Gå til innhold

Tyngdekrafts Mysterier Opklaret ?


Bjarne77

Anbefalte innlegg

Videoannonse
Annonse

Skulle likt å sett noen kilder på dette her, men fant fint lite av det på "science27.com".

Med mindre denne teorien er komponert i sin helhet av Bjarne Lorenzen?

 

Edit: Det kommer tydelig frem at denne teorien i sin helhet er komponert av Bjarne Lorenzen.

Endret av fargoth
Lenke til kommentar

Ser ut som om noen burde lære Bjarne litt om Gauss lov, uten å ha lest hele TFA, så ser det ut som om han hovedsaklig bekager seg over "oh noes! Ved første øyekast sier Newtons gravitasjonslov at gravitasjonen går mot uendelig når avstanden fra sentrum går mot null!"

Lenke til kommentar

Kyrsjo

 

Tyngdeaccelerationsloven viser at tyngdekraften i udadgående retning i princippet påvirker hele kosmos. I den retning er kraften logaritmisk. Derimod så mener man at kraften (g) er faldende mod fx Jordens centrum, selvom formlen viser at tyngdefeltet skulle være på sit højeste i centrum. – Dette kan meget nemt viser sig være en fejltolkning. Til støtte for dette er fx at tyngdekraften i kraft af sig selv udmærket kan forklare årsagen til den såkaldte mørke masse. Men der er en god del forhold der alle peger i retning af at der kan være tale om en 300 år gammel fejltolkning. Husk på at videnskab skal sikre sig imod noget sådant. Det er ikke nok at tro på fx mørke galakser, eller at vand kom fra kometer. Vi bruger fx også store resurser på fortsat at tjekke relativitetsteorien.. Den fremlagte teori kan også forholdsvis nemt tjekkes, ved målinger fx i dybe miner. Det bør gøres.

 

Kan ikke lige se hvad der skulle være misforstået (Gauss lov,)

 

Med venlig Hilsen

Bjarne

Lenke til kommentar
Kyrsjo

 

Tyngdeaccelerationsloven viser at tyngdekraften i udadgående retning i princippet påvirker hele kosmos. I den retning er kraften logaritmisk. Derimod så mener man at kraften (g) er faldende mod fx Jordens centrum, selvom formlen viser at tyngdefeltet skulle være på sit højeste i centrum. – Dette kan meget nemt viser sig være en fejltolkning. Til støtte for dette er fx at tyngdekraften i kraft af sig selv udmærket kan forklare årsagen til den såkaldte mørke masse. Men der er en god del forhold der alle peger i retning af at der kan være tale om en 300 år gammel fejltolkning. Husk på at videnskab skal sikre sig imod noget sådant. Det er ikke nok at tro på fx mørke galakser, eller at vand kom fra kometer. Vi bruger fx også store resurser på fortsat at tjekke relativitetsteorien.. Den fremlagte teori kan også forholdsvis nemt tjekkes, ved målinger fx i dybe miner. Det bør gøres.

 

Kan ikke lige se hvad der skulle være misforstået (Gauss lov,)

 

Med venlig Hilsen

Bjarne

 

Nå kan det være at jeg har missforstått hva du har skrevet, men etter hva jeg forstår, så påstår du at Newtons gravitasjonslov tar feil når den påstår at tyngdeakserelasjonen går mot uendelig når man nærmer seg et legemes sentrum.

 

Jeg ville påpeke at den faktisk ikke gjør det, dersom du tar hensyn til at jorda i realiteten ikke er en punktformet masse, men et legeme med endelig utstrekning. Du vil dermed ikke få en uendelig tyngdeakserelasjon noe sted.

 

Dersom du anntar at jorda er perfekt kuleformet, vil du kunne vise (ut i fra Gauss lov) at tyngdeakserelasjonen er proporsjonal med massen innesluttet av en sfære med sentrum i jordas sentrum, og radius lik prøvemassens avstand til sentrum, slik som grafen viser.

post-25283-1198109544_thumb.png

 

Det er ærlig talt ingen over videregående-skole nivå som tolker newtonsk gravitasjonslov som at tyngdeakserelasjonen til normale legemer går mot uendelig noe sted - hvor har jeg missforstått?

 

Når det gjelder generell relativitetsteori, har jeg ærlig talt ikke nok kunnskap til å kunne svare deg.

