Såpeboksen - Når du har noe du vil si

[Coa]

http://www.aftenposten.no/bolig/boligokono...icle3438429.ece

Ved utløpet av 2009 vil over 32.000 boligeiere ha opplevd å få uventet besøk av en inntrenger hjemme hos seg selv.

 

Og det er organiserte bander fra Øst-Europa som får skylden får den store økningen.

 

 

32.000 boliger som blir ranet i 2009. Det er et ganske høyt tall. Har selv flere naboer som har blitt forsøkt robbet, midt på lyse dagen, mens folk var hjemme. Bare på 2 uker har 3 hus i nabolaget blitt forsøkt ranet, og jeg bor i en forholdsvis liten og trygg kommune. Det er øst-europere som har skylden, det er nesten utelukkende de som reiser rundt og stjeler. Burde ikke politikerne gjøre mer? Det burde bli mye strengere å komme til Norge, særlig fra noen ommråder.

[Simen1]

La oss ta en typisk lokalavis, som den jeg gjør en del frilansarbeid for. Avisen mottar 640 000 i pressestøtte. 640 000 er mye penger om du skal kjøpe drops, men har ikke noen direkte innvirkning på driften av avisen. Det eneste det vil føre til er at man sier opp en eller to journalister, og det vil føre til dårligere journalistikk. Presset på journalister har allerede ført til et høyere sykefravær hos journalister, og når man klager over at norske aviser fokuserer for mye på kjendiser og skandaler bør folk i det minste være klar over at å fjerne pressestøtten ikke vil gjøre noe bedre, det vil gjøre det langt, langt værre.

Det hørtes lite ut. Er det kun den direkte pressestøtten?

Til sammenligning deles det ut over 1,3 milliarder kroner i pressestøtte hvert år. 1/4 i form av direkte støtte og 3/4 i form av indirekte (mva-fritak)

 

Jeg synes støtten til lokalaviser kan bestå, fordi de i bygda trenger dem, men la meg ta Dagsavisen som eksempel, De får ca 43 millioner kroner fra staten. De har ca 30 000 lesere. Altså, de kunne ikke ha levd uten pressestøtten og ville falt sammen.

Ennå mer skjulte distriktssubsidier? Ennå mer inkonsekvente ordninger som skaper ennå større urettferdigheter blant private bedrifter? Når skal det gå opp for folk at bygdefolket er landets største snyltere takket være naive politikere som gir etter for press og romantisering av denne befolkningsdelen?

[Simen1]

Markedet har alltid rett? Synes dette blir alt for unyansert og grenser opp til DLF-ernes markedsfundamentalisme. Er avisenes eneste funksjon å være pengemaskiner for eierne?

Folk har slengt ut karakteristikker fra kommunist til radikal republikaner til meg uten at jeg lar meg affisere. Hvorfor jeg ikke lar meg affisere? Fordi det er så åpenbart dårlig begrunnet at det bør være flaut for den som kommer med karakteristikken.

 

Poenget mitt er at man slett ikke trenger å være noen DLF-er eller Margareth Tatcher for å synes at markedet bør få bestemme i konkurransen mellom private bedrifter, så lenge de holder seg innenfor lover og regler selvsagt.

 

Aviser, som alle andre private bedrifter har som øverste mål å være lønnsomme for eierne. Det er en viktig motsetning til offentlige bedrifter som har som mål å gi mest mulig samfunnsnytte for pengene. Et eksempel på en offentlig bedrift er en skole. Staten finansierer den og målet er å gi best mulig opplæring (samfunnsnytte) for pengene.

 

Aviser kan selvsagt ha delmål og mer eller mindre samfunnsnyttige måter å oppfylle hovedmålet sitt på, men det blir mer å regne som bieffekter.

[Gjest Slettet+891234]

Skattelistene forårsaker kriminalitet, sier Politidirektoratet:

 

Ett av eksemplene som nevnes er at Oslo politidistrikt i slutten av oktober mottok en rekke anmeldelser etter at personer med høy inntekt og formue mottok brev der de ble truet til å levere fra seg et større pengebeløp.

