I Nordens Landlevede en Mandfor mange langeAar sidenHan var gammel og graaHans Tunge var braaog han varHalvt Mand, halvt AlfHan lengtet dit henHvor Dyr, Trold og Mendgikk siide om siideog drakkMen det vilde ta tidaa faa menn'skene paa glidSaann at tiingkunde bli saa de varHan laa under et Treesom snart bliver Vedog han dør naagammel og graa