Lenke til kommentar

Så vidt jeg forstår det. - så sier Gauss lov for gravitasjon: at massen i kuleskallet innenfor deg bidrar med tyngdeakselerasjon. a = -GMr/R^3

Jeg forstår ikke lige hvad du mener at tyngdekraften skulle gå mod uendelighed. Jeg har ikke hørt om at om Gauss lov kan tolkes sådan og vil da gerne i så fald overordnet høre lidt argument for en sådan lov.

 

Jeg mener du har misforstået artiklen lidt, i og med at tyngdeaccelerationen jo selvfølgelig vil være 0 i et felts centrum, da det herfra ikke kan falde længere, der er klart. Men det var nu ikke pointen at skabe det indtryk.

Pointen er at den tyngdekraft som ligger til grund for tyngdeacceleration vil væres stærkest i et felts centrum. Du skal ikke forstå artiklen sådan at et felt centralt hverken går mod uendelighed eller mod 0 i centrum, men at det kulminerer og når dets maksimum værdien her, som afspejlet i (kraften bag) tyndeaccelerationsloven.

 

Påstanden i artiklen er dermed meget kort sagt: at tyngdekraften ikke centralt er 0 i et tyngdefelt, sådant som man normalt opfattet det, men tvært imod fortsætter med at stige forholdsmæssigt som udtrykt i tyngdeaccelerationsloven.

 

Modsatrettet tyngdekraft skulle ifølge den herskende teori udligne kræfterne til resultat = 0 i et tyngdefelts centrum. Men tyngdekraften er jævnt stigende hele vejen mod centrum. Det er det omvendte der sker. Lige før Jordens centrum skulle g dermed være 4*10^14

 

Tyngdekraftens centrale styrke er således vendt på hovedet, først af den etablerede videnskab allerede for 300 år siden, og nu af mig. – Jeg mener så derimod at jeg vender den rigtig. – Påstanden er at tyngdekraften påvirker rummet i 2 retninger, både indadtil og udadtil. Kraftens indadgående retning medfører en central styrkelse af feltet, og er på ingen måde modvirkende, tvært iod.

 

Man kan se at tyngdekraften indadtil såvel som udadtil set i et 3D perspektiv (volumen) alltid har en meget interessant proportionalitet som viser at tyngdekraftens styrke afspejler hvor indeslutte rummet er. Jo mere indesluttet rum, jo stærkere tyngdekraft. Dette er fakta, hvorved tyngdekraften jo er direkte knyttet til et spørgsmål om: ”hvor meget den fylder” og hvilken konsekvens det har på styrken. - Dette er i vore dage ikke mærkelig, fordi tyngdekraften jo er en egenskab ved rummet.

Det er årsagen til dette, - som kapitlet ”Mørk Stof” ser nærmere på.

Dette kapitel er i øvrigt netop opdateret i går med endnu bedre illustration og forklaring.

 

OBS siden er så langt kun en test version.

Alle kan i øvrigt være med til at udvikle teorien. – Dem der bidrager med noget brugbart vil bliver belønnet derefter. – Det gælder også modbevis.

 

Bjarne

Endret av Bjarne77
Lenke til kommentar

Benytter du "tyngdekraft" om potensialet, og tyngdeakserelasjon om F/m?

 

Si at tyngdekraften er lik 0 i midten av jorda. Hva ville skjedd om vi hadde fått teknologi til komme dit? Hadde man bare svevd inni der? eller blitt knust?

 

Akserelasjonen forårsaket av tyngde er (omtrent) null rundt sentrum av jorda. Så gitt at du hadde greid å bygge en kapsel å sveve rundt i eller noe slikt, som hadde beskyttet deg mot trykket, så ville du svevd rundt.

Lenke til kommentar

Kyrsjo

 

Jeg vil mene at du på grund af din store acceleration og dermed hastighed ikke ville bremses i centrum.

Der skulle lige så meget kraft til at bremse dig, hvorved du først ville når 0 igen i Wellington, og derefter igen fortsætte mod Oslo.

Men din hastighed ville inden blive så højt at materialet ville sønderrives.

 

OBS! 3 kapitel “Mørkt Stof” er nu opdateret og Ganske nemt at forstå meningen med.

 

www.science27.com/DK/Index.htm

 

MVH

Bjarne

Endret av Bjarne77
Lenke til kommentar
Kyrsjo

 

Jeg vil mene at du på grund af din store acceleration og dermed hastighed ikke ville bremses i centrum.