Innbrudd og ransforsøk

 

Politidirektoratet konkluderer med at denne saken fra Oslo, slik det ble omtalt i mediene, hadde «klar sammenheng med offentliggjøring av skattelister».

 

I brevet til Justisdepartementet nevner Politidirektoratet også et annet eksempel, etter å ha innhentet opplysninger fra Kripos og noen politidistrikter. Denne saken blir ikke tidfestet eller stedfestet, men beskrives slik i brevet til departementet:

 

«Et annet politidistrikt har avdekket at en større straffesak, som omfattet villainnbrudd og forsøk på personran, var direkte koblet til målrettet søk i skattelistene.» (...)

 

«Gjennomgangen indikerer at det er sannsynlig at skattelistene anvendes for målretting av ulike former for kriminalitet, som ran, trusler, tyverier og bedragerier.»

Skattelistene kan være en saga blott

[Heilage]

Det var altså ikke de åpenbare argumentene personvern og det faktum at inntekt, formue og skatt ikke angår noen andre, men at det forårsaker kriminalitet (oh, big surprise) som skulle ta knekken på offentlige skattelister?

 

Jaja...

[Hrodebert]

Se også tråden, "Skattelistene kan være en saga blott, klar sammenheng mellom offentliggjøring av skattelister og trusler!".

[reichspöbel]

Om noen her skulle være interessert i filosofi, og det regner jeg vel med at det er, vil jeg informere om at jeg har opprettet en kafé-tråd for dette i RFL, kalt Lenestolen enn så lenge, for løst og fast om den slags. På den måten håper jeg det vil være mulig å få i gang litt diskusjon om filosofiske temaer, uten at man skal måtte forholde seg til resten av den håpløse kategorien.

[LucarioX]

 

 

Statsministerens nytårstale 2009

 

Godaften

 

I går tog vi afsked med det årti, vi lærte at kende som nullerne. Det blev et årti med mange lyspunkter. Stærkest står den danmarksrekord i lav arbejdsløshed, vi satte i sommeren 2008. Men det blev også et årti, der til slut kastede lange skygger. Hele verden blev ramt af en dyb økonomisk krise, som vi endnu ikke har set det sidste af. Danske virksomheder har tabt omsætning i udlandet. Arbejdspladser er gået tabt. Familier er kastet ud i arbejdsløshed og utryghed.

 

Troen på, at fremskridtet er en given ting, har fået et knæk. Men det må ikke få lov at knække os. For nok blev 2009 ikke det år, vi kunne have håbet på. Men det blev heller ikke et år uden håb.

 

Den økonomiske krise ser ud til at være ved at klinge af. Takket være en resolut indsats over hele kloden for at holde hånden under det finansielle system og understøtte økonomien. Her hjemme får danskerne skattelettelser, som sammen med lave renter skaber mere råderum i privatøkonomien i 2010. 600.000 danskere slipper helt fri for mellemskatten. Og samtidig øger vi de offentlige investeringer til et historisk højt niveau ved at fremrykke investeringer i infrastruktur, i skoler, i daginstitutioner og offentlige energirenoveringer.

 

Krisen tærer på den fælles kasse, og - ja - der bliver en regning at samle op, når vi er fuldt og sikkert gennem krisen. Men det er forsvarligt, fordi vi afdrog på gælden i de gode år. Og fordi det medvirker til at holde hjulene i gang og genskabe optimisme og tro på fremtiden. I en tid vil arbejdsløsheden stadig stige - det er uundgåeligt - men i tredje kvartal blev de blodrøde økonomiske nøgletal på ny sorte. Der er grund til at tro på, at vi kommer helskindede gennem krisen.

