Planeternes rotation er ikke tilfældig

[Bjarne77]

Frevil

 

Jeg kan nemt følge dig

Men der er dog nogen grundliggende ”noter” allerede – se siden http://www.science27.com/DK/Index.htm - Så "grundtonen" er slået an.

 

Prøv at læs min tese / teori set i forhold til den herskende teori som ofte betyder at man slår tingene hen som tilfældigheder. Her har du så netop overhovedet ingen ”noter”, og ikke en gang en ordentlig ”symfoni”.

 

De små planeter burde i henhold til ”Angulær Momentum” rotere hurtigere jo mindre de var.

Men lille Mars og Merkur er de langsomste roterende planeter. Jupiter der er størst er altid den hurtigste. Den "burde" omvent i henhold til sikker viden. Du kan sammenligne det med en skøjtedanser der trækker armene ind, hun roterer nu hurtigere. Så der er en del der ikke stemmer. ""Den symfoni der ikke er der spiller falsk"

 

Men du har helt ret, der er lang vej.

Målet er en ”forening af de magnetiske årsager" til alle magnetiske fænomener.

Dvs. inklusiv den dybeste årdag magnater, pulsarer, og hvad vi ellers kender til magnetisme.

Alle himmellegemer hører her med, da de alle (også pga. deres rotaion) udvikler det vi kalder magnetisme, og som reelt betyder: - rum i bevægelse eller rum i rotation.

Jeg kan ikke magte denne enorme matematiske opgave alene, - men jeg er sikker på at dette er vejen til et ret stort gennembrud i naturvidenskaben. Stille og roligt vil denne tanke sejre.... Nye tanker tager altid tid, - de skal bestå tidens tand og "modnes"

 

Med venlig Hilsen

Bjarne

Endret 22. september 2008 av Bjarne77

[kyrsjo]

Frevil

 

Jeg kan nemt følge dig

Men der er dog nogen grundliggende ”noter” allerede – se siden http://www.science27.com/DK/Index.htm - Så "grundtonen" er slået an.

 

Prøv at læs min tese / teori set i forhold til den herskende teori som ofte betyder at man slår tingene hen som tilfældigheder. Her har du så netop overhovedet ingen ”noter”, og ikke en gang en ordentlig ”symfoni”.

 

De små planeter burde i henhold til ”Angulær Momentum” rotere hurtigere jo mindre de var.

Men lille Mars og Merkur er de langsomste roterende planeter. Jupiter der er størst er altid den hurtigste. Den "burde" omvent i henhold til sikker viden. Du kan sammenligne det med en skøjtedanser der trækker armene ind, hun roterer nu hurtigere. Så der er en del der ikke stemmer. ""Den symfoni der ikke er der spiller falsk"

 

*SNIP*

 

Med venlig Hilsen

Bjarne

 

Små planeter burde rotere fortest dersom:

1) Stoffet de små er laget av hadde like stor eller større angulærmoment til å begynne med (som jeg tror du i et vektorfelt, som hastighetsfeltet til akkresjonsskiva rund en protostjerne må kunne regnes som, kan se på som volumintegralet av curl'en til massestrømmen som gir partikklene som danner planeten) i forhold til stoffet de store er laget av

2) De små planetene er mer kompakte.

 

Om en isdanser trekker inn armene, spinner han/hun opp. Om noen kapper av en isdanser armene (med laser, så vi kan se bort i fra friksjon), flyr armene rett fram (eller rett ut, sett fra isdanseren) - og isdanseren fortsetter å spinne like fort. I allefall så lenge vi ser bort i fra at han/hun begynner å kaste blod rundt seg.

[Bjarne77]

Kyrsjo

 

Ja det har du ret i, men husk at gas planeterne har mindre massefylde en fx Mars og Merkur.

Spørg dig selv helt seriøst, tror du at den relative store forskel der er på planeternes rotation er tilfældig?

