet i Jyllands-Posten den 27.januar 2008 refererer Axel Pihl-Andersen til nyere forskning der viser at monarkierne er bedst til at komme igennem store reformer, og er den styreformen der giver en mest stabil nation.

Axel Pihl-Andersen viser til nyere undersøgelser gjort af Nationaløkonomisk Institut på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der konstaterer, at monarkierne er bedre til at komme gennem store reformer end republikkerne.

Med store reformer sigtes der til historiske vigtige milepæler, som Danmarks Grundlov af 5.juni 1849, hvor det bliver indført en 3-deling af magten-den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Lektor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov(CB) mener monarkierne kan noget republikkerne ikke kan, og trækker frem hvor let Danmark og Holland har haft ved at gennemføre store reformer sammenlignet med Frankrig og Italien.

CB lægger til, at store reformer er ofte dyre for samfundet, men ifølge deres resultater, er omkostningerne betydeligt lavere hos monarkierne end republikkerne.

Ifølge hans egne studier af en række lande, hævder CB der er omkring 60-70 lande, som teoretisk sæt, burde haft en større udvikling, som en naturlig følge af teknologisk udvikling, men grundet problemer med at indføre og udvikle demokrati, slås landene med nogle af de problemer Danmark havde for 150 år siden.

Han forklarer videre, at disse lande har en politisk og økonomisk elite, der fungerer, som adelen gjorde i Danmark for 150 år siden.

I hans ph.d-afhandling om nationaløkonomi(”Investigations in the Economics of Social Capital”)startede CB ud med at sige at lighed skaber tillid mellem borgerne.

Jo højere tillid, desto bedre nationaløkonomi, men endte med at måtte skrive kapitlet om, da han indså at også kongedømmer i Thailand og Jordan, som er præget af stor ulighed, har en større grad af tillid mellem borgerne sammenlignet med republikkerne.

Forskere mener det er tilliden til monarken, der virker stabiliserende for samfundet. CB konstaterer, at befolkningen accepterer ændringerne så længe den anerkendes af monarken, og det resulterer i at økonomien stabiliseres hurtigere end i en republik.

Han trækker også frem, hvor langt kongedømmet Spanien er kommet længere end Portugal i økonomisk udvikling, endda begge lande næsten samtidigt gennemgik overgangen fra diktatur til demokrati, og lægger til, at tillid borgere imellem er større hos spanierne.

CB angiver Christian d. 10 som et eksempel på den stabiliserende faktor, som ikke var særlig begejstret for ændringerne i Grundloven i 1915, men i sidste ende accepterede ændringerne.

Omvendt peger han på Frankrig som et land, hvor der altid er meget politisk modstand, og mange voldelige demonstrationer over små ændringer.

Monarken samler folket, styrker tilliden og stabilitet, mens politikere ofte øger modsætningerne i befolkningen, ifølge CB.

CB mener, at monarken kan opbygge en troværdighed og tillid politikere ikke kan, siden politikere er valgt for en bestemt periode, mens monarken er valgt på livstid.

Han afslutter med at sige, det ikke er tilfældigt at de fleste af verdens mønsterlande, med tanke på tillid, sammenhængskraft og økonomi, er monarkier som Norge, Danmark, Holland og Sverige.

Mange i dagens moderne samfund kan se på monarkiet som overflødigt og noget gammeldags. Nogle vil også sætte spørgsmålstegn over om kongehuset er værd appanagen, og være imod monarkiet af demokratiske principielle grunder. De fleste vil sige arvelige stillinger ikke har noget med demokrati at gøre.

Monarkiet kan være en rent formel del af et konstitutionelt system, eller det kan blive en politisk splittende faktor, verden har givet os eksempler på begge deler.

I hænderne på konger med historisk forståelse, indlevelse og loyalitet, er monarkiet en statsform der i særlig grad kan binde et folk sammen.

En konstitutionel konge kan gøre meget godt hvis han er en god konge, samtidigt kan han ikke gøre nogen særlig skade om han er en dårlig konge.

I republikker bliver magten samlet hos en præsident, mens i monarki sidder kongen på top uden magt, med statsminister og storting der deler magten under sig.

En præsident ville også koste penge, og slottet ville vi uanset måtte vedligeholde som et kulturminde.

Kongehuset er landets formelle overhovedet, der dets primære funktion er at repræsentere landet bedst muligt, noget der giver landet god reklame, åbner op for internationalt samarbejd og næringsliv i udlandet.

En konge/dronning er partipolitisk neutral, og repræsenterer hele folket, ikke en politisk retning.

[Skatteflyktning]

[Nihilist1]

Det er enkelt. Ingen av delene. Den reelle makten til kongen er minimal, så i praksis er det todeling og ikke tredeling av makta i Norge.

 

Det er bare å fjerne kongen, vi trenger ikke ha noen president.