 

I Afghanistan er der også lyspunkter. Jeg besøgte de danske soldater i det forgangne år. Det gjorde mig stolt at møde så professionelle og dybt dedikerede mennesker, der med livet som indsats kæmper i håbets tjeneste. De gør en forskel hver dag, hver time, hvert minut. De gør Danmark ære.

 

En øget international styrke, hvor Danmark fortsat yder et markant bidrag, vil skabe grund til at tro på, at vi inden for en overskuelig fremtid kan begynde at overlade ansvaret for deres eget land til afghanerne selv. Det er både vores og afghanernes ønske.

 

Danmark yder en stor indsats i Afghanistan, også for vores egen sikkerheds skyld. For at forhindre at landet igen bliver fristed for terroristtræning og terrorplanlægning.

 

Terrortruslen i Danmark er nemlig fortsat markant. I 2009 oplevede vi, at Danmark var et planlagt mål for terrorisme. Men vi oplevede også resultatet af en effektiv, forebyggende indsats - både nationalt og internationalt.

 

Det er en ringe trøst, at vi deler skæbne med andre frie folk, men det bestyrker os i indsatsen for at stå fast på at imødegå truslen i fællesskab. Sådan som vi f.eks. gør det i Afghanistan.

 

Det internationale samarbejde blev også sat på noget af en arbejdsopgave ved klimatopmødet i København. Det lykkedes - trods alt - i nogle meget hektiske og ikke særligt stilrene sluttimer på klimatopmødet - at nå en klimaforståelse. Ikke den store, forpligtende og gennemarbejdede klimaaftale, vi havde håbet på - og som et intensivt forarbejde og en historisk tilstedeværelse af stats- og regeringsledere havde givet os grund til at fastholde som mål. Men dog en ny global ramme, hvor der er enighed om to-graders målet. Hvor der er enighed om at afsætte et meget betydeligt milliardbeløb til at hjælpe udviklingslandene. Og hvor de enkelte lande i løbet af januar skal melde ind, hvad de vil bidrage med for at nå det fælles mål.

 

Det var denne aftale, som langt de fleste af verdens lande, rige som fattige, store som små, støttede den sidste nat i København. Når røgen har lagt sig, er jeg sikker på, at Københavnsaftalen faktisk vil vise sig som dét grundlag, fremtidens globale klimaindsats skal bygges på.

 

2009 vil, når historiebøgerne skal skrives, vise sig at have været et meget vigtigt år - et slags mentalt vendepunkt. Et år som viste os - og lærte os - at vi skal kæmpe for at holde fast i fremskridtet - og vi skal kæmpe for at holde fast i de ting, vi har opnået.

 

Med den lære tager vi hul på et nyt årti og forlader de "nullere", hvor grådigheden stak sit fristende ansigt frem: Troen på den hurtige gevinst fra en gearet investering. Den lidt for smart tænkte bonusordning. Dristige bankudlån i sikker forventning om, at det kun kan gå fremad, fremad, fremad.

 

Der er ingen smarte alternativer til hårdt og målrettet arbejde, der kan realisere det, jeg i det forgangne år prøvede at beskrive med udtrykket "den danske drøm".

 

Jeg møder amerikanere, der tror vi er socialister, fordi skatten er høj, og franskmænd, der opfatter os som ultraliberalister, fordi vi har så fleksibelt et arbejdsmarked. Men vi vil ikke sættes i bås. Vi har vores egen danske drøm.

 

Om et frit, et lige og et retfærdigt Danmark.

 

Om et respektfuldt og tolerant Danmark, hvor der er plads til hver enkelt. På hver enkeltes egne præmisser.

 

Om et trygt Danmark, hvor vi ikke tillader bander at indtage hele kvarterer og byområder og undslippe sig politiets og myndighedernes kontrol.

 

Om et Danmark, hvor vi forener det moderne menneskes lyst til at stå på egne ben - til at turde, til at forfølge sine drømme - med et trygt fællesskab, der holder hånden under os, når vi behøver det.

