Hul i Relativitetsteorien

[Bjarne77]

Først engang

Jovist c ligger fast.

Men det gør vores position jo også i et øjeblik vi iagttager.

På 1 etage vil vi opleve lyset som hastighed c, men ser vi samtidig op mod 10’ene etage så vil vi også se ind i en anden tidsdimension, og her går tiden hurtigere. For dem der på 10enen etage ligger c også fast, men for os på første etage vil det ”se ud som om lyset deroppe går hurtigere” (fordi vores tid er langsommere). – Jeg siger ikke at lyset er hurtigere, men at der vil se sådan ud. For lige at rette dette, dersom du misforstod.

 

Jovist det er mig der skal gøre arbejdet, men :

For det første alle kan være med, det kan nemt blive spændende.

For det andet jeg vil eventuel i nogle tilfælde gerne betale for hjælp.

For det tredje, kan man bruge de formler der allerede er, måske se en dybere mening i hvad de udtrykker, og måske modificere en af dem, her tænker jeg på den formel som kan bruges til at udregne tidens variation på vej ud af et tyngdefelt, fordi denne er jeg meget sikker på forholdsmæssigt samtidig er et billede på hvordan afstande samtidig ændres proportionalt.

Jeg glæder mig til virkelig at underkaste formlerne en analyse.

 

Jeg har gjort mig mange tanker omkring Pioneer Anomalien. De fleste har været forkerte.

Man skal have en stor papirkurv sagde Einstein engang. Det er sandt.

Det sidste jeg har tænkt kan læses på denne side HER men jeg har netop nu lagt mere vægt på at det er afstande der deformeres af masse.

 

Vi har allerede en formelen til at beregne den tid som en sonde vinder på rejse ud i rummet.

Den formel er OK som den er, ( og kan bruges til at bevise Pioneer Anomalien.

Vi regner med at den relative tid der vindes skal omsættes til øget afstand. Det er fejl.

Denne ekstra tid skal omsættes til relativ afstand, og har derfor ingen betydning. Der er en 0 tilvækst.

Vi skal såmænd blot lade være med at ligge afstand til, - men nu hvor det er gjort skal vi så trække den ekstra afstand fra igen, så stemmer dette regnestykke. Mere skal der ikke til.

 

Når du spørger om hvorfor ikke Voyager sonder var berørt.

• Du skal huske at tidsforskydningen bliver særlig markant ude i omkring 3 - 5 mia. km afstand og videre deruda.
  
• Voyaer 1 forlod os ved 1.5 mia km. Pioneer Sonderne 11 blev fulgt 10 mia km.
  
• Men der er meget der spiller ind, vi kan jo også tro sonderne er hvor de skal være, men de er et andet sted.
  
• Vi kan tro en kurs skyldes en navigationsfejl
  
• Der kan være mange manøvrer undervejs.
  
• Det er slet ikke let at være helt sikker.
  
• Men der kan også være 2 årsager, der er der mange der mener, bla. er det matematisk vist at der er en sammenhæng med en planets rotation.
  

HER er lidt arbejd filer, jeg har samlet.

 

HER er så lidt om at der er flere Sonder der har haft Anomali som jeg har skrevet på danske wikipedia.

 

Jeg vil også godt nævne at det der bragte mig til den konklusion at afstande i et tyngdefelt måtte opfattes som relative skyldes flere forhold, og er på ingen måde bare en fiks ide.

 

Afstande trækkes sammen fordi:

 

1.)At det virker usandsynligt at rum både kan udvides og dermed også (matematisk set) trækkes sammen og at der derudover også er en deformerende egenskab i form af tyngdekraften. Dette har jeg som du ved forenklet.

 

2.)At det synes ukompliceret at forene årsagen til en samlet forståelse af mørk energi, mørkt stof, og tyngdekraftens årsag, i en kort sætning ”sammentrukket rum” – eller om du vil afstand deformation.