[tom978349235]

Det er mulig vi i fremtiden vil se oss tjent med å gå over til å være en republikk om den daværende monarken ikke er i stand til å utføre sitt arbeid og samtidig opprettholde legitimitet hos velgere. Endog er det viktig å være pragmatisk, og jeg for min del mener vår kongefamilie fra 1905 har gjort en fremragende og eksepsjonell jobb som antakeligvis flere republikanere vil si seg enig i. Det er etter min mening ingen grunn til å tvile på at Haakon vil fortsette dette arbeidet når han en gang blir konge. Jeg ser ingen grunn til å gå bortifra noe som fungerer.

 

Selvfølgelig kan situasjonen endre seg, og om Märtha Louise var kronprinsesse tror jeg folkeopinionen hadde vært annerledes enn idag i forhold til trådens problemstilling. Med prinsessen til eksempel for hvordan det kan gå galt er ikke denne problemstillingen særlig relevant, og det virker mer som en debatt om ideologiske motsetninger enn i forhold til hva som fungerer. Dette er selvfølgelig også en respektabel posisjon, men for min del - selv om jeg er enig i en republikk rent ideologisk - så mener jeg denne debatten er den minst viktigste saken å ta for seg.

[Strappado]

Du snakker om hvor mye kongehuset koster, tar du da med at med en presidentfamilie, må man også betale for alle tidligere presidenter.

Ekspresidenter skal jo ikke heve presidentlønn etter at perioden er over.

Men litt pensjon må de jo få, men økonomisk sett skal det selvsagt ikke overgå statsministeren.

[Politrikks]

Du snakker om hvor mye kongehuset koster, tar du da med at med en presidentfamilie, må man også betale for alle tidligere presidenter.

Ekspresidenter skal jo ikke heve presidentlønn etter at perioden er over.

Men litt pensjon må de jo få, men økonomisk sett skal det selvsagt ikke overgå statsministeren.

 

Det kan ikke monarker heller. Hva blir forskjellen?

[Strappado]

Du snakker om hvor mye kongehuset koster, tar du da med at med en presidentfamilie, må man også betale for alle tidligere presidenter.

Ekspresidenter skal jo ikke heve presidentlønn etter at perioden er over.

Men litt pensjon må de jo få, men økonomisk sett skal det selvsagt ikke overgå statsministeren.

 

Det kan ikke monarker heller. Hva blir forskjellen?

Poenget er at presidenten hever presidentlønn i fire år, ikke restren av livet slik Giagi påstod.

[Politrikks]

Poenget er at presidenten hever presidentlønn i fire år, ikke restren av livet slik Giagi påstod.

 

En president ja, men man har en president de neste fire årene og de neste, osv. Om man har 10 presidenter i 40 år, eller 1 monark i 40 år så må man betale i 40 år i begge tilfellene.

 

Kan ikke se at det var det han påstod, det kan tolkes på to måter.

[тurbonєℓℓo]

Jeg er for republikk. Men jeg mener at det skal være en folkeavstemning på det.

Jeg tror monarkiet kommer til å få flertall i en slik folkeavstemning, og det har jeg absolutt ikke noe i mot. =)

[Strappado]

Poenget er at presidenten hever presidentlønn i fire år, ikke restren av livet slik Giagi påstod.

 

En president ja, men man har en president de neste fire årene og de neste, osv. Om man har 10 presidenter i 40 år, eller 1 monark i 40 år så må man betale i 40 år i begge tilfellene.

 

Kan ikke se at det var det han påstod, det kan tolkes på to måter.

 

Det er klart at alle presidenter skal ha lønn, men de skal ikke ha like stor lønn som kongen. Jeg skrev jo at presidenten ikke skulle ha mer enn statsministeren. Derfor blir det en innsparing (uten at det er formålet her).

 

Jeg er for republikk. Men jeg mener at det skal være en folkeavstemning på det.

Jeg tror monarkiet kommer til å få flertall i en slik folkeavstemning, og det har jeg absolutt ikke noe i mot. =)

 

Jeg antar at i dag ville monarkiet fått flertall, men jeg tror det er mye fordi folk ikke tenker over det. Det hjelper selvsagt at kongen ikke lager så mye bråk som enkelte andre gjør.

[тurbonєℓℓo]

Det er klart at alle presidenter skal ha lønn, men de skal ikke ha like stor lønn som kongen. Jeg skrev jo at presidenten ikke skulle ha mer enn statsministeren. Derfor blir det en innsparing (uten at det er formålet her).

 

Jeg er for republikk. Men jeg mener at det skal være en folkeavstemning på det.

Jeg tror monarkiet kommer til å få flertall i en slik folkeavstemning, og det har jeg absolutt ikke noe i mot. =)

 

Jeg antar at i dag ville monarkiet fått flertall, men jeg tror det er mye fordi folk ikke tenker over det. Det hjelper selvsagt at kongen ikke lager så mye bråk som enkelte andre gjør.

Jeg mener at man burde stemme over det også. Hvert fjerde år. Om Monarkiet avskaffes, så avsluttes også avstemningen om det skal være monarki eller ikke.

 

Slik at hver folkeavstemning er avgjørende.