 

Og vi kan alle få brug for hjælp. Vi kan blive syge. Vi kan miste vores arbejde. Vi kan være født i en familie, der ikke evner at give os en god start på livet.

 

Så har vi brug for en varm hånd og et stærkt fællesskab, der giver os et kærligt skub videre i livet.

 

Den danske drøm forener os. Og det er en udfordring for os alle fortsat at realisere den. For det er - desværre - ikke en naturlov, at vi, kun godt fem millioner mennesker på denne lille plet på kloden, er blandt de rigeste og lykkeligste i hele verden.

 

Mine børns legetøj var "Made in China". Det, synes vi, var helt naturligt i 90'erne. Men i dag, hvor vi tager hul på 10'erne, og ungerne for længst er vokset fra legetøjet, kan vi købe mobiltelefoner, der ikke alene er "Made in China", men også opfundet, udviklet og designet af højtuddannede kinesiske teknikere.

 

Verden står ikke stille omkring os. Danmark og med os Europa - ja, hele den vestlige verden, der satte verdensordenen og definerede de bærende værdier i det sidste århundrede - får nu alvorlig konkurrence af nye vækstøkonomier i Indien, Brasilien, Korea, Singapore og Kina. Det skal vi ikke lade os skræmme af, men det må vi omvendt heller ikke tage for let på. Vores enestående velstand er ikke naturgiven.

 

Vi må målrettet stræbe efter at udbygge og fastholde Danmarks førende position inden for alle de områder, som skaber vækst og velstand. Det er vores opgave i det nye årti.

 

Derfor har regeringen nedsat et vækstforum, der her i januar for alvor trækker i arbejdstøjet, og som gennem 2010 systematisk skal gennemgå de områder, hvor vi skal skærpe vores målsætninger, skærpe vores fokus og indsats, så Danmark og dansk erhvervsliv kan få fuldt udbytte af de mere milde økonomiske vinde, der forhåbentlig venter os i horisonten. Og vi skal starte præcis der, hvor klimatopmødet sluttede. Ved at kapitalisere på det forspring i grøn teknologi, vi vitterligt har - og som verden efterspørger.

 

Jeg har givet det bud på ét fælles mål for Danmark, at vi i 2020 skal være et af verdens ti rigeste lande. Ikke fordi det bliver let. Ikke fordi jeg mener, at materiel rigdom i sig selv er det vigtigste i verden. Men fordi penge på kistebunden nu engang er vejen til at nå alt det andet, vi gerne vil som samfund: Tryg velfærd. En anstændig ældreomsorg. Et velfungerende politi. Et sundhedsvæsen i verdensklasse. En ny kræftplan, der følger op på de sidste års fremgang i kræftbehandlingen. Rent miljø. Ja, i det hele taget friheden til at forme vort eget samfund.

 

Vi kan blive rigere ved at arbejde mere. Eller ved at arbejde hårdere. Men vi skal først og fremmest blive dygtigere - endnu dygtigere til at få endnu mere ud af vores ressourcer. Og i Danmark er de ressourcer menneskelige. Vi lever af menneskelig formåen.

 

Derfor skal vi i særlig grad sætte ind dér, hvor lærdommens frø blive sået: I folkeskolen.

 

Til jer børn, som ser med her i aften, vil jeg sige, at I kan noget, som I er blandt de bedste til i verden. I er kreative. I er glade for - og gode til - samarbejde. I er glade for jeres skole. Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for at blive endnu dygtigere. Og det skal I blive. Hver og en, så langt jeres talent rækker. For der er ingen vej uden om de boglige kundskaber, som ofte - fejlagtigt - bliver kaldt hårde værdier. Viden er det pureste guld i vor tid.