Der skulle lige så meget kraft til at bremse dig, hvorved du først ville når 0 igen i Wellington, og derefter igen fortsætte mod Oslo.

Men din hastighed ville inden blive så højt at materialet ville sønderrives.

 

OBS! 3 kapitel “Mørkt Stof” er nu opdateret og Ganske nemt at forstå meningen med.

 

www.science27.com/DK/Index.htm

 

MVH

Bjarne

 

Vel, du hadde ikke blitt revet i filler, dersom du fallt ned i et hull ville du fort nådd terminalhastighet, for så å hatt et laaaangt fall. Gjelder bare å ta tak i kanten når den nåes på andre siden :) Men ja, jeg hadde en skjult forutsettning om "hva skjer når du er midt inne i jorden, GITT AT du står stille". Og her vil tyngdeakserelasjonen være tilnærmet null, så du ville svevet rundt.

 

Skal titte mer seinere, har bare en del å gjøre nå (snart jul, lære meg python, oppdatere min egen webside med ting jeg har hatt liggende alt for lenge på hylla etc. ...)

Lenke til kommentar

Kyrsjo

 

Vi er enige i at du vil svæve her.

Men pointen er at gravitationen ikke udlignes, (som man tror) men den forstærkes og hiver i både dig og rummet med en enorm kraft, således at rummet deformeres enormt, lige så vel som den hiver i dit fartøj så meget at det nok ville blive flænset, også selv om det ikke ville bevæge sig.

 

Uanset ville du have accelreation der skal bremses, og det er jo en kendt sag, kig bare på Månens elipse.

 

MVH

Bjarne

Endret av Bjarne77
Lenke til kommentar

Har vanskelig for å forstå hvorfor det at det er "sentrum" av jorda (eller noe annet) har noesomhelst med styrken på tyngdeakserelasjonsfeltet (kan vi vær så snill bruke mer presise ord en "gravitasjonen"?) å gjøre. Et mulig argument for dette er:

 

La oss se på en modell, hvor jorda består av uendelig mange uendelig små sfærer med massetetthet p og radius r. Disse klumpene ligger uendelig tett - det er med andre ord en kontinuerlig massefordeling. Deretter legger jeg en kuleflate heeeelt intill disse sfærene - husk, disse kan være uendelig små - og finner at gravitasjonsfluksen (hey! det er et vektorfelt!) ut igjennom dem er gitt ved I_g = g*a = (G*p*(4/3 pi r^3)/r^2)*(4*pi*r^2) = 16*pi^2*r^3*G*p/3, hvor G er gravitasjonskonstanten.

 

Vi kan nå finne divergensen til dette vektorfeltet, ved å se at Del*g = I_p/V = 4*pi*G*p.

 

Nå kan vi ta i bruk gauss lov for å finne gravitasjonsfluksen igjennom enhver tenkelig flate. La oss nå for enkelhetsskyld annta at tettheten p er konstant der hvor det finnes masse, ellers er den 0. Ut i fra dette kan jeg begrunne påstanden om at "kun den massen som er innesluttet av gauss-flaten spiller noen rolle":

 

La oss tenke oss en uendelig massefordeling (rommet fult av masse), med tetthet p. Vi legger så en (igjen...) kuleformet gaussflate et eller annet sted. Vi får da at volumintegralet over divergensen er gitt ved 4*pi*G*p*V=4*pi*G*M_innenfor, og arealintegralet over vektorfeltet g er gitt ved (ettersom vi har en uendelig massefordeling, evt. sentralsymetrisk med sentrum i kuleflata, er det ingen grunn til at g skal kunne variere fra sted til sted) A*g = 4*pi*r^2*g.

Ved å sette disse lik hverandre, ser vi at vi får g = G*M_innenfor/r^2.

 

Forøvrig: Dette leder oss tilsynelatende til et morsomt paradoks, ettersom et punkt inne i denne uendelige massefordelingen sitter på uendelig mange ulike slike sfærer, med ulik radius, vil det i en slik uendelig massefordeling være umulig å bestemme hvor stor tyngdeakserelasjonen g faktisk blir... I allefall har ikke jeg løst problemet ennå. Jeg tipper det har noe med r^2 og at M_innenfor er avhengig av r - men dessverre i ulik potens... - så det blir tydeligvis et lite paradoks. menmen. Godt det ikke finnes uendelige massefordelinger, unntatt i Worms.