 

3.)At de indre planeter har stigende massefylde jo tætter på Solen de ligger (også Venus forudsat den ikke var så varm)

 

4.)Så diskuterede vi Adams, - Jeg er langt fra enig med Adams, men der kom faktisk noget brugbart ud af det HER http://www.science27.com/DK/3.htm - (Helt nederst på denne side)

 

5.)Noget at det vigtigste jeg er stød på er Pound-Rebka experimentet fordi at her ser man jo at lyset på vej ind mod et tyngdefelt trækkes sammen. Dette kan sandelig nemt vise at rummet trækkes sammen i den retning, men kan samtidig også vise at tiden deformeres.

 

6.)Og pludselig faldt det mig ind at dette ser ud til at kunne forklare Pioneer Anomalien, men også at en foton ikke har masse, men blot bevæger sig og bøjer sin bane fordi rummets afstande er relative.

 

Endelig må jeg sige Zeke. Jeg menet det positiv, du har har meget alsidig viden, så godt vi har dig her til at korrigere. det er du faktisk flink til.

Tak for det.

 

MVh

Bjarne

Endret 31. desember 2008 av Bjarne77

[andesam]

Har ikke lest alle argumentene her (og har ikke veldig peiling på relativitetsteorien), men vil ikke tiden i skipet nærmest gravitasjonsfeltet gå sakte bare inne i skipet? Trodde begge skipene ville komme frem samtidig, dersom man står på sidelinjen og ser på. De to konkurrentene vil bare bruke forskjellig tid..

 

(Er jeg helt på jordet?)

[Bjarne77]

Først engang til Zeke

Du spurgte om hvad så med Voyager , og som du ser overfor, her har jeg kun gættet.

Det er aldrig godt nok når vi skal kalde det videnskab.

Men som den gamle Niels Bohr sagde, lad os lige sove over på det, og det har jeg nu gjort.

Og vups her til tidlig morgen, var hovedet klar.

Når vi ikke måler en anomali i flere tilfælde så er det fordi at vi regner "tid gevindst" - "tid tab".

Fx regner vi tid gevindt på vej ud af solsystemmet. - Men "tid tab" når sonden går ind i fx Jupiters, Jordens eller Venus tyngdefelt osv....

Hertil kommer så at tiden går langsommere jo længere væk fra solen sonderne er.

Det er altså bedst at foretage "eksperimenet" langt væk.

Så en sonde skal helst være fri for "tid tab" og kun have tids gevindst, og være langt væk, så ser du en anomali.

Det er vores foventninger der er noget galt med, fordi der skal der hverken være tid gevinds eller tab, fordi afstand er altid relativ helt propotionalt med tidens relativitet, så resultatet er altid et stort 0.

 

Andesam.

Ombord vil du ingen forskel opleve på tid eller afstand.

Men set fra Jorden vil du på vej ud af solsystemmet se ud som om du stadig flyver hurtigere og hurtigere, og sådan regner vi det også.

Spørger du om min mening er det fordi afstande er relative, men en meter stok er fortsat en meterstok, også selvom den er relativ længere.

Er du forvirret ?

Hvis ikke har du ikke forstået det.

 

Mvh

Bjarne

Endret 31. desember 2008 av Bjarne77

[Kurume]

bjarne77: Kan ikke du smelle opp noen utregninger med formler for å bevise dette. Mye enklere å avgjøre dette matematisk.

[Bjarne77]

Kurume

Jo beregninger er på vej.

Jeg arbejder på sagen. det kan du også se nedenfor.

Det smarte er at alle kan være med. Det er jo det gode ved moderne kommunikation.

Så har du en kvik matematisk hjerne er formelen i første omgang i ord nedenfor.

Så kan du måske prøve i tal.

Lige nu mangler jeg at vide:

Hvor mange bue sekunder bøjer lyset nær solen, og hvor meget tætter kommer det så.

Årsag, fordi dette viser hvor meget astand der "mangler" ( som er deformeret) .