Dersom det var et resultat af en gaskys rotation, så burde der jo vel være en enkel logisk afstands matematik i det. Det er der ikke, - slet ikke.

 

Jeg prøver nu stille og roligt at sætte mig lidt ind i elektrodynamik som du foreslog.

 

Ved du hvor mange elektroner (samlet masse) er i bevægelse og hvor fort, - dersom 100 Volt med 5 Amp (jævnstrøm) farer igennem en 500 W pære.

 

Jeg lurer lidt på at

 

Ampere. = Masse

Volt = Hastighed

 

( Masse x Hastighed = Watt).

 

Med Venlig Hilsen

Bjarne

Endret 23. september 2008 av Bjarne77

[kyrsjo]

Faktisk er det ofte symmetrier mellom elektriske- og "massepunkts"-linkninger om du tenker på ladningen som posisjonen, strømmen som hastigheten etc. - f.eks. LRC-kretser og dempede mekaniske oscillatorer.

[Bjarne77]

Kyrsjo (og andre)

 

Jeg er slet ikke på ”bølgelængde” med dette sprog.

Min tanke er som du nok ved noget mere enkel gældende dette område, (men jeg må vel kaste mig ud i det mere avancerede før eller siden).

 

Spørgsmålet er som er som følgende:

En elektrisk strøm kan levere en bevægelse fx til en elektrisk motor.

Man kan sige at elektronernes bevægelse overføres til motorens bevægelse.

 

Dette kan vi så se på helt mekanisk, og i princippet for enkelthedens skyld set bort fra modstand i kabeltykkelse, såvel som den elektromagnetiske bindingsmodstand, og også gerne el-motorens modstand i lejer osv..

 

Motoren gør et stykke arbejde vi kan måle i fx Watt.

Watt er et udtryk for den energi (masse x hastighed) som der skal til for at drive motoren.

 

Jeg vil godt vide hvor meget masse x hastighed, skal der til for at rent netto at levere fx 1000 Watt.

Med netto mener jeg vi ser helt bort fra modstand, - kun motorens forbrug 1000 Watt er interessant.

 

Mvh

Bjarne

[kyrsjo]

energi "=" masse * hastighet^2.

[SeaLion]

@kyrsjo: Jeg trodde ikke c-en i E=mc² var en hvilken-som-helst-hastighet, men rett og slett lyshastigheten? Altså energi=masse*lyshastigheten².

[Bjarne77]

Dersom jeg nu har ret at Uranus mærkelige rotation ikke skyldes at den engang blev ramt, så skal i mindste dens måner også følge Uranus rotation tænkte jeg netop.

 

Ifølge min teori om ”rumvinde” burde Uranus rotation trække dens måner rundt om dens ækvator

I dag tjekkede jeg og det er jo netop det der sker.: - ttp://hans.kristensen.person.emu.dk/uranusmaane.htm

 

Så langt holder teorien derfor.

Med andre ord dersom vi nu antager at Uranus engang roterede med en meget svag hældning og så pludselig blev ramt og krængede over til de her kendte 90 grader, - så skulle man tro dens måner fortsat ville cirkulere sådan som Uranus før roterede.

 

Men Uranus Måner er jo åbenbart ”fulgt med”.

Hvordan kan Uranus Måner "vide" hvordan Uranus roterer, dersom der ikke som påstået skabes en "rumvind" omkring planeten som tvinger månerne til at følge planetens rotation?

 

Mvh

Bjarne

[kyrsjo]

@kyrsjo: Jeg trodde ikke c-en i E=mc² var en hvilken-som-helst-hastighet, men rett og slett lyshastigheten? Altså energi=masse*lyshastigheten².

 

Jeg tenkte faktisk på enhetene, ettersom kinetisk energi (ikke-relativistisk) er gitt ved ½ m v^2

[frevild]

...

