Gå til innhold

Den sande årsag > Kontinental Underskydning


Anbefalte innlegg

Stof sammentrækker rum.

 

I et gravitationsfelt er det ikke kun tiden der deformere det gør afstande også.

 

Tiden på Jorden går cirka 0.000000001 sekund langsommere relativt til et sted der ikke er påvirket af Solens gravitation.

 

Dersom man i første omgang ”antager” at dette også skulle gælde afstande, vil det sige at Jordens omkreds må være 13.06 mm større ved Aphelion.

Dette vil selvfølgelig betyde at den hårde del af skorpen revner. Derefter vil lava trænge op. Når Lavaen møder oceanbunden afkøles det hurtig.

 

Når Jorden nu bevæger sig mod Perihelion sammentrækkes den 13.06 mm.

Men i og med at der nu er lava i sprækken vil et tryk bygges op som forplanter sig horisontalt i skorpen.

Dette er den virkelige drivkraft til de kræfter vi ved er skyld i at bjerge dannes. Indre konvektionskræfter er simpelt hen ikke stærke nok til at rejse 8 km høje bjerge.

 

SUBDUKTIONE.jpg

I billedet her kan man se hvordan oceanryggen netop omkring revnen er udsat for belastning.

 

img_4e11b.jpg

Årsagen til den enorme kløft på Mars, er at også Mars skorpe i tidernes morgen var ustabil. Kløften var oprindelig blot en tynd revne. I den trængte lava op ved Aphelion når planeten udvidede sig ganske lidt.

Men da Mars ved Perihelion igen trak sig sammen var skorpen for svag til at modstå det gradvist større tryk der blev opbygget omkring revnen. I stedet for kontinentalpladeforskydning brød Mars skorpe derfor sammen.

 

Lava%20Lake.jpg

På et tidspunkt da Mars var ung havde den derfor flere åbne sår med store lava søer. I dag er disse "sår" helet, men de gamle ar viser tydeligt hvad der engang skete på Mars.

 

Lige så lidt som Mars kløft kan skyldes indre konvektionsstrømmes, lige så lidt substans er der i troen på at konvektion er årsagen til kontinentalpladedrift på Jorden, eller nogen sådan som helst andre steder. Konvektionskræfterne er ganske enkelt for svage til at kunne være drivkraften til bjergdannelse.

 

Gravitation derimod har sammenlignet omtrent ubegrænset styrke, og burde derfor være den herskende teori.

 

Mvh

Bjarne

Lenke til kommentar
Videoannonse
Annonse
Why isnt it the #1 theory?

Is there some sort of evidence that disproves or make it impossible?

Yes.

Stof sammentrækker rum.

 

I et gravitationsfelt er det ikke kun tiden der deformere det gør afstande også.

 

Tiden på Jorden går cirka 0.000000001 sekund langsommere relativt til et sted der ikke er påvirket af Solens gravitation.

 

Dersom man i første omgang "antager" at dette også skulle gælde afstande, vil det sige at Jordens omkreds må være 13.06 mm større ved Aphelion.

Dette vil selvfølgelig betyde at den hårde del af skorpen revner. Derefter vil lava trænge op. Når Lavaen møder oceanbunden afkøles det hurtig.

Både SR og GR forteller om lengdekontraksjoner, men der du tar feil, er hvordan denne forandringen av lengde foregår. Det er ikke snakk om at det er noe som dytter eller strekker i hver ende. Det er snakk om at selve rommet mellom elementærpartiklene krymper, ikke at partiklene beveger seg gjennom rommet, for å komme nærmere hverandre. Derfor kan ikke denne effekten stå for kontinentaldrift, eller det du postulerer.

 

Når Jorden nu bevæger sig mod Perihelion sammentrækkes den 13.06 mm.

Men i og med at der nu er lava i sprækken vil et tryk bygges op som forplanter sig horisontalt i skorpen.

Nei, det er det som ikke vil skje.

 

Dette er den virkelige drivkraft til de kræfter vi ved er skyld i at bjerge dannes. Indre konvektionskræfter er simpelt hen ikke stærke nok til at rejse 8 km høje bjerge.

Jo, det er de. Du kan syte og si nei så mange ganger du vil, men før vi får se litt matematikk som beviser at de er for svak, kan du like godt snakke til en vegg. Dessuten er disse konveksjonsstrømmene styrt av både unnslippende varme, såvel som gravitasjon.

 

I denne tråden gjør du samme feil som da du videreførte den latterlige teorien om at Jorden vokser. Da trodde du ikke det fantes subduksjonssoner, det ser jeg at du nå har akseptert, og det er et skritt i riktig retning. men du forstår fortsatt ikke hvordan romsammentrekning foregår, og det er derfor du gjør feilen med å tenke på dette som at partiklene beveger seg fysisk nærmere hverandre, akkurat som om noen står utenfor og trykker/strekker på dem.

