Fotojournalistikken er død!

[Geir Willy Haugen]

Etter et kvart århundre i bransjen, erklærer en tidligere Magnum-sjef fotojournalistikken for død.

 

Les mer

[EskeRahn]

Hmm er det ikke mere et generelt spørgsmål om at aviser og magasiner er ved at dø?

 

Den rolle som fotojournalistiken udfyldte, her forventer folk jo i dag levende billeder. Det være sig TV eller på nettet.

Altså den store reportage fra en 'hvid' plet på landkortet, her vil folk jo ikke lade sig 'nøje' med enkelt billeder, uanset hvor gode de er.

 

Hvis det er for det spektakulære journalistisk billede så lader de sig gerne nøjes med øjenvidne-billedet fra en mobiltelefon.

 

Så jeg vil snarer sige at fotojournalistiken er UDVIKLET end død.

 

For vi lever da i en tid hvor ALT skal have billeder. Selv tidligere seriøse aviser er plasteret til med essentielt set helt ligegyldige billeder, fordi en historie nu per definition skal have billeder på. Og teksterne må endelig ikke være for lange, sæt det tog 5 minutter at læse en artikel - uha nej - det er for svært...

[gwh]

Av magasinene foretrekker jeg faktisk Dn's D2.

Et magasin som jeg til tider synes er meget bra, og mye av det som er der må da falle under fotojournalistikk?

[Kenneth Solfjeld]

Hmm er det ikke mere et generelt spørgsmål om at aviser og magasiner er ved at dø?

 

Den rolle som fotojournalistiken udfyldte, her forventer folk jo i dag levende billeder. Det være sig TV eller på nettet.

Altså den store reportage fra en 'hvid' plet på landkortet, her vil folk jo ikke lade sig 'nøje' med enkelt billeder, uanset hvor gode de er.

 

Hvis det er for det spektakulære journalistisk billede så lader de sig gerne nøjes med øjenvidne-billedet fra en mobiltelefon.

 

Så jeg vil snarer sige at fotojournalistiken er UDVIKLET end død.

 

For vi lever da i en tid hvor ALT skal have billeder. Selv tidligere seriøse aviser er plasteret til med essentielt set helt ligegyldige billeder, fordi en historie nu per definition skal have billeder på. Og teksterne må endelig ikke være for lange, sæt det tog 5 minutter at læse en artikel - uha nej - det er for svært...

Norsk tv sendte for en tid tilbake, en doku om noen krigsfotografer. De ble spurt hva de syntes om mobilkameraets inntog. De var bekymret for utviklingen. Ja du kan filme en selvmordsbomber sprenge seg i luften med et mobilkamera, men hvis du skal oppsøke de som er ofre for krig og elendighet, så får du aldri access ved å dytte et mobilkamera opp i fjeset deres. Men det er vel ikke slike reportasjer de vil ha lengre. Alt skal være overflatisk og sterilt.

[EskeRahn]

Norsk tv sendte for en tid tilbake, en doku om noen krigsfotografer. De ble spurt hva de syntes om mobilkameraets inntog. De var bekymret for utviklingen. Ja du kan filme en selvmordsbomber sprenge seg i luften med et mobilkamera, men hvis du skal oppsøke de som er ofre for krig og elendighet, så får du aldri access ved å dytte et mobilkamera opp i fjeset deres. Men det er vel ikke slike reportasjer de vil ha lengre. Alt skal være overflatisk og sterilt.

Interesant.

Men ad den anden del. Tror du ikke det er NEMMERE for en eller anden onkel med en mobiltelefon at få lov til at tage billeder af elendigheden for ofre, end det er for en vildt fremmed med et stort kameraudstyr?

Som vel også er det du mener med bemærkningen til sidst, så er problemet for fotojournalistikken vel at interessen i det spektakulære overfladiske billede er langt større end i om billedet er godt teknisk/professionelt. Og hastighed er også essentiel.

Uanset hvor mange foto-journalister der er, så er sandsynligheden for at der er en tilfældig amatør med en mobiltelefon der fanger et billede af situationen først så stor, at jeg er sikker på at amatørerne vinder til sidst. Og de professionelle reduceres til brug ved det på forhånd annoncerede, eller det der kan planlægges.

 

Eller sagt på anden vis, når vi skal se på elendighed, er indhold mere interessant end form, men vi vil have det med det samme, vi skal næsten have billedet mens kniven er i såret når en bliver stukket ned . Helt modsat så mange andre steder hvor overfladen er vigtigere end indholdet. Tag fx politik hvor personen efterhånden betragtes som mere interessant end hvad vedkommende mener og står for....

[Kenneth Solfjeld]

Personlig er jeg ikke helt i mot utviklingen. Mobilkameraet har vist seg å være veldig nyttig i undretrykkende regimer som Iran og Burma. Alle har sett på TV bilder som regimene helst ikke ville at verden skulle se. Takket være mobilkameraer. Men jeg er interessert i menneskenes historier, ansiktene. Både ofrene og krigerne. Pål Refsdal gjorde en meget interessant video reportasje om taliban.

Endret 13. august 2010 av KSolfjeld

[EskeRahn]

Personlig er jeg ikke helt i mot utviklingen. Mobilkameraet har vist seg å være veldig nyttig i undretrykkende regimer som Iran og Burma. Alle har sett på TV bilder som regimene helst ikke ville at verden skulle se. Takket være mobilkameraer. Men jeg er interessert i menneskenes historier, ansiktene. Både ofrene og krigerne. Pål Refsdal gjorde en meget interessant video reportasje om taliban.

Jeg vil heller ikke sige jeg imod udviklingen som sådan, blot kan det af og til mangle lidt professionel distance, og dermed kan ofrene blive endnu mere udleverede end de ville være blevet af selv den mest nærgående journalist.

Men 'håndværket' fotojournalistik dør mere eller mindre. Der er jo heller ikke mange "privatchauffører" tilbage, nu er det jo ikke mange bilejere der ikke kører bilen selv.

[Jonta]

Jeg må si meg ganske enig med EskeRahn. Nyheter er mye raskere nå. Med twitter og bildetjenesten deres får man amatørbilder fra katastroferammede områder bare minutter etter at de er tatt. Den dårlige bildekvaliteten forsterker inntrykket av elendigheten.

 

Fotojournalister med mer kunnskap om emnet kommer mer i ettertid og tar bilder som dette, og vinner Pulitzere og blir med i Magnum.

[EskeRahn]

...

Fotojournalister med mer kunnskap om emnet kommer mer i ettertid og tar bilder som dette, og vinner Pulitzere og blir med i Magnum.

Ja, et glimrende eksempel på, at hvad der før var journalistik og eneste kilde til billeder omkring en sag, synes at være på vej over i gråzonen hvor det er lige så meget en kunstart. Og det er jo nok begrænset hvor langt tid medierne føler trang til at finansiere dette...

[Rescue me]

Glemte kanskje en "-" foran tittelen da det er et sitat.