 

Hvordan kan Uranus Måner "vide" hvordan Uranus roterer, dersom der ikke som påstået skabes en "rumvind" omkring planeten som tvinger månerne til at følge planetens rotation?

 

Mvh

Bjarne

 

Denne romvinden øver altså krefter på himmellegemene. Kan ikke disse kreftene da måles med måleinstrumenter? Er dette blitt gjort? Hvis disse kreftene eksisterer, er jeg sikker på at de som sender ut satellitter og andre romfartøyer må ta hensyn til dem - og at de iallfall ville oppdage dem.

[Bjarne77]

Frevild

 

I banerne hvor satellitter kredser, er rumvinden meget svag, den tiltager modsat tyngdekraften med afstanden, fordi hele rummet omkring et legeme roterer.

 

Tænk på at Månen fjerner sig med 5 cm hvert år.

Vi har en teori, men er den rigtig er månen max 85 mio. år gammel, fordi den da ville være 4 meter over Jorden. Men andre ord den hersker teori er hel eller delvis forkert, årsagen til Månen fjerner sig er en anden. – Det er bl.a. også her ”rumvinden” kommer ind.

 

I øvrigt lige lidt opdatering, - nyt kapitel her :

 

PLANETERNES RETROGRADE MÅNER ER HELLER IKKE TILFÆLDIG

 

I følge vores opfattelse hidtil, mener man at Uranus en gang er blevet ramt af en stor genstand fra rummet, og dette har været årsag til dens mærkelige rotation. Men Uranus indre (regulære) måner bevæger sig alle i planetens ækvatorplan. Dersom Uranus virkelig skulle være ramt, hvordan skulle Uranus (indre) måner så have fulgt med ? - I følge denne teori cirkulærer de indre måner omkring Uranus ækvatorplan, fordi de påvirkes af rumvinden, der er knyttet til Uranus, denne er stærkest i ækvatorplanet. Derfor følger de indre måner ækvatorplanet.

 

 

Mange forskere er forvirrede med henhold til hvad årsagen er specielt til de mange retrograde måner i vores solsystem. Tesen er: (som så ofte) tilfældigheder.

 

Men det er bemærkelsesværdigt, at både Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun - alle har mange irregulære måner, herunder også flere retrograde måner, og at disse måner altid er de yderste.

 

Forklaringen til dette er hovedsageligt at en planets måner bliver påvirket af især Solens rumvind. På den side af en planet, som vender bort fra Solen, vil rumvinden være 25% stærkere, i forhold til den side der vender ind mod Solen. (som vist i foregående kapitel). Denne rumvind styrke er proportionalt med afstanden. Det er derfor man ser en gradvist stærkere påvirkning af de irregulære måner, proportionalt med afstanden.

 

De ydre måners meget store excentricitet er ikke mærkelige, og skyldes (i langt de fleste tilfælde) ikke såkaldte indfangede måner, men er derimod naturlige kredsløb. De opstår fordi at både solens og moderplanetens rumvinde accelererer specielt de ydre måner yderligere en det som tyngdeaccelerationen er årsag til.

 

Halvvejs rundt i en planets baneomløb (i eksemplet) vil solens rumvind være årsag til en forøgelse af planetens måner opnår større inklination. Denne proces forstærkes ved at solens rumvind også sætter hele månens bane i rotation.

 

I det viste tilfælde sker denne rotation hen over planetens geografiske nordpol. Dette er naturligvis en langsom proces, og må nøje iagttages for præcist at få et større indblik i rumvindens styrke..

 

Den (modsatte) halve vej rundt i en planets baneomløb vil solens rumvind svække den af månens (overfor viste) højere opnåede inklination, men månebanens rotation fortsætter. Denne proces er årsag til at alle de store planeters ydre måner altid skiftevis vil blive retrograd.

 

Er der nogen der har kommentarer til den påstand?