 

Lige så lidt som Mars kløft kan skyldes indre konvektionsstrømmes, lige så lidt substans er der i troen på at konvektion er årsagen til kontinentalpladedrift på Jorden, eller nogen sådan som helst andre steder. Konvektionskræfterne er ganske enkelt for svage til at kunne være drivkraften til bjergdannelse.

Prove it.

 

Gravitation derimod har sammenlignet omtrent ubegrænset styrke, og burde derfor være den herskende teori.

Hva med elektromagnetisme? Den er jo 1036 ganger sterkere enn gravitasjon? Den må da være svaret på alt uforklarlig

 

Det er feil å si at gravitasjon driver noe som helst egentlig, siden det er en kraft, ikke en energikilde. Summen av energi er alltid bevart hvis en ser på upåvirkede objekter i et gravitasjonsfelt. Det er Jordens indre termiske energi som stammer fra flere kilder (radioaktiv nedbrytning, energirike kollisjoner under solsystemets dannelse etc.) som er drivkraften til konveksjonsstrømmene. Gravitasjonen bare får hele prosessen til å gå rundt (pga. den skiller stoffer med forskjellig massetetthet).

Lenke til kommentar
Zeke Skrev

Både SR og GR forteller om lengdekontraksjoner, men der du tar feil, er hvordan denne forandringen av lengde foregår.

Det er ikke snakk om at det er noe som dytter eller strekker i hver ende.

Det er snakk om at selve rommet mellom elementærpartiklene krymper, ikke at partiklene beveger seg gjennom rommet, for å komme nærmere hverandre.

Derfor kan ikke denne effekten stå for kontinentaldrift, eller det du postulerer.

Jeg påstår nu heller ikke at det har noget med bevægelse at gøre.

Hvor har du det fra ?

Derudover, - ja man hører ofte om afstandsforkortelse i forbindelse med SR.

Men jeg har aldrig læst eller hørt den også skulle gælde for GR. Er du sikker på at det er sådan?

Fordi det er jo det jeg mener det må være sådan.

 

Bjarne

Når Jorden nu bevæger sig mod Perihelion sammentrækkes den 13.06 mm.

Men i og med at der nu er lava i sprækken vil et tryk bygges op som forplanter sig horisontalt i skorpen.

Zeke

Nei, det er det som ikke vil skje.

Det forekommer mig at du nu modsiger dig selv.

Fordi dersom der sker en afstandsforkortelse ved GR, så skal denne jo netop vise sig dersom du bevæger dig ind og ud af et tyngdefelt.

Men andre ord der må være tale om en afstandsforkortelsen parallelt med tidens deformering, som du finder ved denne ligning:

img_49.jpg

 

Hvilket vil sige en faktor ved aphelion (faktor 0.0000000009750) og perihelion faktor (0.0000000010075) ikke sandt?

Og denne ganger du så bare med Jordens radius, diameter eller omkreds.

Derved vil man se hvor meget Jorden udvider sig som følge af at baggrundsgravitationen udvider, ændrer sig.

Jeg har regnet omkredsen ændring til 13.06 mm.

 

Bjarne

Indre konvektionskræfter er simpelt hen ikke stærke nok til at rejse 8 km høje bjerge.

Zeke

Jo, det er de. Du kan syte og si nei så mange ganger du vil, men før vi får se litt matematikk som beviser at de er for svak, kan du like godt snakke til en vegg.

Dessuten er disse konveksjonsstrømmene styrt av både unnslippende varme, såvel som gravitasjon.

Hov hov stop nu lige en halv.

Det må være dem der har fremsat tesen med påstand om underskydning må bevise den matematisk.

Men problemet ved denne tese er jo når alt kommer til alt at det kun er en fiks ide..

 

Vi kan på havbunden måle at der sker en fornyelse med cirka 10 – 15 cm globalt per år.

Men vi ved jo ikke hvorfor det sker.

Vi ved heller ikke om Jorden udvider sig eller ej.

Det lyder måske utroligt, at Jorden måske udvider sig, men i givet fald kun fordi vi så ikke forstår årsagen.

Bemærk Jordens diameter er angivet på Wiki med ned til 10 meters nøjagtighed.

Hvordan vil du måle ned til 1 cm’s nøjagtighed.

Dette er i sig selv dilemma nr. 1.

 

Dilemma nummer 2 er at Mars ike viser det mindste tegn på at der der er nogen siden er sket en uderskydning.

Man skulle da tro at for X antal mia. år siden afgav Mars megen varme, og at der derfor dengang da Mars skorpe var tynd, ville være MEGEN gang i konvektionsstrømme, og dermed let at underskyde Mars skorpe som engang var meget tynd. Men der er intet spor efter underskydning.

 

Dilemma nummer 3 er at der er heller intet der tyder på underskydning på Venus.

 

Dilemma nummer 4 er at en sonde (mener det var gravity probe –b) den skulle kunne måle anomalier over de påståede underskydninger. - Sådan var forventningen.

Jeg har INTET hørt. Er det ikke skidt nyt at tingene tilsyneladende ikke er som forventet ?

 

I denne tråden gjør du samme feil som da du videreførte den latterlige teorien om at Jorden vokser.