 

Børn er forskellige, børn lærer på forskellig måde, har forskellige forudsætninger. Den pige i tredje klasse, der allerede kan tale lidt engelsk, risikerer hurtigt at komme til at kede sig, hvis hun skal sidde og sige "chair" og "table" i stedet for at kaste sig over en engelsk børnebog. Og den dreng, der ser dansende tal i stedet for logiske tabeller på siderne af sin bog, risikerer hurtigt at komme til kort, hvis man ikke tager særligt hånd om ham. Hvis han ikke får ro på lærdommen.

 

Det er min ambition, at forældre kan sende deres børn i skole med udsigt til, at de er lige så videbegærlige og ligeså nysgerrige på sidste skoledag, som de var på den første.

 

Og forudsætningen for det er først og fremmest læsning. For at kunne låse op for den verden af eventyr og den bankboks af viden, som ligger foran børnene, skal de have nøglen. Nøglen er læsning.

 

Vi har gjort fremskridt. Børn læser nu lige så godt i tredje, som de før gjorde i fjerde klasse. Vi har en god folkeskole. Men når den nu er en af verdens dyreste, skal vi også turde stille større krav. Jeg har derfor inviteret alle skolens interessenter - lærere, elever, forældre, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og faglige organisationer - til en særlig Marienborg-uge om fire uger for at indlede et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole.

 

Vi bør i fællesskab give børnene et "læseløfte". Vi skal love dem, at de skal lære at læse - og læse godt - før vi dynger dem til i andre fag. Det kan gøres helt ubureaukratisk ved en læsetest f.eks. i anden klasse og et løfte om, at vi ikke sender nogen videre, uden at vi ved, at en målrettet, individuel indsats har givet dem de grundlæggende forudsætninger for det.

 

Jeg tror, ethvert barn kan drømme uden at kunne læse - men for at opfylde sine drømme og for at udleve sine drømme, må danske børn først lære at læse. Og det skal de lære!

 

For vi har brug for alle. Det gælder også de mange, der har valgt Danmark til, og som ikke i generationer har været slægts- eller skæbnebestemt til at være danskere.

 

Om blot en generation vil omkring en halv million danskere have en ikke vestlig baggrund. Vi får brug for hver eneste af jer. Problemet er, hvis der er for få, der er i arbejde, og hvis op mod halvdelen af de unge mænd ikke får en uddannelse. Det må være slut med, at unge laver ingenting. Alle skal i uddannelse eller arbejde.

 

Det er ligesom med kulturen: Jeres bidrag er meget velkomne. Det var udenlandske påvirkninger, der skabte den danske guldalder. Meget af det mest pæredanske kommer udefra. Juletræet, balletten, arbejderbevægelsen! Kultur trives ikke i et drivhus. Men der skal være vilje til at få det udenlandske til at sætte danske blomster. Det skal være slut med parallelsamfund. For så går sammenhængskraften fløjten.

 

Krisen til trods er Danmark ret beset et fantastisk land. Vi har i fællesskab drevet det vidt. Få har for meget - og færre for lidt. Selvom det er et smerteligt dilemma, at vi i et af verdens rigeste samfund har en gruppe mennesker, der lever på kanten af samfundet. Vi skylder dem at gøre vores yderste for, at alle kommer med i fællesskabet. Vi skylder dem at trække Danmark helt fri af krisen og genskabe den økonomiske fremgang.

 

Et kalenderblad er vendt. Lad os ved fælles tro på fremtiden - og et fast blik på udfordringerne - gøre sortsynet til skamme. Vi kan godt - hvis vi vil.

 

Godt nytår!

 

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/01/01/01140404.htm

 

 

Så akkurat denne talen på DR1, en tale jeg må si jeg hadde stor sans for Ikke noe fan av FrP/danske Venstre sin politikk, men mannen kan tydeligvis det å holde taler!

Endret 1. januar 2010 av LucarioX

[Feltherre]

Folk vil bruke oljepengene på forskning

Spare oljepengene på bok, eller investere dem i framtida? Det norske folks tale er tydelig: Bruk oljerikdommen på forskning og utdanning.