Jeg er desværre ikke så heldig at jeg har en forkrommet uddanelse.

Til gængæld har jeg vilje til at krakke mysterier.

 

Her kommer lige stor en rettelse til det jeg skrev overfor:

Når man er forsker skal man have en stor papirkurv, var der en gang en klog mand der sagde. Det er så sandt så sandt.

 

I kapitlet 'Mørkt Stof', blev det også vist at tyngdeaccelerationsformelen afspejler et to dimensional perspektiv i og med at afstandskvadratet danner grundlag.

 

 

Når Tyngdeaccelerationen falder med 75%, øges afstandskvadrattilvæksten omvendt proportionalt med 75%. - Dette er ingen tilfældighed, men et udtryk for årsag / virkning, således at forstå: at rummets sammentrækning har en dominoeffekt, hvorved selv et sandkorn påvirker (sammentrækker) hele universet.

 

Tyngdeaccelerationsloven afspejler således direkte hvor meget rummet forholdsmæssigt sammentrækkes på en given afstand.

 

Det som en revideret generel relativitetsteori må og skal udtrykke er: at når afstande (set i forhold til jorden) bliver fx. relativt dobbelt ja så store, ja så skal tiden (set fra jorden) gå dobbelt så hurtigt, ganske enkelt fordi der relativt bliver en relativ "større afstand" at tilbageligge. Ud over dette skal både tid og afstandsvariation direkte (forholdsmæssigt) kunne sammenkobles med det fakta at tyngdeaccelerationsloven er et glimrende spejlbillede på den lovmæssighed der viser rummets sammentrækning og dermed afstandsvariationen.

I følge den i dag gældende ligning: Gm/c^2(-1/r2 + 1/r1) vil der være en forholdsvis ringe tidsforskydning (per afstand) i et tyngdefelt. Men set på baggrund af det som tyngdeaccelerationsloven afspejler, vil dette billede blive meget anderledes, hvilket vil sige at i en afstand på fx 10 mia. km. fra Solen, er forskellen flere hundrede gange større.

 

Resultatet bliver at set fra jordisk perspektiv,vil der være langt større tidsgevinst ved rejse ud af solsystemet end hidtil antaget, og dermed naturligvis også en større relativ afstandstilvækst (set fra Jorden). Dette vil umiddelbart synes at være i modstrid med erfaringen, fordi at sonder der er sendt i retningen ud af solsystemet synes tvært imod at have tabt afstand. Årsagen til denne modsætning er at tyngdeaccelerationen også vil bliver påvirket proportionalt med tid og afstandstilvæksten, med andre ord denne er selvfølgelig også relativ, hvorved der i stedet (set fra jorden) efter en modregning bliver tale om tab af afstand. Med andre ord: tiltrækningskræfterne bliver propotionalt stærkere med tidstilvæksten. Beregninger vil bliver vist her senere.

 

Det synes indlysende at det netop er her årsagen til Pioneer Anomalien skal findes. Løsningen på mysteriet er nok som beskrevet overfor.

 

Hvorfor har nogle sonder anomali, og andre ikke?

For det første, vil sonder vise større anomali jo længere væk fra Solen de er , fordi derude går tiden hurtigere end tættere på Solen.

For det andet så vil en sonde både kunne vinde tid eller tabe tid, afhængig af om den flyver ind eller ud af et tyngdefelt. En sonde der således styrer tæt forbi flere planeter og samtidig ud af solsystemet, eller som bevæger sig i en bane, hvor den ofte gennemrejser en eller flere planeters tyngdefelt, vil derfor i det samlede gravitations afhænge tidsregnskab kunne ligge så tæt på 0, hvorved man er ude af stand til at afgøre om afvigelsen skyldes anomali.

 

Med Venlig Hilsen

Bjarne Lorenzen

[Bjarne77]

Efter nu at have sat mig dybere ind i GR så begynder jeg at forstå den rette sammenhæng.