Da trodde du ikke det fantes subduksjonssoner, det ser jeg at du nå har akseptert, og det er et skritt i riktig retning.

Først må jeg lige indvende. Jeg har langt fra taget endelig stilling til ret meget. (selvom det måske kan lyde sådan. Jeg mener bare at der er noget galt.)

 

Jeg mener at der sker en parallel deformering af afstande (of tid) og dermed også en parallel deformering af stof.

Men denne behøver at foregå 100% ligeligt / proportionalt.

Måske kan dette skyldes at:

 

a.) varme

b.) tryk

c.) gravitation

 

i Jordens indre er ekstremt forskelligt fra overfladen og derfor også at en eller nogen af disse faktorer påvirkes forskelligt af Jorden bevægelse ind og ud af stærkere baggrunds gravitaion.

 

Men du forstår fortsatt ikke hvordan romsammentrekning foregår, og det er derfor du gjør feilen med å tenke på dette som at partiklene beveger seg fysisk nærmere hverandre, akkurat som om noen står utenfor og trykker/strekker på dem.

Det har jeg da aldrig givet udtryk for.

Jeg tror du misforstår.

 

Hva med elektromagnetisme? Den er jo 1036 ganger sterkere enn gravitasjon? Den må da være svaret på alt uforklarlig

Hvad med den, hvor vil du hen?

 

Det er feil å si at gravitasjon driver noe som helst egentlig, siden det er en kraft, ikke en energikilde. ]

 

Summen av energi er alltid bevart hvis en ser på upåvirkede objekter i et gravitasjonsfelt.

Det er Jordens indre termiske energi som stammer fra flere kilder (radioaktiv nedbrytning, energirike kollisjoner under solsystemets dannelse etc.) som er drivkraften til konveksjonsstrømmene.

Gravitasjonen bare får hele prosessen til å gå rundt (pga. den skiller stoffer med forskjellig massetetthet).

 

Ahhh pas på ikke bare bare. Se fx i et sort hul, der er gang i den. Der forvinder også energi (stråling) ud i rummet. osv. Man har osgå centralt i fx mælkevejen fundet enormt varmeudvikling og kan ikke redegøre for årsgen

Kræfterne er nok forenet til syvende og sidst. Du kan ikke altid bare skille det af..

 

Men tilbage til sagen. Du må ikke glemme at Universet udvider sig.

Jeg tror at folk flest er enig i at meget tyder på at ”en dag” vil formentlig alt rives fra hinanden pga. af Universets ekspansion.

Denne proces kan i princippet allerede være i gang.

 

Dersom en der sker en proportionalt udvidelse af stof i og på Jorden, vil vi måske aldrig kunne måle det.

Men dersom dette (til en vis grad) sker ikke-proportionalt (fx pga af de store forskelle i Jordens varme, gravitation og tryk) så vil vi kunne måle det. Hvilket så betyder at så MÅ Jorden før eller siden at begynde mærkbart at udvide sig. Og måske er en sådan proces allrede igang.

  • I og med at der er så meget der ikke er bevist.
  • Og meget vi overhovedet ikke ved, som fx om der i det hele taget sker en underskydning.
  • Og i og med at vi ved så lidt (eller måske intet) om hvad konsekvensen er for Jorden som følge af universets udvidelse.
  • Og i og med at vi ikke engang kan måle Jordens diameter / omkreds nøjagtigt,

så skal man være forsigtig med at fastslå noget som helst.

 

Jeg er da heller ikke sikker i "min sag".

Men jeg må bare sige at jeg tror mere på Niel Adams end jeg tro på den herskende teori, som kun er en tynd tese.

 

Dersom Neil Adam har 100% ret, og Jorden faktisk bliver cirka 10 cm. større per år, så har det jeg skrev indledningsvis i denne tråd jo omtrent ingen betydning, i og med at der så kun sker en ubetydelig horisontal sammenpresning af Jordens skorpe.

 

og

er hvordan Niel Adams mener bjerge dannes.

 

Jeg må sige det lyder meget acceptabelt.

 

Men jeg mener også at det sidste ord i den sag langt fra er sagt endnu. Vi bliver i de kommende år langt klogere. Ingen tvivl om det.

 

Mvh

Bjarne

Endret av Bjarne77
Lenke til kommentar

Du kan stoppe hele debatten (eller hvertfall gjøre den langt mer interessant) ved å gi en beregning som viser at konveksjonskreftene ikke er store nok til å forårsake kontinentaldriften slik vi kjenner den. Hvorfor gjør du det ikke?

 

Som en kollega en gang sa "I only trust the word of one person and that is God. The rest of you have to show me data".

Lenke til kommentar
Zeke Skrev

Både SR og GR forteller om lengdekontraksjoner, men der du tar feil, er hvordan denne forandringen av lengde foregår.

Det er ikke snakk om at det er noe som dytter eller strekker i hver ende.

Det er snakk om at selve rommet mellom elementærpartiklene krymper, ikke at partiklene beveger seg gjennom rommet, for å komme nærmere hverandre.