 

Med Venlig Hilsen

Bjarne

[Herr Brun]

Kan du fortelle oss hva i himmelens navn denne "psykofysiske habitus" er for noe? Evt. komme med en link, om du har gjort så før...

[Bjarne77]

Så lykkedes det at beskrive denne del af teorien matematisk

http://www.science27.com/DK/Rumvinden.htm

Det var egentlig ligetil

husk dette viser hvorfor måners baner kan være mere eller mindre mærkelig og hvorfor stjerne yderst i en galakse ikke ryger ud.

 

det er ikke en ny teori, men en såre simpel konsekvens af at stof trækker rum sammen.

 

Mvh

Bjarne

[Pricks]

Jeg skjønner ikke helt hva TS prøver å komme frem til...

[Bjarne77]

Jeg synes lige jeg vil bringe denne opdatering

 

Venus retrograde rotation skyldes vinkelmoment, -ligesom Månerne overfører vinkelmoment til de øvrige planeteres rotation, - men i Venus tilfælde er årsagen planeternes kredsløb, og navnlig Jordens og Jupiters kredsløb

 

Fordi Venus kredsløb er hurtigere end Jupiter og Venus, vil det set fra Venus se ud om som at Jorden og Jupiter er retorgrade. Helt på samme har vinkelmomentet der skyldes passage af Jorden og Jupiter også have en retrograd rotationsvirkning, der således er årsag til at Venus har retrograd rotation. Venus har ingen måner og kan ikke kompensere for denne retrograde effekt.

Merkurs langsomme rotation skyldes ikke vinkelmoment fra en månes kredsløb, (fordi den ingen har), men derimod bunden rotation i forholdet 3:2 , årsagen til dette er forstået.

[Realist]

Jeg synes lige jeg vil bringe denne opdatering

 

Venus retrograde rotation skyldes vinkelmoment, -ligesom Månerne overfører vinkelmoment til de øvrige planeteres rotation, - men i Venus tilfælde er årsagen planeternes kredsløb, og navnlig Jordens og Jupiters kredsløb

 

Fordi Venus kredsløb er hurtigere end Jupiter og Venus, vil det set fra Venus se ud om som at Jorden og Jupiter er retorgrade. Helt på samme har vinkelmomentet der skyldes passage af Jorden og Jupiter også have en retrograd rotationsvirkning, der således er årsag til at Venus har retrograd rotation. Venus har ingen måner og kan ikke kompensere for denne retrograde effekt.

Merkurs langsomme rotation skyldes ikke vinkelmoment fra en månes kredsløb, (fordi den ingen har), men derimod bunden rotation i forholdet 3:2 , årsagen til dette er forstået.

 

Bjarne, jeg må spørre deg: Tenker du på disse teoriene dine både når du er i ferd med å sovne inn på kvelden og når du er i ferd med å våkne på morgenen ?

 

For øvrig, tusen hjertelig takk for den hysterisk morsomme tråd du her har skapt !

[Bjarne77]

Jeg synes lige jeg vil bringe denne opdatering

 

Venus retrograde rotation skyldes vinkelmoment, - ligesom Månerne overfører vinkelmoment til de øvrige planeternes rotation, - men i Venus tilfælde er årsagen planeternes kredsløb, og navnlig Jordens og Jupiters kredsløb

 

Fordi Venus kredsløb er hurtigere end Jupiter og Venus, vil det set fra Venus se ud om som at Jorden og Jupiter er retorgrade. Helt på samme har vinkelmomentet der skyldes passage af Jorden og Jupiter også have en retrograd rotationsvirkning, der således er årsag til at Venus har retrograd rotation. Venus har ingen måner og kan ikke kompensere for denne retrograde effekt.

Merkurs langsomme rotation skyldes ikke vinkelmoment fra en månes kredsløb, (fordi den ingen har), men derimod bunden rotation i forholdet 3:2 , årsagen til dette er forstået.