Sagen er den at tiden ude ved Neptun og i det hele taget 10 mia.km væk der "skulle" tiden i følge GR gå cirka 15 s. hurtigere per år.

Men det er netop disse 15 sekunder som formentlig slet ikke eksistere, fordi sonderne jo netop ser ud til at tabe afstand som netop svarer til disse 15 s.

 

Jeg mener dette er fordi at GR ligningen bygger på at tidsændingen aftager med r (radius) og ikke radius^2. - Rummets afstands deformation og tidsdeformation skal følges ad

 

Jeg er PT udenland og kan ikke skrive så meget, men der er en opdatering på siden http://www.science27.com/DK/Index.htm kapitel: relativitet & tid

 

MVH

Bjarne

[Bjarne77]

Det blev en lidt forvirrende start på tråden. Jeg vil godt lige vise det resulatet jeg er kommet til ved at beregne flere forhold:

 

I 1959 blev der ved Pound-Rebka experimentet påvist at lys på vej ud af et gravitationsfelt rødforskydes. Vi har ingen problem med at godtage kosmologisk rødforskydning som en afspejling af at rummet udvides, hvilket vel også er ganske naturligt idet det vel må vise den tilstand som rummet befinder sig i. - Derfor burde der heller ikke være noget problem ved at forstå at også den gravitionelle rød eller blåforskydning også er udtryk for at der også sker en afstandsdeformation på vej ind eller ud af et gravitationsfelt. Dersom man ser bort fra årsagerne, er der jo ingen forskel på den kosmologiske rød forskydning og den gravitionelle rød (og blå) forskydning. At dette så også er et udtryk for hvor udstrakt eller sammentrukket tiden er der jo intet i vejen med.

 

I kapitlet 'Mørkt Stof', (www.science27.com) blev det også vist at tyngdeaccelerationsformelen afspejler et to dimensional perspektiv i og med at afstandskvadratet danner grundlag.

 

Når Tyngdeaccelerationen falder med 75%, øges afstandskvadrattilvæksten omvendt proportionalt med 75%. - Dette er ingen tilfældighed, men et udtryk for årsag / virkning, således at forstå: at rummets sammentrækning har en dominoeffekt, hvorved selv et sandkorn påvirker (sammentrækker) hele universet.

 

Tyngdeaccelerationsloven afspejler således hvor meget rummet forholdsmæssigt sammentrækkes på en given afstand, og er således udtryk for en naturlov vi ikke har forstået.

 

Den grundliggende påstand i denne teori er at rummet sammentrækkes, som selvfølgelig vil have den konsekvens at afstande er relative.

 

På grundlag af Albert Einsteins arbejde ved vi at tid i et tyngdefelt også er relativ.

Det må være indiskutabelt at en overordnet model af tyngdekraftens natur og årsag grundliggende må afspejle afstandskvadratloven. Men derved kommer ligningen til beregning af tidsforskelle i den generelle relativitetsteori (GR) i konflikt med denne teori, - se nedenfor:

 

Ligningen er bygget på at tiden ændrer sig som funktion af radius ®, og ikke som funktion af afstandskvadratet (r2) som udtrykt i tyngdeaccelerationsloven.

 

Som vi alle ved så skal teser (som GR i virkeligheden er) bevises eksperimentelt, og vel og mærke i hele dens rækkevidde (så langt som det er muligt). GR har ganske enkelt aldrig bestået testen. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende at GR har bestået testet på relativ korte afstande, men ikke når det gælder lange afstande.

 

Måden at teste GR er ved at måle tidsforskelle i forskellige afstande fra et tyngdefelts udspring. Flere sonde sendt ud i solsystemet viser at noget er galt, og at dette kan skyldes fejl i GR Se kurve HER

 

Som man kan se er der ifølge GR på 1 år en tidsforskel mellem Jorden og Neptun (og Pioneer 10)på omkring 15,3 sekunder. Netop dette tal kan indeholde nøglen til et totalt forandret verdensbillede.