Derfor kan ikke denne effekten stå for kontinentaldrift, eller det du postulerer.

Jeg påstår nu heller ikke at det har noget med bevægelse at gøre.

Hvor har du det fra ?

Derudover, - ja man hører ofte om afstandsforkortelse i forbindelse med SR.

Men jeg har aldrig læst eller hørt den også skulle gælde for GR. Er du sikker på at det er sådan?

Fordi det er jo det jeg mener det må være sådan.

Jo, du påstår faktisk at det har noe med bevegelse å gjøre, når du sier at det oppstår spenninger. For når du sier at det oppstår spenninger, må det bety at atomene beveger seg gjennom rommet i forhold til hverandre. Hvis ikke (noe de ikke gjør under lengdekontraksjon eller i kurvet rom (rom som er påvirket av gravitasjon)). Nei, jeg har ikke lest direkte at en har noe lengdekontraksjon når jeg har lest om GR, men det er ganske så åpenbart. For det første er det en direkte konsekvens av tidsforskyvning, som både du og jeg har lest om i GR, såvel som at det sier seg selv at det er snakk om det, siden den forteller om rom som blir kurvet og sammentrykket, rett og slett deformert som følge av massekonsentrasjoner.

 

Bjarne

Når Jorden nu bevæger sig mod Perihelion sammentrækkes den 13.06 mm.

Men i og med at der nu er lava i sprækken vil et tryk bygges op som forplanter sig horisontalt i skorpen.

Zeke

Nei, det er det som ikke vil skje.

Det forekommer mig at du nu modsiger dig selv.

Fordi dersom der sker en afstandsforkortelse ved GR, så skal denne jo netop vise sig dersom du bevæger dig ind og ud af et tyngdefelt.

Men andre ord der må være tale om en afstandsforkortelsen parallelt med tidens deformering, som du finder ved denne ligning:

img_49.jpg

 

Hvilket vil sige en faktor ved aphelion (faktor 0.0000000009750) og perihelion faktor (0.0000000010075) ikke sandt?

Og denne ganger du så bare med Jordens radius, diameter eller omkreds.

Derved vil man se hvor meget Jorden udvider sig som følge af at baggrundsgravitationen udvider, ændrer sig.

Jeg har regnet omkredsen ændring til 13.06 mm.

Nå har jeg ikke gjort utregningene selv, men jeg stoler på dine tall. Jeg er ikke uenig i at denne lengdekontraksjonen skjer, så jeg motsier ikke meg selv. Det jeg er uenig med deg her, er at dette vil føre til spenninger i jordskorpen.

 

Dessuten, hvis vi nå antar at du har rett, så tviler jeg på at en så liten forandring i lengde har lite å si for trykket på Jorden. For eksempel må kontinentalplater bevege seg mange meter for at det skal bygge seg opp nok nok spenninger til et kraftig jordskjelv, og opptil flere kilometer for å danne fjellkjeder (en prosess som tar millioner av år). Når det er sagt, så er det jo også snakk om en syklisk utvidelse/sammentrekning, dvs. den oppbygde spenningen vil forsvinne og gjennoppstå en gang i året, som gir en sum på 0 oppbygning av krefter.

 

Bjarne

Indre konvektionskræfter er simpelt hen ikke stærke nok til at rejse 8 km høje bjerge.

Zeke

Jo, det er de. Du kan syte og si nei så mange ganger du vil, men før vi får se litt matematikk som beviser at de er for svak, kan du like godt snakke til en vegg.

Dessuten er disse konveksjonsstrømmene styrt av både unnslippende varme, såvel som gravitasjon.

Hov hov stop nu lige en halv.

Det må være dem der har fremsat tesen med påstand om underskydning må bevise den matematisk.

Men problemet ved denne tese er jo når alt kommer til alt at det kun er en fiks ide..

 

Vi kan på havbunden måle at der sker en fornyelse med cirka 10 – 15 cm globalt per år.

Men vi ved jo ikke hvorfor det sker.

Selv om vi ikke er helt sikker på hva som er årsaken bak midthavsryggene enda, så har vi gode hypoteser som er langt, langt mer sannsynlig enn den du fremmer her.

http://en.wikipedia.org/wiki/Mid-ocean_ridge

http://en.wikipedia.org/wiki/Seafloor_spre...h_for_mechanism

 

Vi ved heller ikke om Jorden udvider sig eller ej.

Jo, det vet vi. For igjen, det er ingen verdens ting som tyder på at den gjør det. For det første så har vi subduksjonssoner, så det er ikke snakk om at Jorden må utvide seg, slik Neal Adams sier. I tillegg, så er din hypotese eller forklaring for dette, feil av de samme grunner som denne hypotesen; nemlig fordi lengdekontraksjoner som følge av relativistiske effekter, ikke danner spenninger.

 

Det lyder måske utroligt, at Jorden måske udvider sig, men i givet fald kun fordi vi så ikke forstår årsagen.

Bemærk Jordens diameter er angivet på Wiki med ned til 10 meters nøjagtighed.