 

Bjarne, jeg må spørre deg: Tenker du på disse teoriene dine både når du er i ferd med å sovne inn på kvelden og når du er i ferd med å våkne på morgenen ?

 

Ja, men ikke konstant..

Der er meget galt i naturvidenskaben og det skal rettes.

Der har været mange rettelser i det jeg selv har ment...

Det er nu også muligt at sætte alt på et bræt, - grundlaget i teorien kan bevises.

Forberedelser er i gang

http://www.science27.com/english/Measurement/Index.htm

 

For øvrig, tusen hjertelig takk for den hysterisk morsomme tråd du her har skapt !

Nååhh hysterisk og hysterisk.

Jeg synes det er snarere tvært imod, vi MÅ forklare ALT.

Men meget skriger til himlen for hjælp.

Tro ikke vi ved så meget, der er meget som udfordrer:

Fx:

• 
   
  
• Hvad er årsag til modstand mod bevægelse i lufttomt rum?
  
• Hvorfor skulle den pludselig ophøre ved konstant hastighed?
  
• Hvad er massetiltrækning egentlig?
  
• Hvordan er masse og rum forbundet?
  
• Hvad er årsagen til accelererende og decelererende sonde anomalier?
  
• Hvorfor følger de fleste stjerner ikke Kepler ?
  
• Hvorfor trækkes stjerner konstant ind mod et sort hul?
  
• Hvorfor er størrelsen på sorte huller proportionale med galaksers størrelse?
  
• Er mørkt stof virkelig stof, eller bare almindelig misforstået central tyngdekraft?
  
• Er mørkt Energi virkelig energi eller blot tiden der ændrer sig proportionalt med universelt udvidelse
  
• Hvad sker der med foton energien ved kosmologisk rødforskyning, forsvinder denne energi bare stik imod det faktum at energi ikke kan forsvinde.?
  
• Hvad sker der med lysets information når lys forsvinder i et sort hul ?
  
• Findes der virkelig parallelle Universer som påstået af Stephen Hawking ?
  
• Hvorfor finder vi igen og igen planeter hvor de ikke skulle være?
  
• Hvordan hænger det sammen at Jupiters atmosfære må være skabt længere ude i rummet?
  
• Hvad er årsdag ti den enorme kløft på Mars?
  
• Hvor meget ekspandere rummet lige her? - og er gravitation virkelig stærkere?
  
• Er egenskaben ansvarlig for: "Rummets krumning" - den samme som er ansvarlig for Universet udvidelse?
  
• Forsvinder tyngdekraft virkelig over i andre dimensioner?
  

 

"The important thing is to not stop questioning. Curiosity has its own reason for existing.

One cannot help but be in awe when he contemplates the mysteries of eternity; of life; of the marvelous structure of reality..."

"Small is the number that see with their own eyes

and feel with their own hearts."

 

"Imagination is more important than knowledge. Knowledge is limited; imagination encircles the world."

 

--Albert Einstein.--

Endret 10. mai 2010 av Bjarne77

[Flin]

Kom frem til et set med ligninger og en teori. Skriv dette ned enkelt og greit uten å pakke det inn i argumenter som ligner de en bruktbil selger ville bruke.

 

Skriv det ned, helst på engelsk, kom med noen spådommer, foreslå eksperimenter som kan bekrefte dine spådommer. Forklare alle de problemer teorien din møter på når det kommer til den teori vi benytter i dag.

Når du har gjort det kan vi alle sammen lese gjennom det og se om det er noe hold i det. Sånn som du holder på nå blir bare dumt.

 

Du mangler grunnleggende kunnskaper om fysikk og verden rundt det. Det kan man lett se av dine spørsmål.

 

Hvad er årsag til modstand mod bevægelse i lufttomt rum?

 

Den finnes ikke? Jeg regner med at du prøver å spørre om hvorfor man trenger energi for å akselerere objekter i tomt rom.