 

La oss nå se på "hul-jord"-tilfellet. Vi har en perfekt sfærisk jord med konstant massetetthet igjennom hele, unntatt innenfor en viss radius, la os kalle den R. Vi legger gausflaten vår på denne (Eller innenfor), og observerer at divergensen vi da må integrere over (som er innesluttet av denne), blir null (da p = 0). Dermed blir fluksen over alle flater (også skikkelig grisete, ikke-symetriske flater) som er inne i dette hullet lik null - og dermed kan vi ikke finne noe gravitasjonsfelt noe sted. Dette kan vi se ut i fra symetri: Ettersom vi er i et sfærisk symetrisk "univers" (vi anntar at det ikke er noe utenfor jorda som trekker i oss), hvor den eneste retningen vi kan skille, er radiusretningen, vil ikke en eventuell gravitasjonskraft peke annerledes enn radiusretningen. Den må peke paralellt med radiusretningen, og være en funksjon KUN av r. Dermed ville vi "fanget opp" denne på en kulesymetrisk flate med radius r - med gauss teorem viser at vi ikke vil gjøre det. Dermed er gravitasjons-akserelasjonen inne i en (kulesymetrisk, i allefall) massefordeling lik null.

 

Beklager om det var noe usammenhengende, men klokka er 2 om natta...

 

Hva mener du med månens elipse?

Lenke til kommentar

Kyrsjo

 

Først en gang, - ”Månens Ellipse” - Du ved at Månen følger en ellipsebane, den acceleration den opnår ved at nærme sig Jorden, er lig med den samme kraft som bremser Månen på vej ud i dens max afstand fra Jorden. Det er samme princip vi ville opleve med ”hullet ji Jorden”.

 

Dernæst må jeg indrømme at jeg ikke så detaljeret kan gå ind i Gauss lov som du. Det har jeg så til gode at lære. Skal jeg helt kunne følge dig her ville det være fint om du kan forenkle det mest muligt.Men jeg tror at jeg forstår lidt af meningen.

 

Vi ved meget om hvordan to separate tyngdefelter påvirker hinanden, fx Månes besøg modvirker tyngdekraften her på Jorden en anelse. Vi kan således helt nøje beregne alverdens forhold så længe vi taler om 2 (eller flere) tyngdefelter.

 

Denne viden kan vi bruge et meget godt stykke af vejen, - fx kan vi beregne kræfterne mellem 2 sten på Jorden osv. osv….

 

MEN hvis du fx befinder dig i en mine lad os sige 3 Km inde i Jorden, så mener vi også at vi på baggrund af vores viden om 2 tyngdefelter nu kan beregne at den masse der ligger over dit hoved (3 km fjeld) vil modvirke din tyngdekraft, ligesom månen mindsker den. Men allerede her går det galt.

 

Vi skal betragte Jorden som et integreret selvstændigt tyngdefelt, også selvom vi befinder os i en mine. – Den masse der ligger over vores målepunkt i en mine vil ikke have nogen negativ effekt, på den anden side er det en betingelse at den er der for at et kunne måle stærkere tyndekraft indadtil i Jorden, som den ny teori påstår.

 

Med andre ord både masse under vores fødder, og masse over vore hoveder, vil begge betyde at vi måler stærkere tyngdekraft, - fordi vi her taler om et intergreret felt, der styrkes iretningen mod centrum.

 

I henhold til vores ’gamle viden’ ville tyngdekraften falde i styrke, og den masse der ligger over vores målepunkt (i en mine) ’skulle’ betyde at tyngdekraften vi måle ville være endnu ringere. –Dette påstås ganske enkelt ikke at være rigtigt, og her kan afsløres en 300 år gammel misforståelse.

 

Selvfølgelig vil der være svage lokale variationer men overordnet må vi når vi har med et integreret felt at gøre ganske enkelt droppe at bruge vores viden om hvordan 2 felter reagerer i forhold til hinanden.

 

Husk at den nye teori placerer ”udspringet” for tyngdekraften i Jordens centrum, og ikke blot et overfaldisk resultat af masse mængden. – 2 felter vil derfor have hvert deres udspring, det har 1 felt ikke.