Hvordan vil du måle ned til 1 cm's nøjagtighed.

Dette er i sig selv dilemma nr. 1.

Dette har mer med at Jordens diameter varierer som følge av mange effekter. Hvis en snakker om havnivå, så må en tenke på tidevann. En kan finne gjennomsnittet, men også dette varierer over tid. Et centimetermål ville rett og slett ikke vært nøyaktig over tid. Jeg tror ikke dette har med for unøyaktige instrumenter å gjøre. Dessuten har vi en ganske nå nøyaktig formel for gravitasjonskonstanten, og utifra dette kan vi regne oss helt nøyaktig til Jordens radius, ned til en millimeter. Men igjen, det blir feil pga. høydeforskjeller og høydevariasjoner over tid som følge av platetektonikken.

 

Dilemma nummer 2 er at Mars ike viser det mindste tegn på at der der er nogen siden er sket en uderskydning.

Man skulle da tro at for X antal mia. år siden afgav Mars megen varme, og at der derfor dengang da Mars skorpe var tynd, ville være MEGEN gang i konvektionsstrømme, og dermed let at underskyde Mars skorpe som engang var meget tynd. Men der er intet spor efter underskydning.

Kanskje ikke, og er noe vi ikke helt forstår enda. Når det er sagt, så ser jeg ikke hvordan din hypotese forklarer dette, jeg ser faktisk at den motsier deg. Mars har en langt mer elliptisk bane enn Jorden. Dette skulle ført til større relativistiske forskjeller og større spenninger i skorpen. Jeg får regne på dette i morgen, siden selv om Mars har en langt mer elliptisk bane enn Jorden, så er den også lengre vekke fra Solen som forårsaker den påståtte effekten.

 

Dilemma nummer 3 er at der er heller intet der tyder på underskydning på Venus.

Venus sitt tilfelle har faktisk en ganske god forklaring. Her må jeg også regne over, siden det er snakk om en mindre elliptisk bane enn Jorden sin, men så er også Venus nærmere Solen. Igjen, så har vi også problemet med at det ikke er snakk om noe spenninger eller materialstress som følge av disse lengdekontraksjonene, i tillegg til en syklisk bane, som gjør at selv om det var snakk om det, så ville ikke noen spenninger blitt bygget opp.

 

Dilemma nummer 4 er at en sonde (mener det var gravity probe –b) den skulle kunne måle anomalier over de påståede underskydninger. - Sådan var forventningen.

Jeg har INTET hørt. Er det ikke skidt nyt at tingene tilsyneladende ikke er som forventet ?

Fordi du ikke har hørt noe, betyr ikke at ikke noe har skjedd. Jeg har lest litt om Gravity Probe B, og kan ikke se at dette var formålet med satellitten. Oppdraget dens er heller ikke ferdig, så nye ting kan fortsatt bli oppdaget.

 

I denne tråden gjør du samme feil som da du videreførte den latterlige teorien om at Jorden vokser.

Da trodde du ikke det fantes subduksjonssoner, det ser jeg at du nå har akseptert, og det er et skritt i riktig retning.

Først må jeg lige indvende. Jeg har langt fra taget endelig stilling til ret meget. (selvom det måske kan lyde sådan. Jeg mener bare at der er noget galt.)

Det er jo greit. Et av mine største problemer med deg, er selvsikkerheten din på dine egne hypoteser. Det virker som om du i mange tilfeller ikke er villig til å se på andre alternativer, eller fikse feil i dine egen hypoteser, bare fordi det er dine egne. Dette er bare min personlige mening, men det kan jo være feil.

 

Jeg mener at der sker en parallel deformering af afstande (of tid) og dermed også en parallel deformering af stof.

Men denne behøver at foregå 100% ligeligt / proportionalt.

Måske kan dette skyldes at:

 

a.) varme

b.) tryk

c.) gravitation

Jeg regner med du mener dette skjer som en følge av relativistiske effekter, og da er jeg enig. Igjen, der vi er uenig, er hva dette forårsaker, altså disse spenningene, hvis de eksisterer. Et argument er jo at de i prinsippet er det samme som universets utvidelse, som også er av selve rommet, ikke at ting faktisk flytter seg gjennom rommet, fra hverandre. Jeg vet at du forstår forskjellen her. Hvis du har rett angående disse spenningene, skulle det jo vært noen enorme spenninger i hele universet, ettersom det er utvidet seg fantastisk mye siden Big Bang.

 

i Jordens indre er ekstremt forskelligt fra overfladen og derfor også at en eller nogen af disse faktorer påvirkes forskelligt af Jorden bevægelse ind og ud af stærkere baggrunds gravitaion.

Igjen, gravitasjon er en kraft, ikke en energikilde (ikke direkte i hvertfall). Energi blir tilført Jorden når den faller inn i solens gravitasjonsfelt, ja, men nøyaktig like mye energi forsvinner fra Jorden, når den faller ut av Solens gravitasjonsfelt (altså ytterpunktene i den elliptiske banen).