Disse avstemningene burde skje samtidig som det er valg.

 

Det burde også være mulig å stemme over hvordan det demokratiske systemet skal fungere...

 

Venstre ønsker for eksempel mer desentralisert makt, slik at hver enkelt kommune får mer makt, og at makten på den måten kommer nærmere meg og deg ( Folket selv ). Dette er noe folk må få lov til å stemme over.

 

Det samme gjelder FrPs forslag som går ut på mer direkte demokrati, som går ut på at man har flere folkeavstemninger i viktige saker, og at folkeavstemningene kan fungere som veto i saker som enkelte politikere ønsker å vedta.

Endret 20. oktober 2012 av turbonello

[Skatteflyktning]

Hmm, ingen av delene takk!

[WeirdFace]

Det er sikkert mye positivt som kan sies om den norske kongefamilien, og Norge har vært veldig heldige med våre kongelige sammenlignet med enkelte andre land som bare fester hele dagen lang eller går på strippeklubber. Den norske kongefamilien har vært gode ambassadører og formelle statsoverhoder for landet vårt, og er selve symbolet på Norge. Men alle kongehusets oppgaver kan utmerket godt ivaretas av Regjeringen og Stortinget. Prinsipielt bør makt helst oppnås ved valg, ikke gå i arv. Det er vanskeligere å avsette kongen, enn det blir å avsette en president. Kongemakten har fungert ypperlig i Norge i over 100 år, men kongen har hele tiden vært ett statsoverhode uten noen reell makt. Kongefamilien har alltid vært en veldig viktig del av 17. mai-feiringen, ikke bare i Oslo men for hele nasjonen. Men de er jo mest til pynt og for å fylle sladderpressen med nyheter, og de har ingenting de skulle ha sagt i viktige saker. Det begynner å bli en god stund siden den siste folkeavstemningen om monarki eller republikk i Norge. Det er faktisk godt over 100 år siden sist.

 

Et argument for å beholde kongehuset er at kongen skal være politisk nøytral, og være samlende for hele folket. Men om dette skulle være viktig, bør vi ikke samles om noe litt mer vesentlig enn jet-settere som har som yndlingsbeskjeftigelse å bruke våre surt betalte skattekroner på å tømme all verdens motehus for svært kostbare kreasjoner? At designerkjoler fra Milano og fjonge vesker, samt platte selvfølgeligheter skal virke samlende er en absurd tanke. Kongen er forlengst utdatert i dagens samfunn. En konge eller dronning arver makten, dette er udemokratisk i ett ellers ganske demokratisk land. En president kan skiftes ut om ønskelig, en monark har vi så lenge de lever. Se på hvordan Island og Finland fungerer, en president er mye rimeligere enn en monark. I Norge oppvarter vi kongefamilien med flere titalls millioner samtidig som vi ikke har råd til langt viktigere utgifter som f.eks. utdannelse og helsevesen.

 

De kongelige er ekstremt dyre i drift, og det er nesten ikke noe blått blod igjen. Når de kongelige skal gifte seg blir det flere dager med ellevill feiring der alt arbeid og samfunnsnyttig stopper helt opp. Europas kongelige prøver å overgå hverandre i kjoler, fjas og glans, og der inngangsbilletten for de fleste kun er begrenset til den store prestasjonen å bli unnfanget i en kongelig livmor. Det virker ikke som folket overhodet har noen betenkeligheter med dette vanvittige oppstyret som kommer de kongelige til del. En bryllupskake som blir produsert til kongelige anledninger kan komme opp i flere hundre kilo, og dette er bare begynnelsen. Det er ikke alle som liker at disse arbeidssky folka sitter med sugerør langt nedi pengesekken. Det er tross alt skattebetalerne som betaler for luksusen deres, men de ikke har gjort en dritt for å fortjene alle disse pengene. Det samme kan selvsagt sies om de veldig mange rikmannssønnene-og døtrene rundt omkring i det ganske land, men det er i det minste ikke skattebetalerne som betaler regningene deres.

 

Enkelte motstandere av en republikk svartmaler det å ha president ved å si at de ikke vil ha noen president Stoltenberg eller visepresident Jonas Gahr Støre eller Trond Giske. De mener at det høres så grusomt ut at Stoltenberg muligens skal tituleres som president. Men disse må faktisk bli valgt inn i presidentembedet på samme måte som de må bli valgt inn som statsminister med det systemet som eksisterer i Norge i dag. Andre igjen argumenterer for at en eventuell president garantert blir langt dyrere i drift enn monarkiet, eller de viser til eksempler på presidenter fra USA, noe som også er fullstendig irrelevant da en eventuell endring i det politiske systemet i Norge ved en overgang til republikk ikke betyr å klone hele det politiske systemet som finnes i USA. Republikken som finnes i USA er ikke nødvendigvis slik enhver republikk skal være. Skulle Norge plutselig få atomvåpen og innføre dødsstraff sånn helt over natten dersom vi skulle finne på å kalle Norge for republikk istedet for kongedømme?