 

Vi ved at da Pioneer sonderne 10 + 11 nåede ud til Neptuns bane (og længere) da tabte de begge cirka 8000 miles (12800 km) per år. Dette bygger vi på at urene på sonderne ikke viste os de tidspunkter vi forventede.

 

Kommunikation med sonder foregår med radiokontakt (hastighed omkring c).

Regelmæssigt spørges sonderne om hvad klokken er derude. På 1 sekund rejser et radiosignal cirka 833 km. Den overfor nævnte afstand på 12800 km per år, (som sonderne tabte) svarer derfor til at urene på sonderne åbenbart har gået 15,4 sekunder forkert. Men her skal vi huske at ifølge GR forventer vi en forskel (gevinst) på 15,4 sekunder. (se tabellen overfor). Derfor spørger vi vel også i dag os selv: hvad hvis GR er forkert og vi kun skal forvente en brøkdel af den nævnte tids-gevinst på store afstande. Med andre ord kan man enkelt konkludere at GR ikke har bestået den eksperimentelle test på den lange bane, men tilsyneladende kun på den korte, og må derfor stå ganske svagt.

 

Lyset bøjer så vidt vi ved ind mod solen med 1,75 bue sekunder.

På baggrund af denne teori sker dette fordi at rummet ind mod et tyngdefelt sammentrækkes, hvorved også afstande blive relative.. Set fra et 90 graders perspektiv svarer 1,75 bue sekunder til at Solens ved dens overfalde sammentrækker rummet med 1/18620. Denne deformering vil svækkes proportionalt med afstandskvadratet.

 

Bemærk at ifølge GR er tidsforskellen ved Solens overflade identisk med tallet 1/18620 (se tabellen overfor. (tidsforskel ved solens overflade er groft regnet 2.0 * 10-4 )

Tidens ændring må selvfølgelig skulle gå hånd i hånd med afstandsdeformationen.

På baggrund af lyset bøjning (1/18620) mod Solen kan følgende formel bruges til beregning af hvor meget tid og afstand virkelig ændres, som funktion af afstandskvadratet.

 

Tiden på relativ korte afstande af et tyngdefelts udspring fortsat være omtrent det samme, men vil aftage langt hurtigere end vi hidtil har troet.

Denne modificering af GR vil ikke have meget betydning for den relative tidsforskel i satellitters bane, fordi disse kredser i meget tæt afstand til jorden.

 

Med hensyn til Merkurs mærkelige baneanomali henvises der til det næste kapitel klik HER

 

Planeterne danner et skiveformet tyngdefelt. Centralt i dette vil gravitation være stigende, som vist i kapitlet: mørkt stof. Dette vil betyde at der centralt mellem planeterne vil være stærkere gravitation, hvilket specielt vil berøre Merkur. Derved

vil også tiden i solsystemets indre gå langsommere ved fx Merkurs bane, end vist i skemaet overfor.

 

Illustrationen viser at centralt mellem planeterne sker en yderlig sammentrækning at rummet.

Merkur vinder 43 buesekunder (af i alt 3.240.000) på 100 år.

Der skal altså ikke megen lokal gravitations ændring til for at Merkur kan tilbageligge den brøkdel længere afstand som der er tale om.

 

Årsagen til at nogle sonder har uforklarlige anomalier og andre ikke er: at sonder både kunne vinde tid eller tabe tid, afhængig af om de flyver ind eller ud af et tyngdefelt. I begge tilfælde vil NASA beregne hvor meget det betyder for den tilbagelagte afstand set i relation til GR. Sonder der således styrer tæt forbi flere planeter og samtidig ud af solsystemet, eller som bevæger sig i baner, hvor de ofte gennemrejser en eller flere planeters tyngdefelt, vil derfor i det samlede gravitations afhænge tidsregnskab kunne ligge meget tæt på 0, hvorved man selvfølgelig ikke vil registrere en anomali, ganske enkelt fordi vi ikke forventer hverken tids gevinds eller tids tab. Sonder i kredsløb i det indre solsystem afspejler derfor ikke det virkelige billede på GR's indflydelse, fordi at planeternes gravitation overlapper solens gravitation, hvilket selvfølgelig giver et uklart billede.