 

Men du forstår fortsatt ikke hvordan romsammentrekning foregår, og det er derfor du gjør feilen med å tenke på dette som at partiklene beveger seg fysisk nærmere hverandre, akkurat som om noen står utenfor og trykker/strekker på dem.

Det har jeg da aldrig givet udtryk for.

Hvordan kan du da mene at det oppstår spenninger?

 

Jeg tror du misforstår.

Det kan hende, men jeg ser ikke hvor jeg missforstår.

 

Hva med elektromagnetisme? Den er jo 1036 ganger sterkere enn gravitasjon? Den må da være svaret på alt uforklarlig

Hvad med den, hvor vil du hen?

Ingensteder, det var bare din bruk av gravitasjonen som energikilde jeg reagerte på. Det ble for meg litt som å missforstå at det er gravitasjon som er energikilden til vannkraftverk (der vann faller fra store høyder og driver turbiner), når det faktisk er solen som er energikilden her (solen fordamper vannet som får det til å stige i atmosfæren og slippes ned på fjellene, med mer potensiell energi)

 

Det er feil å si at gravitasjon driver noe som helst egentlig, siden det er en kraft, ikke en energikilde.

 

Summen av energi er alltid bevart hvis en ser på upåvirkede objekter i et gravitasjonsfelt.

Det er Jordens indre termiske energi som stammer fra flere kilder (radioaktiv nedbrytning, energirike kollisjoner under solsystemets dannelse etc.) som er drivkraften til konveksjonsstrømmene.

Gravitasjonen bare får hele prosessen til å gå rundt (pga. den skiller stoffer med forskjellig massetetthet).

 

Ahhh pas på ikke bare bare. Se fx i et sort hul, der er gang i den. Der forvinder også energi (stråling) ud i rummet. osv. Man har osgå centralt i fx mælkevejen fundet enormt varmeudvikling og kan ikke redegøre for årsgen

Her vet vi faktisk godt hva årsaken er. Årsaken er friksjon. Når gasser faller innover i gravitasjonsbrønnen til sorte hull, øker hastigheten som følge av at potensiell energi går over til kinetisk energi, og i forskjellige baner er banehastigheten forskjellig. Dette fører til friksjon i de forskjellige banene, som utvikler varme som fører til utstråling. Altså, ganske enkelt.

 

Men tilbage til sagen. Du må ikke glemme at Universet udvider sig.

Jeg tror at folk flest er enig i at meget tyder på at "en dag" vil formentlig alt rives fra hinanden pga. af Universets ekspansion.

Denne proces kan i princippet allerede være i gang.

Dette er bare en av mange mulige hypoteser, bare så det er sagt, og det krever at den aksellererende hastigheten av universets ekspansjon, virkelig tar av. Og heller ikke her er det snakk om en slik oppbygning av spenning.

 

Dersom en der sker en proportionalt udvidelse af stof i og på Jorden, vil vi måske aldrig kunne måle det.

Men dersom dette (til en vis grad) sker ikke-proportionalt (fx pga af de store forskelle i Jordens varme, gravitation og tryk) så vil vi kunne måle det. Hvilket så betyder at så MÅ Jorden før eller siden at begynde mærkbart at udvide sig. Og måske er en sådan proces allrede igang.

Her er jeg uenig. Nei, man vil ikke kunne måle noen proposjonal utvidelse som følge av at "alt" blir større, forenklet sagt, inkludert målestokkene. Hvis det ikke skjer proporsjonalt (snakker du om for eksempel en utvidelse langs X-aksen, men ikke langs Y-aksen?), så vil vi heller ikke kunne måle dette, nettop fordi også vi som er der lokalt er påvirket. Jorden er jo ørlite gran kortere i fartsretningen rundt Solen som følge av banehastigheten og SR, men dette kan vi så vidt jeg vet ikke måle (ikke pga. manglende utstyr), men fordi vi også er på Jorden, og er sammentrykket like mye.

 

Med andre ord, vi må snakke om, som du sier, ikke-proposjonale utvidelser som er ekstremt små, ned til noen få meter. Jeg ser ikke at det er dette du snakker om når du ser på hele Jorden.

 

  • I og med at der er så meget der ikke er bevist.
  • Og meget vi overhovedet ikke ved, som fx om der i det hele taget sker en underskydning.
  • Og i og med at vi ved så lidt (eller måske intet) om hvad konsekvensen er for Jorden som følge af universets udvidelse.
  • Og i og med at vi ikke engang kan måle Jordens diameter / omkreds nøjagtigt,

så skal man være forsigtig med at fastslå noget som helst.

Vi vet at det skjer subduksjon (underskydning) på Jorden. Vi er også nokså sikker på at dette ikke skjer eller har skjedd på Mars, og greit nok, vi vet ikke hvorfor. Hva så? Vi vet ikke alt, men vi prøver å finne svarene.

Vi vet ganske godt hva konsekvensene universets utvidelse har for Jorden.