 

For å svare på det, tenk deg en fri punktpartikel med masse m som beveger seg i vakum. La oss anta at massen er stor nok til at vi kan neglisjere kantemekaniske effekter. Da har man:

 

 

Løser for v og finner:

 

 

Da ser vi at fart er avhenger av energien, E. Vil vi øke farten må vi øke energien.

 

Like enkelt kan man fortsette å besvare det du spørr om, men jeg føler at det bare blir å kaste bort tid.

Endret 10. mai 2010 av Flin

[Bjarne77]

Kom frem til et set med ligninger og en teori. Skriv dette ned enkelt og greit uten å pakke det inn i argumenter som ligner de en bruktbil selger ville bruke.

 

Skriv det ned, helst på engelsk, kom med noen spådommer, foreslå eksperimenter som kan bekrefte dine spådommer. Forklare alle de problemer teorien din møter på når det kommer til den teori vi benytter i dag.

Når du har gjort det kan vi alle sammen lese gjennom det og se om det er noe hold i det. Sånn som du holder på nå blir bare dumt.

 

Du mangler grunnleggende kunnskaper om fysikk og verden rundt det. Det kan man lett se av dine spørsmål.

 

Hvad er årsag til modstand mod bevægelse i lufttomt rum?

 

Den finnes ikke? Jeg regner med at du prøver å spørre om hvorfor man trenger energi for å akselerere objekter i tomt rom.

 

For å svare på det, tenk deg en fri punktpartikel med masse m som beveger seg i vakum. La oss anta at massen er stor nok til at vi kan neglisjere kantemekaniske effekter. Da har man:

 

 

Løser for v og finner:

 

 

Da ser vi at fart er avhenger av energien, E. Vil vi øke farten må vi øke energien.

 

Like enkelt kan man fortsette å besvare det du spørr om, men jeg føler at det bare blir å kaste bort tid.

 

 

Det er fint nok at vi kan beregne den forsat større mængde energi der skal bruges for at accelerere et objekt (i vakuum). Hatten af for det.

 

Men vi ved ikke hvorfor der er denne modstand / inerti / mod bevægelse.

Vi ved heller ikke hvorfor den "angiveligt" skulle ophøre når konstant hastighed er opnået.

Vi har med andre ord bind for øjnene når det drejer sig om at vide lidt om hvad vi virkelig har med at gøre.

 

Derimod ved vi at stof og rum er forbundet, uden at vi dog ved hvordan.

Men vi BURDE vide at netop denne forbindelse betyder at du ikke kan bevæge selv et sandkorn uden at forstyrre hele universet.

Det er dette faktum der er årsdag til "inertien" / modstand mod bevægelse.

Det er naivt at tro at denne bare ophører når konstant hastighed er nået.

Hvad for dig til at tro at denne modstand kun gælder acceleration.

 

Med hensyn til beregninger

Der er masser af dem

prøv at læse dette kapitel OG følg alle links

 

http://www.science27.com/english/the_pioneer_anomaly.html

[Flin]

 

 

Det er fint nok at vi kan beregne den forsat større mængde energi der skal bruges for at accelerere et objekt (i vakuum). Hatten af for det.

 

Men vi ved ikke hvorfor der er denne modstand / inerti / mod bevægelse.

Vi ved heller ikke hvorfor den "angiveligt" skulle ophøre når konstant hastighed er opnået.

Vi har med andre ord bind for øjnene når det drejer sig om at vide lidt om hvad vi virkelig har med at gøre.

 

JO! Vi vet at et objekt med hastighet har energi! Vi vet at et objekt med høyere hastighet hare høyere energi. Det er forklaringen! Energi er alltid bevart, så hvis vi vil at et objekt skal gå fortere og få mere energi må vi ta energi fra et annet sted og gi det til objektet. Enkelt og greit.

 

Det er ingen motstand bare bevaring av energi. Dette er noe vi skjønner veldig godt.