 

Hvorvidt påstandene i dette kapitel er korrekte kan forholdsvis enkelt bevises, ved at måle gravitations rød og blå forskydning forskellige steder i solsystemet, og sammenligne disse med målinger i forskellig radius omkring Jorden, Derved vil man vil kunne konstatere at forskydningerne vil afspejle afstandskvadratet. Herved vil man også kunne konstatere at centralt i solsystemet (ved Merkur) findes det såkaldte "mørke stof", som vist overfor, men dette findes til gengæld ikke nær Jorden. Derved vil der ikke længere kunne være tvivl om at deformation af tid og afstande er 2 sider at samme mønt.

 

* * *

 

Vores tro på at tiden er gået i stå ved begivenhedshorisonten synes at have formodningen imod sig. Lys indeholder information, der ikke kan forsvinde. Dette fik for nyligt Stephen Hawking til at påstå at der måtte være to parallelle universer, - et med, og et uden sorte huller, og at lyset måtte forsvinde fra det ene univers til det andet.

 

Påstanden om at tiden virkelig går i stå ved et sort hul er ikke bevist. I praksis tyder intet på at gravitation virkelig er så ekstrem at dette sker. I stedet er det ganske problemfrit at forstå dette fænomen således at lys der bevæger sig mod et sort hul bliver ultraviolet når det har passeret begivenhedshorisonten, og dermed usynlig, ganske enkelt fordi at rummet i den retning trækkes sammen. Lys og den information det indeholder forsvinder dermed ikke, og kan udmærket undslippe det sorte hul, hvilket også sker. Så snart lys på vej ud af et sort hul når begivenhedshorisonten bliver det synligt. Fortsætter lyset i stedet mod centrum transformeres lyset til røntgen og gamma. Alt sammen blot et spørgsmål om lysets retning.

 

Dette bør sætte spørgsmålstegn ved om fotoner virkelig har masse. Det ser ikke ud til at være nødvendig. I øvrigt, vil man virkelig studerer det såkaldte "mørke stof" var det nok bedre at undersøge Merkurs bane dag for dag frem for så meget unødvendigt andet. Merkur hastighed vil afspejle periodevise svingninger helt afhængig af planeternes placering.

 

Ligningen overfor (se også kapitlet: 'Relativitet') kan bruges til beregning af både tid og afstands deformation i et tyngdefelt, og er derfor også egnet til beregning af både hvor meget planeterne skal sammentrækkes pga. solens baggrundsgravitation.

 

Dersom vi forestiller os at 4 kopier af Jorden ville ligge i de i skemaet overfor viste 4 forskellige baner, og temperaturen i planeternes indre ville identiske, så ville disse 4 kloders massefylde og størrelser ikke være ens, men som vist i kolonnen teoretisk diameter. Klodernes diameter ville med andre ord ændres som følger af baggrundsgravitationen.

 

Der er reelt ikke tale om en udvidelse / sammentrækning, fordi at alle afstande deformeres blot, (også meterstokken) hvorved de målbare proportionerne bliver de samme. Men centralt i et tyngdefelt (25% af planetens indre volumen) sammentrækkes rummet gradvist stærkere, (se kapitlet 'Mørkt stof'). Dette indre område vil derfor være ansvarlig for at der sker en yderlig sammentrækning, (ude af proportion) med et kugleformet tyngdefelts ydre halvdel.

Planeternes indre jern blev hovedsagligt skabt for 4.5 milliarder år siden. Universet var dengang meget mere sammentrukket end nu. (Dette vil blive nærmere uddybet i kapitlet: Mørkt energi.) Derfor har planeterne i dag en massefylde som skyldes en langt større baggrundsgravitation end den der i dag er gældende.