Vi kan måle Jordens diameter veldig nøyaktig. Det er mange måter å gjøre dette på. For eksempel kan vi sette et fartøy i en nøyaktig og helt sirkulær bane, måle banehastigheten, og regne oss tilbake til en radius i den høyden, for å så bruke nøyaktig lasermåling til å måle avstanden ned til Jordoverflaten, og trekke denne fra, og vips! så har vi en millimeternøyaktig diameter på Jorden. Problemet er ikke i mangel på utstyr/kunnskap, men hva som rett og slett er praktisk, siden Jorden hele tiden er i forandring og påvirket av ytre og indre krefter.

 

Jeg er da heller ikke sikker i "min sag".

Men jeg må bare sige at jeg tror mere på Niel Adams end jeg tro på den herskende teori, som kun er en tynd tese.

Jeg er heller ikke helt sikker i min sak. Men haha! Hva er Neil Adams sin hypotese da? Den er en langt svakere hypotese enn den herskende teorien, som faktisk er en teori. Bare fordi den ikke fullt forklarer Venus og Jorden, så viser dette bare at den har sine begrensninger, i tillegg til at det kan være et utall forklaringer på Venus og Mars. Venus har vi faktisk ganske gode forklaringer på, som jeg har linket til deg i dette innlegget.

 

Dersom Neil Adam har 100% ret, og Jorden faktisk bliver cirka 10 cm. større per år, så har det jeg skrev indledningsvis i denne tråd jo omtrent ingen betydning, i og med at der så kun sker en ubetydelig horisontal sammenpresning af Jordens skorpe.

Dessverre har han nok feil. Og selv om han har rett, så er det eneste som kan forårsake dette, universets utvidelse, og da ville det ikke sett ut som han viser. Faktisk ville vi ikke kunne merket det, siden absolutt alt vile blitt prosentvis like mye større. Det er ikke snakk om at de stive og sterke kontinentalsoklene ville motstått universets utvidelse, men at de svake havbunnsplantene måtte gi tapt, og strekke seg. Det er bare latterlig.

 

Men jeg mener også at det sidste ord i den sag langt fra er sagt endnu. Vi bliver i de kommende år langt klogere. Ingen tvivl om det.

Det blir vi hele tiden. ;)

Lenke til kommentar
  • 5 uker senere...
Jo, du påstår faktisk at det har noe med bevegelse å gjøre, når du sier at det oppstår spenninger. For når du sier at det oppstår spenninger, må det bety at atomene beveger seg gjennom rommet i forhold til hverandre.

Nej jeg tænkte her nu kun på sammenpresning (komprimering) ,

 

For eksempel må kontinentalplater bevege seg mange meter for at det skal bygge seg opp nok nok spenninger til et kraftig jordskjelv…
Der skal i givet fald ske en kraftig sammenpresning, men lidt hver år det bliver jo så til noget med tiden.

 

Jo, det vet vi. For igjen, det er ingen verdens ting som tyder på at den gjør det. For det første så har vi subduksjonssoner, så det er ikke snakk om at Jorden må utvide seg, slik Neal Adams sier. I tillegg, så er din hypotese eller forklaring for dette, feil av de samme grunner som denne hypotesen; nemlig fordi lengdekontraksjoner som følge av relativistiske effekter, ikke danner spenninger.

 

Du har ret i at der ikke er noget der tyder på det.

Men dersom alting udvider sig proportionalt så ville vi ikke opdage det, fordi vi ikke ville kunne se det i forhold til noget.

Jeg mener dog at vi i stor grad ligger beskyttet fordi vi befinder os inde i flere større gravitationsfelter og fordi udvidelsen primært sker mellem galaksehope.

På den anden side mener jeg der også godt sideløbende kan ske en ikke proportional udvidelse.

Årsagen til dette kan så være at trykket dybt i Jorden og ved dens overflade er forskelligt, ligesom central gravitation nemt kan tænkes at udvides mere i overfladen end i centrum. Men dette er så ren spekulation.

 

Dessuten har vi en ganske nå nøyaktig formel for gravitasjonskonstanten, og utifra dette kan vi regne oss helt nøyaktig til Jordens radius,,

Nej her tager dy altså fejl, det kan du ikke bruge den til.

 

Dette har mer med at Jordens diameter varierer som følge av mange effekter. Hvis en snakker om havnivå, så må en tenke på tidevann. En kan finne gjennomsnittet, men også dette varierer over tid. Et centimetermål ville rett og slett ikke vært nøyaktig over tid. Jeg tror ikke dette har med for unøyaktige instrumenter å gjøre.

Jeg mener ikke vi har metoder for at vide hvor stor Jordens omkreds er fx lige nu.

Vi taler derfor om at vi kun tilnærmelsesvis kender omkredsen og at den formentligt nemt kan variere 10 meter eller måske mere.

 

Kanskje ikke, og er noe vi ikke helt forstår enda. Når det er sagt, så ser jeg ikke hvordan din hypotese forklarer dette, jeg ser faktisk at den motsier deg. Mars har en langt mer elliptisk bane enn Jorden. Dette skulle ført til større relativistiske forskjeller og større spenninger i skorpen. Jeg får regne på dette i morgen, siden selv om Mars har en langt mer elliptisk bane enn Jorden, så er den også lengre vekke fra Solen som forårsaker den påståtte effekten.