78 prosent av oss mener at «økt bruk av oljepenger på utdanning og forskning gir en høyere avkastning enn utenlandsinvesteringer gjennom oljefondet», ifølge en undersøkelse Respons har utført for akademikerforeningen Unio.

[Camlon]

Folk vil bruke oljepengene på forskning

Spare oljepengene på bok, eller investere dem i framtida? Det norske folks tale er tydelig: Bruk oljerikdommen på forskning og utdanning.

78 prosent av oss mener at «økt bruk av oljepenger på utdanning og forskning gir en høyere avkastning enn utenlandsinvesteringer gjennom oljefondet», ifølge en undersøkelse Respons har utført for akademikerforeningen Unio.

Nå skal det nevnes at det spørsmålet var ganske vinklet, og mange som ikke kan noe særlig om emnet kan ha misforstått. Virker heller for meg som en unnskyldning for å overstige handlingsreglen og slippe å gjøre noe med trygdeutgiftene.

 

De burde heller ha spurt.

"Skal vi bryte handlingsreglen for å invistere i forskning?". Da tror jeg man hadde fått et annet svar.

Endret 3. januar 2010 av Camlon

[Astralnoise]

Forskning, infrastruktur, samfunnssikkerhet og forsvar.

Det er hva vi burde bruke mer penger på. Velferd har vi bygget mer enn nok opp nå.

Endret 3. januar 2010 av Astralnoise

[Euklid]

Forskning kan sikkert ha noe for seg, men om det er det som sørger for økonomisk vekst er jeg neigu ikke sikker på; over 99.9% av verdens befolkning er ikke norske, så de gode ideene kommer vi nok uansett til å importere. Mulig god forskning er en forutsetning for god undervisning på høyt nivå, riktignok – og da kan det jo ha noe for seg å forske på alt mulig rart.

 

At vi ikke har skikkelige motorveier for å forbinde de store byene i Norge er intet mindre enn en skandale.

[ahpadt]

At vi ikke har skikkelige motorveier for å forbinde de store byene i Norge er intet mindre enn en skandale.

 

Folk flest har stemt dette frem så de bør sette pris på det.

[Hyperio]

Det kan man si. Men jeg vil like godt si at de som styrer nå bude høre på folk flest.

[oldboy]

At vi ikke har skikkelige motorveier for å forbinde de store byene i Norge er intet mindre enn en skandale.

Folk flest har stemt dette frem så de bør sette pris på det.

 

Det var vel å ta litt hardt i, verken Sp eller SV har serlig stor oppslutning.

[Wabby]

http://www.fvn.no/nyheter/innenriks/article730261.ece

 

Høres ut som våre nye landsmenn... Tøyen + "jeg skal drepe dere"... Litt av en oppførsel mot ambulansepersonell.

 

Kan heller ikke påstå å si at 10 minutter er lenge på utrykning. :S

[Rampage]

Den skal nok ha brukt nærmere 40 minutter, og når politiet kommer først er det klart at folk reagerer. Unnskylder ikke den aggressive oppførselen, de skapte bare trøbbel for seg selv, men det er klart at politiet opptrådte på kanskje minst egnede måte.

[Wabby]

http://www.dagbladet.no/2010/01/03/nyheter...ulanse/9761472/

 

Videoen forteller nok ikke alt, men slik jeg ser den oppførselen så syns jeg politiet har gjort riktig.

[Rampage]

Videoen forteller vel egentlig svært lite, annet enn at noen ble pågrepet når de hadde ringt etter ambulanse pga. at (sviger)mor fikk hjerteinfarkt og trengte desperat hjelp og istedenfor dukket politiet opp og skulle stoppe de som var der.

 

Der har de vel allerede vært der en stund, fortsatt ikke noe ambulanse og 2 stykker er allerede nesten pågrepet, hvordan hadde du reagert?

[Ebeneser]

Rumour has it at det nå er vanlig at politiet rykker ut før ambulanse til belastede områder.