OBS!

I den samme proces blev der først skabt Jernoxid som senere blev omdannet til jern og oxygen. Oxygen kom derfor fra Jordens indre. På det tidspunkt have Jorden ingen magnetfelt, derfor kunne plasma og dermed hydrogen indfanges fra Solen. På den måde blev der danne vand på Jorden.

 

Den enorme kløft på Mars er blot endnu et bevis på at vi ikke har forstået tyngdekraftens inderste væsen.

Dette vidner om, at da Universet udvidede sig for 4,5 milliarder år siden of frem til i dag, - så gjorde stof det også.

Solsystemets himmellegemer har sikkert udvidet sig til omkring det dobbelte siden dets skabelse og formentlig mere.

I dag udvider Jordens sig formentlig med omkring få millimeter per år, pga. Universets fortsatte udvidelse.

Udvidelse sker proportionalt med et legemes størrelsen.

 

Hvorvidt alt dette er 100 5 korrekt kan vi ikke vide, lige så lidt som vi kunne mht. GR . der skal selvfølgelig solide målinger på borden , som forestået osv.

 

Meget at denne konklution står og falder med om det virkeligt er rigtigt at tiden ved Merkur er 30 s. langsommere per år, i forhold til vores tid. Dette er ikke bevis.

Merkus mærkelige bane i sig selv er heller ingen bevis.

Det er heller ingen bevis at påstanden kom fra en person der hed Albert Einstein.

 

MVH

Bjarne

[!alex!]

N�r Tyngdeaccelerationen falder med 75%, �ges afstandskvadrattilv�ksten omvendt proportionalt med 75%. - Dette er ingen tilf�ldighed, men et udtryk for �rsag / virkning, s�ledes at forst�: at rummets sammentr�kning har en dominoeffekt, hvorved selv et sandkorn p�virker (sammentr�kker) hele universet.

 

Tyngdeaccelerationsloven afspejler s�ledes hvor meget rummet forholdsm�ssigt sammentr�kkes p� en given afstand, og er s�ledes udtryk for en naturlov vi ikke har forst�et.

 

Den grundliggende p�stand i denne teori er at rummet sammentr�kkes, som selvf�lgelig vil have den konsekvens at afstande er relative.

 

Etter hva jeg har forstått så er det dette teorien din bygger på, eller skal prøve å forklare, right? Tror du burde lese litt feltteori... Forresten kan du heller skrive pÃ¥ engels?, er så slitsomt og lese dansk.

Endret 21. januar 2009 av !alex!

[Bjarne77]

Alex

 

Siden er på engelsk her

 

www.science27.com

 

I øvrigt er idag kapitlet Baggrundgravitaion opdatert.

Dette bliver efter min bedste overbevisning et enormt chock for os alle.

Netop idag er jeg blevet i stand til at se en meget dyb mening bag Neal Adams Videos på You Tube. Jeg er i stánd til at vise den årsag han ikke selv kunne finde.

 

MVh

bjarne

[!alex!]

Alex

 

Siden er på engelsk her

 

www.science27.com

 

I øvrigt er idag kapitlet Baggrundgravitaion opdatert.

Dette bliver efter min bedste overbevisning et enormt chock for os alle.

Netop idag er jeg blevet i stand til at se en meget dyb mening bag Neal Adams Videos på You Tube. Jeg er i stánd til at vise den årsag han ikke selv kunne finde.

 

MVh

bjarne

Neal Adams som i "Conspiracy of Science - Earth is in fact growing", Neal Adams?

[Bjarne77]

Alex

 

Ja der er link til hans Video

jeg er slev chokeret men jeg er sikker på at jeg har fundet den årsag han ikke kunne

universet er nu et mærkleig sted.

Jo vist Jorden udvider sig

Jeg har pillet lidt ved relativitets teorien, så passer det fint

 

MVh

Bjarne