Nå taler jeg her om engang i tidernes morgen da Mars skorpe var tynd, det må have være let for kræfterne hele tiden at holde et stort ”sår åben” helt til Mars blev nedkølet og kunne lukke sig.

 

Venus sitt tilfelle har faktisk en ganske god forklaring. Her må jeg også regne over, siden det er snakk om en mindre elliptisk bane enn Jorden sin, men så er også Venus nærmere Solen. Igjen, så har vi også problemet med at det ikke er snakk om noe spenninger eller materialstress som følge av disse lengdekontraksjonene, i tillegg til en syklisk bane, som gjør at selv om det var snakk om det, så ville ikke noen spenninger blitt bygget opp.

Jeg tror uanset hvordan man ser på Venus, så er dens skorpe sikkert så tynd at den simpelt hen bare kollapser pga. de spændingen den udsættes for.

 

Det er jo greit. Et av mine største problemer med deg, er selvsikkerheten din på dine egne hypoteser. Det virker som om du i mange tilfeller ikke er villig til å se på andre alternativer, eller fikse feil i dine egen hypoteser, bare fordi det er dine egne. Dette er bare min personlige mening, men det kan jo være feil.

Nej det er ikke rigtigt. Jeg har masser af gange ændret mening, og dermed også ændret mine hypoteser. Jeg tror det er sket 5 gange i den tid jeg arbejdede på Pioneer Anomalien, og når det gælder denne tråd har jeg langtfra taget standpunkt til noget som helst, men synes at Niel Adam nemt kan have fat i noget. Baggrunds gravitation (uanset om den nu også kan vise sig som en ikke proportional påvirkning), den har de kræfter der skal til, men det strider imod min logik at konkvektion skulle have kræfter til at løfte bjerge, Der er noget galt med den teori.

 

 

Jeg regner med du mener dette skjer som en følge av relativistiske effekter, og da er jeg enig. Igjen, der vi er uenig, er hva dette forårsaker, altså disse spenningene, hvis de eksisterer. Et argument er jo at de i prinsippet er det samme som universets utvidelse, som også er av selve rommet, ikke at ting faktisk flytter seg gjennom rommet, fra hverandre. Jeg vet at du forstår forskjellen her. Hvis du har rett angående disse spenningene, skulle det jo vært noen enorme spenninger i hele universet, ettersom det er utvidet seg fantastisk mye siden Big Bang.

Jeg tror her at du ikke fik fat i min ide.

Den er: at selvom vi ”skulle” forvente at derom universets udvidelse ville medføre en ensartet udvidelse af alt (også stof) så kan det som nævnt være det sker, men i givet fald i meget mindre omfang og som en sekundær effekt af langt større udvidelser andre steder (fx mellem galaksehobe) , men dog fortsat proportionalt sådan at alt udvider sig ensartet. Dette kan vi så ikke vide, hvorved dette bliver for ren spekulation. . Men på den anden side så kan man sideløbende eller i helt alternativt til en sådan eventuel proportional udvidelse også nemt forestille sig en udvidelse som altså ikke skal være proportional, men at udvidelsen er kraftigst i Jordens ydre del. Som nævnt vi ved måske ikke tilstrækkeligt om hvordan indre tryk og indre gravitation vil opføre sig når universet udvider sig. Man kan derfor godt forvente at udvidelsen skal ske (eller også skal ske) ikke proportional. Dette mener jeg kunne være det der retfærdiggør at Neil Adams i hvert fald her betydelig ret i en god del af hans teori.

 

Jeg mener når vores eneste sikre viden er at havbunden udviser sig, og vi ikke kender Jordens omkreds, så skal vi være meget forsigtige med at konkludere noget som helst.

 

Vi vet at det skjer subduksjon (underskydning) på Jorden. Vi er også nokså sikker på at dette ikke skjer eller har skjedd på Mars, og greit nok, vi vet ikke hvorfor. Hva så? Vi vet ikke alt, men vi prøver å finne svarene.

 

Selv om det skulle være sådan så synes jeg også nemt at dette kan forklares med Adams hypotese.

Her er hvordan Adams viser at bjerge dannes.

Jeg synes at dette gør indtryk.

 

Dessverre har han nok feil. Og selv om han har rett, så er det eneste som kan forårsake dette, universets utvidelse, og da ville det ikke sett ut som han viser. Faktisk ville vi ikke kunne merket det, siden absolutt alt vile blitt prosentvis like mye større. Det er ikke snakk om at de stive og sterke kontinentalsoklene ville motstått universets utvidelse, men at de svake havbunnsplantene måtte gi tapt, og strekke seg. Det er bare latterlig.

Som nævnt Jordens indre hvad angår tryk eller indre gravitation kun vise sig at være en overraskelse.

Lenke til kommentar

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå
  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...