 

Den nye teori er på en del måder en hel ny måde at forstå tyngdekraften. Men set fx på overfalden af Jorden er kræfterne mellem objekter alt det samme som før. – Vi kan sige at vi har forstået tyngdekraften korrekt - lokalt - i verdensrummet og ned til vores fødder, - men ikke fra vores fødder og dybt ind i Jorden, og heller ikke når det gælder de gigantiske felter, som fx galakser og galaksehobe.

 

Det ’eneste’ der er gået galt er kun at vi ikke har kunnet tro at tyngdekraften indadtil i et legeme (felt) forsætter at stige. Dette er RUMMETS natur at afvikle tyngdekraft å den måde.

Konsekvensen har været at vi dermed ikke har forstået tyngdekraftens natur, og derfor har måttet have tilfældigheder (supernovaer) til at hjælpe med at danne stjerner og tungmetaller, - noget som tyngdekraften klarer i kraft af sig selv. Ydermere forstår vi ikke såkaldt mørkt stof og gravioner, - noget som der slet ikke er behov for. Tyngdekraften i sig selv klarer det hele, også at skabe sorte huller og tilmed sin egen anti-tyngdekraft, såkaldt mørkt energi. – Alt sammen et resultat af at vende tyngdekraften (naturloven) i Jorden rigtig.

 

Jeg ønsker at udføre tyngdeaccelerations målinger i dyne miner i de kommende år, og håber andre vil være med. Forventningen er som nævnt at tyngdekraften er stigende, og ikke faldende. Lige nu er udfordringen hvor man kan komme i nærheden af det rigtige udstyr til de rigtige (leje) priser.

 

Med Venlig Hilsen

Bjarne

Endret av Bjarne77
Lenke til kommentar

Kunne du skrevet på engelsk? Vanskelig å lese dansk.

 

EDIT: I henhold til vores ’gamle viden’ ville tyngdekraften falde i styrke, og den masse der ligger over vores målepunkt (i en mine) ’skulle’ betyde at tyngdekraften vi måle ville være endnu ringere. –Dette påstås ganske enkelt ikke at være rigtigt, og her kan afsløres en 300 år gammel misforståelse.

 

Hvis jeg forstår det riktig, så er det du sier her feil. Det er bevist at jo mer masse over deg - jo lagere tyngdekraft. Det er jo derfor vi har tidervann, og jeg så noen teste det ved å bruke en svær nøyaktig tyngdeakselerasjonsmåler. Denne stod under en stor stadion. Hver helg merket de at tyngdeaksellerasjonen ble littegran svakere. Dette var fordi det var kamper på den stadionen hver helg, og de kunne altså måle dette. Massen over dem hadde en innvirkning på jordens tyngdekraft der og da.

Endret av _Zeke
Lenke til kommentar

Zeke

 

Du har helt ret

Månen vil ophæve en del af den tyngdekraft som du har dersom du har Månen over dit målepunkt.

 

Men når du nu tror at det samme ville gælde i en mine dybt i Jorden (hvor du fx har 3000 meter fjeld over dit målepunkt), - så begår du netop den samme fejl,- som er begået de siste 300 år. Dette er artiklens budskab.

 

Det hænger sådan sammen at når vi taler om 2 selvstændige tyngdefelter vil disse i dit eksempel opføre sig som du netop har påstået.

 

MEN dersom vi taler om et integreret felt, - så er der en helt anden lov der gælder, i det tilfælde vil rummets deformering (tyngdekraften) kun påvirkes i central retning og ikke imod 2 felter, - men kun imod 1 felts centrum.

 

Det forudsiges at masse over et målepunkt i Jordens indre vil få den præcis omvendte effekt, - fordi vi taler om 1 felt og ikke 2.

 

Dette har faktisk en afgørende betydning for vores fejlslagne forståelse af tyngdekraften.

 

Artiklen er også på engelsk http://www.science27.com , men skal først redigeres.

Det går sikkert at forstå nu, men dansk er da ikke så langt fra norsk. - Kun forholdsvis få ord er anderledes.

 

En stadion der stikker op, et træ eller en sten, vil alle være selvstændige tyngdefelter. - Som delvis modvirker Jordens felt. Det skal være tale om et integreret felt. - Et område inden for Jordens kugleskal der ikke stikkker frem.

 

Kan du give mig nogle tips om hvor man får / låner en tyngdeaccelerationsmåler som den du nævner. ?

Eller hvad en sådan koster ?

 

Med Venlig Hilsen

Bjarne

Endret av Bjarne77
Lenke til kommentar

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå
×
×
  • Opprett ny...